Sundhed på tværs – en mastercase

En tværgående kvalitativ analyse af 40 casebeskrivelser fra forskellige kommuner i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed

Udskriv case

Kontakt

Jan Andersson
Specialkonsulent
Sund By Netværket

Tlf: 29666549
jaan@sundbynetvaerket.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er et projekt

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Formål

Arbejdet med at tænke sundhed ind på tværs i kommunen har vundet mere og mere indpas både nationalt og internationalt de seneste år.

Med ”sundhed på tværs” (eller på engelsk ”Health in All Policies”) forstås, at sundhedsfremmende- og forebyggende indsatser implementeres og tænkes ind i kommunal opgaveløsning på tværs af fagområder, centre, afdelinger og forvaltninger.

På sundeborgere.dk har vi oplevet en stadig større mængde af indsatser, som arbejder med sundhed på tværs og det er erfaringerne herfra, vi nu samler i en mastercase.

Følgende mastercase baserer sig altså på erfaringer fra eksisterende indsatser på Sundeborgere.dk, der arbejder med sundhed på tværs, og er derfor ikke – i sig selv – udtryk for en faktisk indsats.

Mastercasen er en tværgående kvalitativ analyse af 40 casebeskrivelser fra forskellige kommuner, som er uploadet på Sundeborgere.dk og tagget med ”sundhed på tværs”. Analysen beskriver erfaringer og læringspunkter fra disse. Et overblik over de inkluderede cases kan ses under materialer i figur 1 og 2. Den fulde mastercase kan læses i sin helhed i vedlagte fil.

Formålet med denne mastercase er altså at sammenfatte erfaringer fra indsatser, der arbejder med sundhed på tværs, og opsummere fællestræk i måder, der arbejdes med sundhed på tværs i de forskellige indsatser. Fokus for denne analyse er at afdække hvordan de respektive indsatser var organiseret, herunder hvilke opmærksomhedspunkter der er, når sundhedsfremmende- og forebyggende indsatser organiseres på tværs af forvaltninger, organisationer, civilsamfundet og deslige.

Det er håbet, at mastercasen kan bruges som inspiration for andre kommuner i arbejdet med at tilrettelægge sundhedsfremmende- og forebyggende indsatser, der går på tværs af centre, afdelinger eller forvaltninger. Denne tværgående sammenfatning giver et overblik over en række vigtige erfa-ringer og læringspunkter og er dermed en genvej til at danne sig et overblik over praksiserfaringerne på området.

Med mastercasen kan Sund By Netværket også konkludere at kommunerne i høj grad tænker sundhedsopgaven på tværs i deres opgaveløsning

Overordnet set var der stor variation i de forskellige indsatsers formål, dog havde langt størstedelen af indsatserne, som indgår i denne analyse, det fælles formål at fremme målgruppens sundhed, fysisk såvel som mentalt. Læs mere i den vedlagte mastercase.

Målgruppe & Arena

De inkluderede cases i denne analyse har primært fokus på tre målgrupper: 1) Børn og unge bredt set; 2) Børn og unge med særlige behov; og 3) Voksne i socialt eller psykisk udsatte situationer.

Også når det kommer til arenaen for casene er der stor variation i, hvor de respektive indsatser bliver udbudt.

Læs uddybende om målgruppe og arena i den vedhæftede mastercase og se særligt figur 1 og 2 som viser et overblik over de respektive forvaltninger og type af eksterne samarbejder, som de analyserede cases involverer.

Type af indsats

Indsatsen er et projekt

Projekt periode

24.10.2022 - 24.10.2022

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Rammer
  • Tilbud
  • Information og undervisning
  • Tidlig opsporing
  • Beskrivelse af indsats

    I store træk er der også stor variation i indsatsernes indhold, men en systematisk analyse af fællestræk ved de respektive indsatser ligger uden for rammerne af denne analyse. Mange af indsatser har dog et ”fælles tredje” som omdrejningspunkt, herunder madlavning eller kulturelle oplevelser. Dertil gjorde en række indsatser brug af både fysiske øvelser, såsom træning, såvel som mentale øvelser, såsom refleksionsøvelser eller samtaler mellem deltagerne. Nogle indsatser havde også et element af rådgivning. Derudover udgjorde en række af indsatserne strukturelle sundhedsfremmende tiltag, såsom indførelsen af røgfri skoletid eller forbud mod rygning på kommunens legepladser, samt oplysnings- og kampagneindsatser.

    Materiale

    Sundhed på Tværs - En Mastercase - PDFDownload

    Inkluderede cases og overblik over enheder som samarbejderDownload

    Organisering og samarbejdspartnere
    Se særligt vedhæftede fil om de inkluderede cases, som viser et overblik over de respektive forvaltninger og type af eksterne samarbejder, som casen involverer.

    Alle indsatserne som indgår i denne analyse, er indsatser, der på en eller anden måde er organiseret på tværs af kommunale forvaltninger og på tværs af kommune, organisationer, civilsamfundet og andre. Selv om der også er stor variation i måden hvorpå de indsatser, som indgår i denne analyse, er organiseret på eller hvilke forvaltninger eller områder der indgår i indsatserne, er der alligevel temaer, der går igen på tværs af mange af de forskellige cases.

    1) Områder eller forvaltninger, der indgår i indsatserne
    Samarbejde mellem centrale kommunale områder eller forvaltninger der i forvejen har kontakt til målgruppen

    Langt størstedelen af de forskellige indsatser er på den ene eller anden måde forankret i en pågældende kommunes sundheds-, forebyggelses-, eller omsorgsforvaltning. Her beskrives det i flere cases at enten initiativtager eller tovholder på de respektive indsatser oftest kommer fra sundhedsafdelingen i kommunen. Andre cases er i tråd med dette, hvor det påpeges, at den pågældende sundhedsafdeling er ansvarlig for indsatsen og for at facilitere indholdet i indsatsen. Dog påpeger en lang række indsatser, at ansvaret for indsatsen rakte ud over den pågældende kommunes sundhedsforvaltning. En række indsatser er udtryk for et tæt samarbejde mellem en sundhedsafdeling eller forvaltning og den pågældende kommunes kultur- eller fritidsforvaltning. Her fremhæves dét som afgørende for indsatsens succes at kunne samle relevante medarbejdere fra forskellige afdelinger, forvaltninger eller centre om udviklingen af den. Også forskellige klima-, natur-, teknik- eller miljøfor-valtninger indgår hyppigt i de inkluderede cases. Dette er særligt i indsatser, hvor byplanlægning eller ny udnyttelse af byrummet er omdrejningspunkt for indsatsen.

    Flere indsatser udgør et tæt samarbejde med eksempelvis social- eller familieafdelingen i kommunen. F.eks. understreges det i en case, at indsatsen er organiseret i sundheds- og omsorgsforvaltningen, hvor den varetages af en tovholder i tæt samarbejde med en instans under socialforvaltningen. Dertil indgår der medarbejdere på kommunens bo- og væresteder, som er i nær kontakt med indsatsens målgruppe. Navnlig denne nære kontakt med målgruppen, tilvejebragt gennem lokale samarbejder med det frontpersonale, der arbejder med målgruppen, vurderes som værende essentiel for gennemførelsen, i flere af de inkluderede cases. I en indsatsbeskrivelse understreges det, at det er en forudsætning for at implementere den pågældende indsats lokalt, at der udpeges en lokal tovholder, der færdes dér hvor målgruppen er, samt har kendskab til disse borgere. Eller at man ligefrem har borgere med i det tværgående samarbejde.

    Ligeledes er det en generel tendens at forvaltninger, der indgår i de respektive indsatser, er udvalgt på baggrund af at de arbejder med den målgruppe som indsatserne forsøger at nå. Hvis en indsats forsøger at nå en målgruppe, der traditionelt set er forankret i en socialforvaltning eller en beskæftigelsesforvaltning, såsom socialt udsatte eller personer i fare for at falde ud for arbejdsmarkedet, så indgår disse forvaltninger ofte i indsatsen. Dette er særligt udtalt i forhold til indsatser, der forsøger at nå børn og unge. I flere af de indsatser, der arbejder med sundhedsfremme blandt børn og unge fx tobaksforebyggende indsatser, mental sundhedsfremme eller opsporing af mistrivsel, ses det at børn- og ungeforvaltningen indgår. Her nævnes det bl.a. i forbindelse med en politisk indstilling til røgfri skoletid, at dette altid bør ske i dialog (og samarbejde) med skolerne, skolechefen eller konsulenter fra børne- og ungeområdet.

    2) Samarbejde ud i lokale institutioner, organisationer eller lokale arenaer hvor målgruppen er

    Et andet centralt element for gennemførslen af flere af indsatserne i de inkluderede cases er samarbejde ud i lokale institutioner, organisationer, etc., hvor målgruppen befinder sig.

    Det er ikke tilstrækkeligt at involvere børn- og ungeområdet, hvis man gerne vil nå børn og unge med en tobaksforebyggende indsats. Man bør også involvere de institutioner, hvori man gerne vil udrulle sin indsats. Eftersom børn og unge udgør målgruppen i en stor andel af de inkluderede cases, udgjorde forskellige arenaer hvor de unge færdes også centrale aktører i flere cases. I en case vurderes det eksempelvis, at involvering og opbakning fra skoleledelsen til en given indsats, som væsentlig. I tråd med dette, understreges det i en anden case, at alle relevante uddannelsesinstitutioner i kommunen har været repræsenteret i udviklingen af indsatsen med mindst én repræsentant. Herunder påpeges det at medarbejdere og/eller ledere har været involveret på skolerne. En række indsatser gør også brug af allerede eksisterende tværfaglige samarbejder, såsom SSP-konsulenter, for at nå en særlig målgruppe. Også samarbejde ud i lokale kommunale institutioner for at nå målgruppen gør sig gældende i de tidligere omtalte indsatser på kommunens bo- og væresteder eller jobcentrene. Ligeledes er en lang række ikke-kommunale foreninger, organisationer, etc., med til at danne rammerne eller implementere indhold i nogle af indsatserne. Eksempelvis blev en træningsindsats, i en af de inkluderede cases, designet i et samarbejde mellem DGI, naturvejledere, og kommunens kultur- og sundhedscentre, hvor træningselementet faciliteres af frivillige naturtrænere. Flere indsatser rakte dermed ud til frivillige og relevante foreninger, som kunne have interesse i at medvirke i udviklingen og udførelsen af de respektive indsatser.

    3) Nøglepersoner i organiseringen eller facilitering
    Fagspecifikke ressource- og videnspersoner er nødvendige

    Navnlig ikke-kommunale institutioner er centrale samarbejdspartnere i en lang række af de indsatser, som er beskrevet i de inkluderede cases, herunder fritids- og frivilligorganisationer, forskellige interesseorganisationer, samt forskellige lokale institutioner, herunder idrætsforeninger, samt jagt- og fiskeriforeninger – og også borgere fra målgruppen. I flere tilfælde er især facilitering af indsatsernes indhold, altså selve udførelsen af indsatsen, udført i tæt samarbejde med disse ikke-kommunale aktører, som bidrog med et fagligt element i indsatsen.

    Fagspecifikke rådgivere, videnspersoner eller erfarne facilitatorer nævnes i flere cases som værende centrale i udførelsen (og tilblivelsen/samskabelsen!) af en indsats, eftersom de er eksperter inden for deres respektive felter.
    I en indsats, der arbejdede med mental sundhedsfremme og kulturtilbud i Frederiksberg Kommune, er udviklingen af indsatsen eksempelvis organiseret som et samarbejde med kommunens lokale museer og Angst- og Depressionsforeningen, eftersom de henholdsvis var eksperter på kultur og indsatsens målgruppe.

    4)Lokal tovholder er en forudsætning for succes

    Flere indsatsbeskrivelser pointerer også, at lokalt engagement og deltagelse er vigtigt. Her påpeges det bl.a. at det er en forudsætning for udførelsen af den givne indsats, at der udpeges en lokal tovholder, der hvor målgruppen befinder sig. De lokale tovholdere vurderes som værende vigtige for dels at skabe en god stemning, men også for at bistå rekruttering. Pointen her er, at nærhed ift. målgruppen er et fordrende element i gennemførelsen af indsatserne.

    5) Inddragelse af målgruppen i udviklingen af indsatser

    Ikke alle indsatser, som er beskrevet i de cases, som er inkluderet i denne analyse, gør brug af inddragelse af målgruppen i udviklingen af indsatsen. Dog pointerer en række indsatser, at det har været givtigt for indsatsens udførelse og organisering, at målgruppen har været involveret fra starten. Bl.a. blev det pointeret i cases, der var organiseret som aktionslæringsforløb, at borgerinddragelse er et afgørende element i udviklingen af aktiviteterne i indsatsen. Inddragelse af slut-brugerne bidrog med en ny måde at tænke og arbejde på for flere af aktionslæringsgruppens med-lemmer. Dette blev også pointeret af en anden case, der understregede, at øget målgruppeinvolve-ring i indsatsen, gør at målgruppens behov tænkes ind, hvilket er med til at sikre ejerskab.

    Rekruttering

    Rekrutteringsarbejdet kan opdeles i to overordnede spørgsmål, som de analyserede cases beskæftiger sig med:
    1) Hvem rekrutterer til indsatsen?
    2) Hvilke rekrutteringskanaler bruges der og hvad er vigtigt?

    ad 1) Hvem rekrutterer til indsatsen?
    - Medarbejdere tæt på målgruppen er vigtige i rekrutteringen

    I flere indsatser bliver det – som tidligere nævnt - beskrevet at lokale tovholdere, medarbejdere tæt på målgruppen eller medarbejdere der til dagligt arbejder med målgruppen er vigtige i rekrutteringen. I den forbindelse bliver det bl.a. understreget, at det giver mening at samarbejde med relevante aktører, der er tæt på målgruppen. Ikke bare for at sikre effektiv rekruttering, men også for at sikre, at der skabes gode rammer igennem hele indsatsens forløb. Den nære rekruttering fremhæves i flere af de inkluderede cases, men synes at være særlig vigtig, når det kommer til personer med særlige behov, herunder personer i udsatte boligområder. I forhold til særligt sårbare borgere, beskrives det som en potentiel barriere, hvis medarbejdere i eksempelvis et boligsocialt område udskiftes regelmæssigt, da stabilitet og kendte medarbejdere kan være en forudsætning for effektiv rekruttering.

    En anden årsag til at rekruttering bør ske tæt på målgruppen, er at man bedre kan sikre at deltagere rent faktisk hører til den ønskede målgruppe. En indsats beskriver en proces hvor flere instanser, herunder kendte koordinerede sagsbehandlere på et jobcenter, er med til at henvise til indsatsen. Det beskrives at selve rekrutteringen foregår via jobcentret, hvor den koordinerende sagsbehandler henviser til tilbuddet. Derefter foretages den endelige visitation af en sundhedskoordinator. I indsatsbeskrivelsen, vurderes det at denne rekrutteringsmetode, der både gør brug af medarbejdere tæt på målgruppen og en central sundhedskoordinator, har været en forudsætning for at sikre at indsatsens deltagere hører til målgruppen.

    - Peer-til-peer rekruttering

    Nærhed til målgruppen understreges som en effektiv rekrutteringsstrategi i nogle indsatser. Her beskrives det at enten tidligere deltagere i de pågældende indsatser eller personer, som selv er en del af den målgruppe, som indsatsen ønsker at adressere, har været et vigtigt element i rekrutteringen. Én case beskrivelse fortæller om hvordan de – i projektgruppen – har ansat en ung studerende som skal lave reklame for indsatsen, da de tror på at de fanger målgruppen bedre sådan. Andre indsatser gør aktivt brug af tidligere deltagere i indsatsen, som hjælper med at rekruttere kommende deltagere til indsatsen.

    - Henvisning til indsatsen

    I en række af de inkluderede indsatser bliver det beskrevet, at henvisning til den pågældende indsats har udgjort et element i rekrutteringen. I flere af indsatserne er den primære rekruttering foregået gennem almen praksis eller kommunale instanser, hvor potentielle deltagere allerede færdes. Dette kan eksempelvis være via henvisning eller anbefaling fra egen læge eller en sagsbehandler på et jobcenter eller anden kommunal instans.

    ad 2) Hvilke rekrutteringskanaler bruges der og hvad er vigtigt?

    - Rekruttering fysisk, gennem sociale medier, og i det offentlige rum

    Der er generelt stor variation i hvilke kanaler de forskellige indsatser benytter sig af til rekruttering af målgruppen, men en aktiv rekruttering af målgruppen er et opmærksomhedspunkt i flere af indsatserne. Flere indsatser gør brug af fysisk rekrutteringsmateriale, såsom foldere eller annoncering i lokale aviser. Andre gør udpræget brug af sociale medier, såsom Facebook, hvor ikke bare kommunikation, men også tilmelding til indsatsen kan administreres. Også mere målrettet online kommunikation på Facebook benyttes og opslag omkring en pågældende indsats har været delt i relevante lokale facebookgrupper. Også en kombination af fysisk og online tilstedeværelse bruges i nogle indsatser. Her vurderes det i en indsats, at særligt Facebook kombineret med avisartikler har været effektiv for at øge kendskabet.

    - Synlighed omkring indsatsen er vigtigt for rekruttering

    Et opmærksomhedspunkt som nævnes i flere af indsatserne, er at synligheden af indsatsen bør gøres så stor som muligt for at fremme rekruttering. Det vurderes at det har været fremmende for rekrutteringen i flere af indsatserne, at den gode historie er blevet skabt og blevet delt, da dette har øget kendskabet til tilbuddet.

    Økonomi pr. år

    Ikke oplyst

    Eftersom de inkluderede indsatser i denne analyse, er forskellige på en række parametre, varierer de også meget i forhold til hvilke udgiftsposter der er forbundet med udvikling og implementering af disse. Særligt to udgiftsposter synes at gå igen på tværs af mange af indsatserne. Dels løn til medarbejdere, der enten planlægger eller faciliterer indsatsen, og dels udgifter forbundet med materiale der indgår i indsatsen. Dog bør det understreges at de økonomiske forhold på tværs af indsatserne ikke er systematisk analyseret og at det, eftersom indsatserne er så forskelligartede, ikke giver mening at foretage en dybdegående økonomisk analyse.

    Med mastercasen kan vi konkludere at kommunerne i høj grad tænker sundhed på tværs i deres opgaveløsning. Og der findes mange flere eksempler på det end dem som er taget med i denne mastercase.

    Jan Andersson, Specialkonsulent, Sund By Netværket

    Virkning

    Generelt set er den selvrapporterede virkning af de respektive indsatser høj. Selvom flere af indsatserne ikke er blevet systematisk evalueret, vurderes det at indsatserne har været værdifulde for målgruppen og har skabt den forandring, som de søgte. Dog bør det understreges at virkning på tværs af indsatserne ikke er systematisk analyseret.

    Evalueret

    Nej, Ikke evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    1) Samarbejde på tværs og tværfaglighed er en ressource i sundhedsfremme

    Det tværgående samarbejde og fokus på tværs af forskellige instanser, kommunale forvaltninger, organisationer eller civilsamfundet, er i mange tilfælde afgørende for at komme i mål med indsatserne.

    I flere af de inkluderede cases, beskrives samarbejdet på tværs som en afgørende ressource i planlægningen og gennemførelsen af indsatserne. Bl.a. understreges det i flere casebeskrivelser, at et fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen har været samarbejdet på tværs og det fælles fokus på tværs af forvaltninger, organisationer og lignende. Den viden, hver forvaltning bidrager med, er fundamentet for et godt udviklingspotentiale, eftersom tværfagligheden medvirkede til nye tanker, refleksioner og idéer – også fremadrettet. Det understreges, at det er vigtigt at sammensætte en god tværfaglig og organisatorisk arbejdsgruppe, så man sikrer ejerskab, opbakning, samt tilstedeværelsen af de rigtige kompetencer.

    2) Politisk og ledelsesmæssig opbakning er vigtig

    Foruden at sørge for at sikre et godt tværgående samarbejde med relevante forvaltningsområder, understreges det også i flere indsatser, at det er vigtigt, at den fornødne politiske og ledelsesmæssi-ge opbakning til implementering af indsatsen er til stede. I en casebeskrivelse angives det eksem-pelvis, at den ledelsesmæssige opbakning og det politiske ophæng har haft stor betydning for gen-nemførslen af indsatsen. Det nævnes konkret som en barriere for udførelsen af indsatsen, hvis der er udfordringer ved at få forskellige forvaltninger til indgå i indsatsen.

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x