Sundhed på tværs – en mastercase

Organisering og samarbejdspartnere
Se særligt vedhæftede fil om de inkluderede cases, som viser et overblik over de respektive forvaltninger og type af eksterne samarbejder, som casen involverer.

Alle indsatserne som indgår i denne analyse, er indsatser, der på en eller anden måde er organiseret på tværs af kommunale forvaltninger og på tværs af kommune, organisationer, civilsamfundet og andre. Selv om der også er stor variation i måden hvorpå de indsatser, som indgår i denne analyse, er organiseret på eller hvilke forvaltninger eller områder der indgår i indsatserne, er der alligevel temaer, der går igen på tværs af mange af de forskellige cases.

1) Områder eller forvaltninger, der indgår i indsatserne
Samarbejde mellem centrale kommunale områder eller forvaltninger der i forvejen har kontakt til målgruppen

Langt størstedelen af de forskellige indsatser er på den ene eller anden måde forankret i den pågældende kommunes sundheds-, forebyggelses-, eller omsorgsforvaltning. Her beskrives det i flere cases at enten initiativtager eller tovholder på de respektive indsatser oftest kommer fra sundhedsafdelingen i kommunen. Andre cases er i tråd med dette, hvor det påpeges, at den pågældende sundhedsafdeling er ansvarlig for indsatsen og for at facilitere indholdet i indsatsen. Dog påpeger en lang række indsatser, at ansvaret for indsatsen rakte ud over den pågældende kommunes sundhedsforvaltning. En række indsatser er udtryk for et tæt samarbejde mellem en sundhedsafdeling eller forvaltning og den pågældende kommunes kultur- eller fritidsforvaltning. Her fremhæves dét som afgørende for indsatsens succes at kunne samle relevante medarbejdere fra forskellige afdelinger, forvaltninger eller centre om udviklingen af den. Også forskellige klima-, natur-, teknik- eller miljøfor-valtninger indgår hyppigt i de inkluderede cases. Dette er særligt i indsatser, hvor byplanlægning eller ny udnyttelse af byrummet er omdrejningspunkt for indsatsen.

Flere indsatser udgør et tæt samarbejde med eksempelvis social- eller familieafdelingen i kommunen. F.eks. understreges det i en case, at indsatsen er organiseret i sundheds- og omsorgsforvaltningen, hvor den varetages af en tovholder i tæt samarbejde med en instans under socialforvaltningen. Dertil indgår der medarbejdere på kommunens bo- og væresteder, som er i nær kontakt med indsatsens målgruppe. Navnlig denne nære kontakt med målgruppen, tilvejebragt gennem lokale samarbejder med det frontpersonale, der arbejder med målgruppen, vurderes som værende essentiel for gennemførelsen, i flere af de inkluderede cases. I en indsatsbeskrivelse understreges det, at det er en forudsætning for at implementere den pågældende indsats lokalt, at der udpeges en lokal tovholder, der færdes dér hvor målgruppen er, samt har kendskab til disse borgere. Eller at man ligefrem har borgere med i det tværgående samarbejde.

Ligeledes er det en generel tendens at forvaltninger, der indgår i de respektive indsatser, er udvalgt på baggrund af at de arbejder med den målgruppe som indsatserne forsøger at nå. Hvis en indsats forsøger at nå en målgruppe, der traditionelt set er forankret i en socialforvaltning eller en beskæftigelsesforvaltning, såsom socialt udsatte eller personer i fare for at falde ud for arbejdsmarkedet, så indgår disse forvaltninger ofte i indsatsen. Dette er særligt udtalt i forhold til indsatser, der forsøger at nå børn og unge. I flere af de indsatser, der arbejder med sundhedsfremme blandt børn og unge fx tobaksforebyggende indsatser, mental sundhedsfremme eller opsporing af mistrivsel, ses det at børn- og ungeforvaltningen indgår. Her nævnes det bl.a. i forbindelse med en politisk indstilling til røgfri skoletid, at dette altid bør ske i dialog (og samarbejde) med skolerne, skolechefen eller konsulenter fra børne- og ungeområdet.

2) Samarbejde ud i lokale institutioner, organisationer eller lokale arenaer hvor målgruppen er

Et andet centralt element for gennemførslen af flere af indsatserne i de inkluderede cases er samarbejde ud i lokale institutioner, organisationer, etc., hvor målgruppen befinder sig.

Det er ikke tilstrækkeligt at involvere børn- og ungeområdet, hvis man gerne vil nå børn og unge med en tobaksforebyggende indsats. Man bør også involvere de institutioner, hvori man gerne vil udrulle sin indsats. Eftersom børn og unge udgør målgruppen i en stor andel af de inkluderede cases, udgjorde forskellige arenaer hvor de unge færdes også centrale aktører i flere cases. I en case vurderes det eksempelvis, at involvering og opbakning fra skoleledelsen til en given indsats, som væsentlig. I tråd med dette, understreges det i en anden case, at alle relevante uddannelsesinstitutioner i kommunen har været repræsenteret i udviklingen af indsatsen med mindst én repræsentant. Herunder påpeges det at medarbejdere og/eller ledere har været involveret på skolerne. En række indsatser gør også brug af allerede eksisterende tværfaglige samarbejder, såsom SSP-konsulenter, for at nå en særlig målgruppe. Også samarbejde ud i lokale kommunale institutioner for at nå målgruppen gør sig gældende i de tidligere omtalte indsatser på kommunens bo- og væresteder eller jobcentrene. Ligeledes er en lang række ikke-kommunale foreninger, organisationer, etc., med til at danne rammerne eller implementere indhold i nogle af indsatserne. Eksempelvis blev en træningsindsats, i en af de inkluderede cases, designet i et samarbejde mellem DGI, naturvejledere, og kommunens kultur- og sundhedscentre, hvor træningselementet faciliteres af frivillige naturtrænere. Flere indsatser rakte dermed ud til frivillige og relevante foreninger, som kunne have interesse i at medvirke i udviklingen og udførelsen af de respektive indsatser.

3) Nøglepersoner i organiseringen eller facilitering
Fagspecifikke ressource- og videnspersoner er nødvendige

Navnlig ikke-kommunale institutioner er centrale samarbejdspartnere i en lang række af de indsatser, som er beskrevet i de inkluderede cases, herunder fritids- og frivilligorganisationer, forskellige interesseorganisationer, samt forskellige lokale institutioner, herunder idrætsforeninger, samt jagt- og fiskeriforeninger – og også borgere fra målgruppen. I flere tilfælde er især facilitering af indsatsernes indhold, altså selve udførelsen af indsatsen, udført i tæt samarbejde med disse ikke-kommunale aktører, som bidrog med et fagligt element i indsatsen.

Fagspecifikke rådgivere, videnspersoner eller erfarne facilitatorer nævnes i flere cases som værende centrale i udførelsen (og tilblivelsen/samskabelsen!) af en indsats, eftersom de er eksperter inden for deres respektive felter.
I en indsats, der arbejdede med mental sundhedsfremme og kulturtilbud i Frederiksberg Kommune, er udviklingen af indsatsen eksempelvis organiseret som et samarbejde med kommunens lokale museer og Angst- og Depressionsforeningen, eftersom de henholdsvis var eksperter på kultur og indsatsens målgruppe.

4)Lokal tovholder er en forudsætning for succes

Flere indsatsbeskrivelser pointerer også, at lokalt engagement og deltagelse er vigtigt. Her påpeges det bl.a. at det er en forudsætning for udførelsen af den givne indsats, at der udpeges en lokal tovholder, der hvor målgruppen befinder sig. De lokale tovholdere vurderes som værende vigtige for dels at skabe en god stemning, men også for at bistå rekruttering. Pointen her er, at nærhed ift. målgruppen er et fordrende element i gennemførelsen af indsatserne.

5) Inddragelse af målgruppen i udviklingen af indsatser

Ikke alle indsatser, som er beskrevet i de cases, som er inkluderet i denne analyse, gør brug af inddragelse af målgruppen i udviklingen af indsatsen. Dog pointerer en række indsatser, at det har været givtigt for indsatsens udførelse og organisering, at målgruppen har været involveret fra starten. Bl.a. blev det pointeret i cases, der var organiseret som aktionslæringsforløb, at borgerinddragelse er et afgørende element i udviklingen af aktiviteterne i indsatsen. Inddragelse af slut-brugerne bidrog med en ny måde at tænke og arbejde på for flere af aktionslæringsgruppens med-lemmer. Dette blev også pointeret af en anden case, der understregede, at øget målgruppeinvolve-ring i indsatsen, gør at målgruppens behov tænkes ind, hvilket er med til at sikre ejerskab.