Formål
Formålet er at styrke sundhedstilstanden i det mest sociografiske udfordrede område af Randers Kommune via et decentralt sundhedshus med sundhedstilbud og aktiviteter. Indsatsen er realiseret via involverende processer med borgerne og i tæt samarbejde med alle kommunens forvaltninger om relevante tilbud og indsatser i området.
Målgruppe & Arena
Alle borgere der bor i den nordlige del af Randers Kommune
Type af indsats
Indsatsen er i drift
01/04/2022
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
En del af plejecentret Aldershvile i Havndal er omdannet til et sundhedshus. Her vil der være kommunale sundhedstilbud og frivilligt drevne aktiviteter. Der er en café, som kan anvendes til større arrangementer, og der er plads til at private aktører kan leje lokaler.
For at understøtte den borgerinvolverende proces indgår Randers Kommune i et forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus. Forskningsprojektet ’Havndals Kooperativ: sunde og glade børneliv’ er en systematisk og samskabende lokalsamfundsindsats, der bygger på lokalt engagement. Igennem denne indsats igangsættes en række tiltag, der er drevet af borgerne i Havndal og som skal styrke det sunde og glade børneliv i Havndal.
Sundhedsplejen, tandplejen, rehabiliteringsenheden, arbejdsmarkedsområdet og familieområdet har tilbud og aktiviteter i sundhedshuset. Derudover vil foreninger og frivilliggrupper stå for aktiviteter i sundhedshuset, som f.eks. suppekøkken for pensionister
De borger- og aktørdrevne aktiviteter for at skabe sunde og glade børneliv er bl.a. etablering af cykelstier, udvikling af eksisterende legeplads, reetablering af Søstien, igangsættelse af kreacafé, brætspilscafé og fællesspisning i byen.
Organisering og samarbejdspartnere
Kommunal organisering
Direktionen i Randers Kommune er styregruppe for Havndal sundhedshus i forhold til mål og rammer for sundhedshuset. Disse godkendes i de politiske udvalg. Sundhedsalliancen (et forum for chefer) er projektgruppe og involveres løbende i forhold til samarbejdet på tværs af forvaltningerne omkring indsatser og prioriteringer.
Lokal organisering
Der er ansat en lokal koordinator til at varetage driften af huset, have kontakten til fagforvaltningernes fremskudte funktioner, mobilisere frivillige til at bruge huset, rekruttere borgere til at bruge de tilbud og aktiviteter, der er i huset, understøtte nye aktiviteter og varetage sundhedssamtaler i sundhedshuset.
Der arbejdes på at lave en borgergruppe tilknyttet sundhedshuset, som skal være med til at skabe liv i huset og sikre det gode samarbejde mellem brugerne.
Rekruttering
Rekruttering foregår på forskellige måder afhængig af hvilke aktiviteter og tilbud, der igangsættes
Økonomi pr. år
Ikke oplyst
Byrådet har bevilliget midler til etablering af Havndal sundhedshus.
Der er desuden bevilliget midler til driften af sundhedshuset og en koordinator på 25 timer ugentlig.
Hvis man nu f.eks. er fremskudt rådgiver, og man har 3-4 borgere i Havndal, så kan man sige: ’Nu har jeg en anden ramme at gøre det samme arbejde i, som jeg gjorde før, og når jeg nu er her, så kan jeg mobilisere borgerne til at komme i huset, hvor der sker rigtig mange andre ting.
Virkning
Indsatsen er ikke evalueret og der kan derfor ikke siges noget om indsatsens resultater
Evalueret
Nej, Ikke evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Indsatsen er ikke evalueret
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Se beskrivelse i det vedhæftede dokument, hvor chef og projektleder uddyber lokalsamfundsindsatsen og giver gode råd til andre kommuner, der vil arbejde med lokalsamfund som sundhedsfremmende arena
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Se beskrivelse i det vedhæftede dokument, hvor chef og koordinator uddyber lokalsamfundsindsatsen, herunder svagheder ved indsatsen
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Se beskrivelse i det vedhæftede dokument, hvor chef og koordinator uddyber lokalsamfundsindsatsen, herunder styrker ved indsatsen
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!