Projekt Kom og vær med i Høje Taastrup Kommune

Motion og fællesskab på recept

Udskriv case

Kontakt

Maj Rahbek Sørensen
Motions- og Sundhedskonsulent, Projektleder
Sundhedscenter Espens Vænge, Høje-Taastrup kommune

Tlf: 43352484
majsoe@htk.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er et projekt

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Kommune/organisation

Formål

Formålene med projektet er
1) At flere borgere er aktive i idrætsforeninger, bliver en del af lokale fællesskaber, får større netværk og forbedrer deres fysiske og mentale sundhed og hvad angår ledige borgere, at de får øget tilknytning til arbejdsmarkedet.
2) At skabe, implementere og forankre en samarbejdsmodel for integration af idrætsforeningshold som et naturligt supplement i sundheds- og beskæftigelsesindsatser.

Målgruppe & Arena

Projektet inddrager to overordnede målgrupper:
1. borgere, der er uden for arbejdsmarkedet og som er i risiko for at udvikle livsstilssygdomme
2. borgere med én eller flere kroniske sygdomme og manglende tilknytning og fastholdelse på arbejdsmarkedet.
Arena:
Kommunale indsatser indenfor beskæftigelses- og sundhedsområdet samt udvalgte lokale idrætsforeninger.

Type af indsats

Indsatsen er et projekt

Projekt periode

01.01.2020 - 13.05.2023

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Tilbud
  • Beskrivelse af indsats

    Projektindsatser:
    1. 29 Kom og vær med-hold i 15 udvalgte idrætsforeninger (primært eksisterende hold, men også nogle nyoprettede). Det er disse lavtærskelhold, der skal brobygges til fra de kommunale indsatser.
    • Kompetenceudvikling til foreninger og fagpersoner.
    • Brobygning til tilbud i idrætsforeninger.
    • Afklarende sundhedssamtaler og opfølgende samtaler, hvor brobygning også foregår.
    • Forløbsprogrammer og livsstilshold i sundhedscenter besøger Kom og vær med-hold i idrætsforeninger, som en del af forløbet.
    • Materialer og metode til relevante fagpersoner og andre borgerrettede funktioner, som skal guide/visitere til foreningslivet.
    • Oprettelse af tværgående netværk.

    Læs mere under organisering og samarbejdspartnere

    Materiale

    Organisering og samarbejdspartnere
    Fra starten af projektet er der etableret et samarbejde mellem sundheds-, beskæftigelses- og fritidsområdet omkring udformningen af projektet.

    • Der oprettes et tværfagligt team omkring projektet bestående af sundhedsfaglig projektleder fra Sundhedscentret, medarbejder fra Jobcentret, medarbejder i Fritids- og Kulturcentret og repræsentanter fra foreningslivet.
    • Relevant fagpersonale fra Høje-Taastrup Kommune deltager i workshops.
    • Flere af sundhedscenterets forløbsprogrammer flyttes ud i idrætsforeningerne for at styrke netværket mellem fagpersonalet og foreningslivet og lette overgangen fra kommunalt tilbud til foreningsliv for borgerne.
    • Relevant fagpersonale fra Høje-Taastrup Kommune får introduktion til mulighederne i det lokale foreningsliv, blandt andet ved selv at komme ud og prøve aktiviteterne og møde foreningerne.
    • Der udvikles materialer til fagpersonale, der skal henvise til aktiviteterne og der arbejdes med, at spørgsmålet “Hvilken forening tænker du, at du skal starte i?” bliver en naturlig del af samtalen i både Jobcenter og Sundhedscenter.
    • Relevant fagpersonale og repræsentanter fra foreninger deltager i halvårlige tværfaglige netværksmøder, hvor aktiviteter og samarbejde drøftes og justeres.

    Rekruttering

    Brobygning til foreningslivet gennemføres af fagpersoner indenfor sundheds- og beskæftigelsesområdet.
    Rekrutteringsmetoden har været brugbar. Der er dog forskel på fagområderne.
    Beskæftigelsesmedarbejdere har en lang arbejdsgang, når de har samtaler med borgere, så det er svært for dem at nå at tale om borgerens fritid.

    Der er udviklet plakater, foldere, hjemmeside og markedsføringsvideoer, som benyttes i rekrutteringsarbejdet. Find dem her

    Økonomi pr. år

    Ikke oplyst

    - Projektlederløn (20 t/ugt. i opstartsfasen). Når samarbejdet er etableret, er det ikke nødvendigt med så mange timer (fx 5- 7,5 t/ugt.). Det er dog vurderet, at det er vigtigt, at der fortsat er en koordinator, der er kontaktperson til foreninger og fagpersoner. Herunder skal koordinatoren stå for at opdatere rekrutterings- og markedsføringsmateriale i samarbejde med foreningerne.
    - Tilskud til foreninger for deltagelse (vil ikke fortsætte efter projektperioden).

    Beskæftigelsesområdet udtrykker et stort behov for mulighed for kontingentstøtte til borgere. Der er dog max brugt ca. 6000 årligt på kontingentstøtte.

    Relevant fagpersonale fra Høje-Taastrup Kommune får introduktion til mulighederne i det lokale foreningsliv, blandt andet ved selv at komme ud og prøve aktiviteterne og møde foreningerne

    Maj Rahbek Sørensen, Motions- og Sundhedskonsulent, Projektleder, Høje-Taastrup kommune

    Virkning

    Indsatsen ”Forløbsprogrammer og livsstilshold i sundhedscenter deltager på Kom og vær med-hold i idrætsforeninger” har været den største succes.
    Borgerne har meget positive tilbagemeldinger. De nævner bl.a., at det er altafgørende, at man kommer på besøg i foreningen med nogle man kender i forvejen, og at mange aldrig ville tage af sted alene.
    Mange borgere har tilmeldt sig holdet de har besøgt i foreningen efterfølgende.

    Evalueret

    Ja, Internt evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Projektets mål er, at der er endnu flere borgere fra beskæftigelsesområdet som bliver en del af foreningslivet. Der er flere borgere fra sundhedsområdet, hvor brobygningsprocessen har virket, og borgerne har meldt sig ind i foreningslivet.
    Covid har udfordret projektet i opstartsfasen, da det ikke var muligt at for borgerne at blive en del af foreningslivet.

    Den endelig evaluering af projektet foreligger ikke endnu

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Vær opmærksom på, at der skal afsættes tid til at medarbejderne kan gennemføre de givne projektindsatser. Projektindsatserne skal også godkendes af lederne i de led, hvor opgaven skal udføres og ikke kun centercheferne, da det kan have betydning for om det reelt set kan gennemføres i praksis.

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Medarbejderne der skal gennemføre projektindsatserne har ikke alle fået frigivet tid til at arbejde med det planlagte. Eks. skal sagsbehandlere guide borgere til deltagelse på Kom og vær med-hold, men dette skal indgå i en i forvejen tætpakket samtale. Vi har derfor mødt en del barrierer for at kunne gennemføre den beskrevne opgave indenfor den tidsramme de har til rådighed.

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    Vi har produceret markedsføringsvideoer (hvilket ikke oprindeligt var planen), så både borgere og medarbejdere har mulighed for at se hvad der foregår på de forskellige Kom og vær med-hold og hvilken målgruppe/aldersgruppe der er bredest repræsenteret. Dette har været medvirkende til at fagpersonerne er bedre klædt på til at guide borgere ud i idrætsforeningerne.

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x