Brobygning til foreninger og fællesskaber – Aarhus Kommune

Beskrivelse af indsats

Brobygningen initieres af medarbejdere i de nævnte afdelinger, som kontakter brobyggerne, der derefter overtager kontakten til borgeren. Første handling for brobyggeren er altid at kontakte borgeren. Det foregår primært telefonisk, men kan også være fysiske møder.

Brobyggeren afdækker den enkelte borgers ønsker, ressourcer og muligheder og planlægger indsatsen herefter. Dermed tager indsatsen altid udgangspunkt i borgeren, og derfor vil mængden af støtte, borgeren kræver, og dermed mængden af brobyggerens ressourcer også variere meget fra gang til gang. Transportmuligheder, økonomi, tidspunkter og geografi bliver indtænkt for at finde det bedste match af aktivitet til borgeren. Brobygningen er oftest til foreninger og organisationer, men hvis et kommercielt tilbud er det bedste for borgeren, kan man også brobygge til dette. Når brobyggeren - sammen med borgeren - har fundet en aktivitet, kontaktes tovholderen for aktiviteten. Hvis borgeren har ressourcer til det, overtager vedkommende selv kontakten og planlægningen herefter.
Hvis borgeren ikke har ressourcer til det, varetager brobyggeren kommunikationen mellem tovholder og borger, arrangerer prøvetimer, følger op efter deltagelse i aktiviteten, hjælper med tilmeldelse til aktivitet osv.
Hvis der er behov for det, tilbydes borgeren følgeskab. Muligheden for følgeskab er der typisk de første par gange. Herefter benytter brobyggerne sig af Social sundhed (Se mere under samarbejdspartnere) for fortsat følgeskab.
Hvis borgeren er dårligt stillet økonomisk, kan der tilbydes støtte i form af et aktivitetspas, der er en forsøgsordning i Aarhus Kommune. Med et aktivitetspas får borgeren dækket op til 1000 kroners udgifter til folkeoplysende aktiviteter. Passet er gyldigt i det år, det udstedes og året efter.

Opfølgning:
Den ene brobygger laver opfølgning efter 3 mdr. Hvis borger ønsker det. Den anden brobygger er ikke pålagt opfølgning, men følger op efter behov.