Formål
AktivSammens formål er at fremme gode, sunde og aktive seniorliv samt forebygge mistrivsel og ensomhed og konsekvenser heraf.
Delmål:
• at understøtte gode rammer for, at borgere kan mødes og indgå i meningsfulde relationer og fællesskaber i Vejle Kommune
• at etablere en brugbar handlevej for (fag)personer, der arbejder med/møder borgere 60+, der ønsker at blive en del af et fællesskab og/eller oplever ensomhed
• at differentiere indsatsen mellem dem, der ”kan selv” (selvhjælp) og de, der har brug for en ”hånd i ryggen” (faciliteret) (WHO’s forebyggelsestrekant)
• at indtænke teknologi og digitale løsninger og bruge den kommunale hånd, hvor den er mest værd
Målgruppe & Arena
Seniorer i aldersgruppen 60 år og derover eller personer med funktionsnedsættelse, der søger aktiviteter med fokus på trivsel og fællesskaber samt fagprofessionelle, der er i kontakt med disse.
Type af indsats
Indsatsen er i drift
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Vidensgrundlag
Indsatsen hviler på Sundhedsstyrelsens anbefaling på grundniveau om ”Information om muligheder for et fysisk aktivt fritidsliv i kommunen” i forebyggelsespakke om fysisk aktivitet og ”Understøtte forenings- og fællesskabsaktiviteter for ældre” i forebyggelsespakke om mental sundhed. Herudover ”ABC for mental sundhed” (Københavns Universitet) og litteraturstudiet ”Interventioner, der skal mindske ensomhed” (DEFACTUM, 2021).
Indsatsen AktivSammen er:
• En hjemmeside med aktiviteter og fællesskaber i lokalområder i Vejle Kommune
Disse kan findes ved søgning på webstedets søgefunktion, herunder på aktivitetstype og lokalområde.
• En hjemmeside med anbefalinger ift. bevægelse
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for 65+ bliver præsenteret sammen med ideer til at komme i gang.
• Et udstillingsvindue for foreninger, klubber m.fl.
Foreninger og klubber kan indsende deres aktiviteter, hold og fællesskaber.
• Vejledningstilbud fra en fællesskabskoordinator
Fællesskabskoordinator hjælper borgere på vej til en aktivitet eller et fællesskab, hvis der er brug for en snak om muligheder.
• Et vindue for eksempler på arrangementer fra eventkalenderen i Vejle Kommune
• Kompetenceudvikling og inspiration ift. ensomhed og fællesskaber
Fællesskabskoordinatorerne bidrager generelt med at styrke relevante aktørers kompetencer til at tale om ensomhed og handle på tegn herpå samt inspirere aktiviteter og fællesskaber til at være inkluderende og åbne.
AktivSammen bliver formidlet gennem kontakter mellem Vejle Kommune og seniorer/personer med funktionsnedsættelse, internt i kommunen samt på bl.a. Sundhed.dk. SoMe og i Velfærdsmagasinet.
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
AktivSammen er organisatorisk forankret i Sundhedsafdelingen, og fællesskabskoordinatorerne er tovholdere. De samarbejder ved behov med foreninger, frivillighuse, civilsamfund og andre kommunale fagprofessionelle. Seniorer bidrager med perspektiver ad hoc i en følgegruppe.
Rekruttering
Der er løbende fokus på indsatser til at fremme kendskab og brug af AktivSammen gennem:
• systematisk kontakt til og formidling om AktivSammen via digital post ifm. flytninger til eller internt i Vejle Kommune for borgere 60+
• systematisk kontakt til og formidling om AktivSammen til borgere på 65+ år i regi af forebyggende hjemmebesøg via digital post
• formidling af AktivSammen på Sundhed.dk
• formidling om AktivSammen til foreninger, civilsamfund, frivillige, politisk, ledelsesmæssigt og fagprofessionelt
• indtænkning i eksisterende, kommunal praksis som handlevej for relevante kommunalt ansatte i mødet med borgere i målgruppen
Ovenstående veje fungerer rigtig godt og reflekterer de mange besøgende på sitet og personlige vejledninger ved fællesskabskoordinatorerne. (se afsnit om virkning)
Økonomi pr. år
Ikke oplyst
Kontakt afdelingsleder Uffe Nymark Breum, Folkesundhed, Vejle Kommune for nærmere om økonomi på tlf. 30 30 19 66.
”AktivSammen giver borgere og fagprofessionelle overblik til at finde de rette meningsfulde fællesskaber og aktiviteter. Den særlige støtte og vejledning vi tilbyder som fællesskabskoordinator, bliver grebet af flere og flere og jeg oplever stor taknemmelighed for platformen - fra både borgere, frivillige og ansatte.”
Virkning
Indsatsen registreres systematisk og monitoreres løbende, bl.a. via SiteImprove ift. trafik på sitet og enkelte undersiders performance, registreringer af kontakter med fællesskabskoordinatorerne og registreringer af antal udsendte breve.
Kort fortalt har:
• hjemmesiden haft >33.000 besøg, heraf >21.000 unikke besøgende pr. oktober 2023
• ca. 40 % af de 65-79-årige tilmeldt digital post har besøgt sitet i august-oktober 2023 efter en kampagne med udsendelse af bl.a. digital post til 15.733 borgere i målgruppen
• flere end 350 personer er blevet vejledt af fællesskabskoordinatorer ved en eller flere samtaler pr. oktober 2023
AktivSammen er blevet en vigtig handlevej for fagprofessionelle i Vejle Kommune, der møder borgere i målgruppen.
Indsatsens delmål er i stort omfang nået – og den bidrager til at fremme gode, sunde og aktive seniorliv samt forebygge mistrivsel og ensomhed og konsekvenser heraf.
Evalueret
Ja, Internt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
AktivSammen er et bidrag og en tilgang, der skriver sig ind i den demografiske udvikling med flere seniorer, mangel på arbejdskraft og knappe ressourcer
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Det er understøttende:
• at hente inspiration og brug værktøjet QIF - Quality Implementation Framework for implementering med kvalitet
• at afsøge og koble til politiske og faglige dagsordener og prioriteringer om fremme af fællesskaber og forebyggelse af ensomhed
• at afsøge og/eller skabe tilslutning til brug af digital teknologi
• at afsøge og/eller skabe tilslutning til løsninger, der differentierer mellem selvhjælp og facilitering
• at invitere og involvere foreninger, civilsamfund m.fl. tidligt, da deres ejerskab og bidrag er helt afgørende for indsatsen
• at tænke indsatsen ind i eksisterende praksis, strukturer mm.
• at bruge alle meningsgivende kontaktpunkter med målgruppen
• at tænke systematik
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
• at indsatsen kalder på kontinuerlig fokus og opfølgning, så indhold om aktiviteter og fællesskaber løbende er opdateret på hjemmesiden
• at indsatsen fordrer fast, tilknyttede fagpersoner der opbygger en stor erfaring med de mangeartede opgaver
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Det er fremmende:
• at tiltaget er politisk prioriteret og skriver sig ind i eksisterende politiske og faglige dagsordener og øvrige tiltag om fremme af fællesskaber og forebyggelse af ensomhed
• at tiltaget giver mening for foreninger/klubber mm.
• at tiltaget giver en handlevej for de fagprofessionelle
• at tiltaget formidles systematisk i kraft af eksisterende kontaktpunkter med målgruppen
• at tiltaget er koblet klogt til den eksisterende praksis
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!