Alkohol og seniorer i Vejle Kommune

– pjece til borgere og praksis i forebyggende hjemmebesøg

Udskriv case

Kontakt

Christina Kudsk Nielsen
Sundhedskonsulent
Folkesundhed, Vejle Kommune

Tlf: 21 53 71 16
chrkn@vejle.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er i drift

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Kommune/organisation

Formål

Indsatsens formål er at bevare og fremme gode, sunde og aktive seniorliv samt fremme sunde alkoholvaner og forebygge negative konsekvenser ved alkoholforbrug.

Delmålene er:
• At udvikle et redskab/postkort sammen med de forebyggende medarbejder, som de finder meningsfyldt og ikke stigmatiserende, og som de kan støtte sig til i samtalen om alkohol med ældre borgere
• Ad hoc sparring til de forebyggende medarbejdere samt systematisk fokus på alkohol ved p-møder fremadrettet

Målgruppe & Arena

Indsatsens målgruppe er:
• fagpersoner, der arbejder med forebyggende hjemmebesøg og møder borgere i aldersgruppen 65 år og derudover har et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol
• seniorer eller pårørende til disse, der søger information om alkohol

Type af indsats

Indsatsen er i drift

01/06/2022

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Tilbud
  • Beskrivelse af indsats

    Det teoretiske fundament
    Indsatsen hviler på Sundhedsstyrelsens anbefalinger på grundniveau om ”Informationsindsatser til ældre”, ”Kommunen informerer om tilbud” og ”Systematisk tidlig opsporing i jobcentre og ved forebyggende hjemmebesøg” i forebyggelsespakken om alkohol. Herudover ”Forebyggelsesvinduet blandt seniorer” (2022) (Finn Breinholt Larsen, DEFACTUM) og data fra ”Hvordan har du det? for Vejle Kommune (2021) (Region Syddanmark). Desuden er der hentet inspiration fra teori om ”Guided Self- Change Treatment (Sobel, 1993), som kort handler om, at mennesker med et overforbrug uden udviklet afhængighed i høj grad kan profitere af en kort støttende samtale om alkohol.

    Ny praksis ift. samtale med støtte fra postkort
    Der er i tæt samarbejde med medarbejdere i de forebyggende hjemmebesøg udviklet et postkort målrettet seniorer med kort information om alkohol herunder:
    1. fakta om alkohol og seniorer
    2. selvtest af alkoholvaner
    3. formidling af muligheder for hjælp
    Pjecen kan indgå i en samtale og/eller udleveres ifm. forebyggende hjemmebesøg.
    Pjecens indhold er også tilgængelig for både borgere og fagpersoner på kommunens hjemmeside.

    Der er sat fokus på praksis ift. alkohol i forebyggende hjemmebesøg gennem kontinuerlige drøftelser på personalemøder. Her drøftes barrierer og gode erfaringer med samtaler om emnet ved forebyggende hjemmebesøg. Det vurderes løbende, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at samtalen om alkohol skal ske systematisk målrettet alle borgere eller kun ved bekymring.

    Fokus på alkohol drøftes to gange årligt på p-møder foruden mulighed for daglig sparring ved medarbejder i Folkesundhed med særlig fokus på alkoholforebyggelse. De forebyggende medarbejdere tilbydes desuden deltagelse i relevante oplæg fra Sund By Netværket med fokus på ældre og alkohol, ligesom de bliver opdateret om ny viden indenfor området.

    Materiale

    Organisering og samarbejdspartnere
    Indsatsen er organisatorisk forankret i Forebyggende Hjemmebesøg i Sundhedsafdelingen, og der samarbejdes med Folkesundhed Vejle og Rusmiddelcenter Vejle.

    Rekruttering

    Medarbejderne fra Forebyggende Hjemmebesøg vurderer selv, hvorvidt de taler med borgerne om alkohol eller ej.
    Der kan være fordele ved at lave systematisk screening for alkoholoverforbrug, da det er et faktum, at gruppen af 65+ årige med overforbrug er stor.

    Økonomi pr. år

    Ikke oplyst

    Indsatsen er integreret i den daglige praksis i forebyggende hjemmebesøg – og blev primært indført inden for rammen af den løbende kvalitetsudvikling af praksis.

    For mig giver det 100% mest mening at hive kortet op og snakke alkohol ud fra det, har lige brugt det herude i en samtale.

    Laila Martinsen, Sundhedsvejleder (sygeplejerske) i de forebyggende hjemmebesøg, Forebyggende Hjemmebesøg, Sundhedsafdelingen i Vejle Kommune

    Virkning

    Delmålet med indsatsen er:
    • at udvikle et redskab/postkort sammen med de forebyggende medarbejder, som de finder meningsfyldt og ikke stigmatiserende, og som de kan støtte sig til i samtalen om alkohol med ældre borgere
    • ad hoc sparring til de forebyggende medarbejdere samt systematisk fokus på alkohol ved p-møder fremadrettet

    Postkortet er udviklet og testet i en afgrænset periode med simpelt spørgeskema til både borgere og medarbejdere. Heraf fremgår det, at borgere i høj grad oplever materialet relevant og ikke stigmatiserende, og for flere ældre bliver det en øjenåbner at få stillet spørgsmål om alkohol samt tilhørende feedback. Ift. medarbejdere bliver der givet udtryk for, at postkortet er en god støtte og en legitimitet til at tale om alkohol.
    Samtalen om alkohol forudsætter, at medarbejdere i de forebyggende hjemmebesøg besidder kommunikative kompetencer herunder tryghed i at samtale om et tabuiseret emne som alkohol. Dette er til stadighed et fokusområde i ad hoc sparring og på de fastlagte p-møder, hvor emnet drøftes. Erfaringer med at samtale om alkohol i de forebyggende hjemmebesøg bliver således løbende drøftet. Der er ikke opstillet en systematisk fremadrettet indsamling af data, men på p-møder bliver borgercases delt.

    Evalueret

    Ja, Internt evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Det kunne give mening på sigt at evaluere indsatsen ved hjælp af kvalitative og kvantitative metoder, men dette er der ikke pt. mulighed for. Der er ingen tvivl om, at samtlige medarbejdere oplever at være bedre i stand til at samtale om alkohol dels pga. postkortet, dels fordi de ved, hvor de kan henvise borgere, som har et overforbrug og har et ønske om at få yderligere hjælp til en adfærdsændring.

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Det er vigtigt, at dette ikke opfattes som et projekt med en slutdato, da det er en indsats på niveau med de øvrige sundhedsfremmeindsatser. Der er meget behov for at holde et løbende fokus på, hvordan det går med samtalen om alkohol i de forebyggende hjemmebesøg. Derudover er det vigtigt, at samtalen om alkohol naturligt bliver koblet til øvrige samtalepunkter som f.eks. fald, tobak, smerter eller medicinforbrug. Det øger relevansen og mindsker tabuet og stigmatiseringen, som kan være barrierer for samtalen.

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    Fremmende forhold:
    • Indsatsen bør udvikles tæt sammen med personalet, hvor indsatsen skal finde sted, både for at øge medejerskabet men lige så vigtigt, fordi de sundhedsprofessionelle har et indgående kendskab til praksis, og indsatsen skal være bæredygtigt - også på sigt.
    • Indsatsen skal fremstå som en tydelig fordel for de forebyggende medarbejdere, da der ofte er konkurrerende dagsordener
    • Det skal være let og begribeligt – f.eks. hvordan kan emnet italesættes og hvordan henvises videre til relevant hjælp
    • Vigtigt at give feedback på borgercases kontinuerligt

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x