Aktive Fællesskaber – i Odsherred Kommune

Virkning

Gennem samskabelsesprocessen blev der på forholdsvis kort tid genereret engagement og ejerskab for projektet, både hos de kommunale medarbejdere og ledere, kommunalpolitikere, i foreningerne og blandt borgerne. Det har været en brugbar metode, som andre sandsynligvis kan få glæde af i udviklingsprocesser, hvor flere aktører og sektorer skal involveres på lige fod og engageres i en fælles indsats.
Erfaringerne fra samskabelsesprocessen er følgende:

- Tidligere mislykkede samarbejder kan stå i vejen for nye samarbejder mellem kommune og foreningsliv. Det er derfor vigtigt at give plads til uenigheder og matche gensidige forventninger mellem aktørerne, da en fælles forståelse af hinandens motiver for deltagelse er vigtig for at lykkedes.
- Det er vigtigt at have en fleksibel tidsramme for samskabelsesprocessen.
- Der er stor værdi i indledningsvist at have en koordinator i kommunen (evt. frikøbt en dag om ugen) til at starte dialogen med de relevante aktører og sikre bred kommunal accept.
- Det er vigtigt at engagere lokale politikere i samskabelsesprocessen for at tage politiske dagsordener og kommunal økonomi i betragtning. F.eks. involvere relevante politiske udvalg i at beslutte succeskriterier.
Læringen fra samskabelsesprocessen er blevet beskrevet i en videnskabelig artikel her

Pilotafprøvningen
De fire brobygningsindsatser er udviklet i en samskabende proces, hvilket ifølge de deltagende aktører har givet mandat til forandring og lyst til samarbejde og udvikling – både internt i kommunen til at gøre tingene på en anden måde, og eksternt for brobygger til at opstarte samarbejdet med foreningslivet i. Fokus på brobygning har spredt sig til andre dele af kommunen og til brobyggers kolleger i sundhedsafdelingen, hvor brobygning nu tænkes mere naturligt ind i daglige arbejdsgange.
Resultater for de fire brobygningsindsatser
1) Brobygger var ansat i knap 1½ år af projektperioden, og varetog de tre andre brobygningsindsatser (besøgsordning, digital portal og samskabte aktiviteter). Hun har været meget central i projektets succes. Hendes primære funktioner har været at yde håndholdt støtte til borgere med behov, samt have kontakt og samarbejde med foreningslivet. Hun har skabt tryghed og tillid mellem foreninger, kommune og borgere. 74% af pilotdeltagerne kendte til brobyggeren ved afslutning af deres kommunale forløb, og 64% af disse følte sig støttet til fortsat deltagelse i fysisk aktivitet. På baggrund af erfaringerne fra projektet blev brobyggerfunktionen forankret (med en budgetudvidelse) i Sundhedsafdelingen.

2) Den digitale portal findes på sundhedscentrets hjemmeside og anvendes primært af brobygger og hendes kolleger til at skabe overblik over relevante motionstilbud i lokalsamfundet. Portalen kræver løbende vedligeholdelse og udvikling (af brobygger). Ved afslutning af projektet var der 41 tilbud på portalen. På baggrund af erfaringerne fra projektet er der planer om at integrere portalen med en kommunal portal, der pt. er under udvikling.

3) Besøgsordningen, hvor de kommunale hold besøgte foreninger, og hvor foreninger har været gæstetrænere på de kommunale hold, er afprøvet med 12 foreninger. 67% af pilotdeltagerne havde erfaringer med besøgsordningen ved afslutning af deres kommunale forløb. Borgerne gav udtryk for at de var villige til at prøve forskellige aktiviteter, da det var planlagt som en del af det kommunale forløb, de havde tilmeldt sig, og at de følte sig trygge undervejs. Besøgsordningen fungerede som et godt udgangspunkt for samarbejde mellem sundhedscentret og idræts- og patientforeninger. Nogle foreninger gav dog udtryk for at de var overraskede over målgruppens helbredsudfordringer og havde ønsket en tættere dialog med kommunen i opstarten. Denne usikkerhed fra foreningernes side medførte også, at enkelte borgere ikke følte sig velkomne og tilpas i foreningerne.

4) Samskabte og tilpassede hold involverede et fælles gåhold mellem to foreninger og et cykelevent. Foreninger gav udtryk for at de gerne ville inkludere flere borgere i deres eksisterende tilbud, men at udvikle nye tilbud målrettet borgernes behov, ser ud til at kræve mere end afprøvningsperioden kunne rumme. Flere foreninger har dog planer om at oprette hold for forenings- og motionsuvante, da de har erfaret i projektperioden, at der er behov.

Resultater for borgerne
33 borgere er blevet fulgt fra de opstartede det kommunale forløb og indtil 6 mdr. efter afslutning. 67% af de borgere, der ikke var foreningsaktive ved opstart af deres kommunale forløb, startede i en forening i løbet af måleperioden. De 33 borgere kan inddeles i tre profiler:
- De foreningsaktive: De der var aktive med foreningsmotion inden det kommunale forløb, og også var det bagefter. Mange af disse blev introduceret og inkluderet i nye meningsfulde aktive fællesskaber, hvilket peger på, at en styrket brobygning også har stor værdi for den gruppe, der i forvejen er fysisk aktive.
- De ikke foreningsaktive: De der hverken var aktive med foreningsmotion før eller efter det kommunale forløb. Denne gruppe har komplekse udfordringer, f.eks. pårørendearbejde, smerteproblematikker og funktionsnedsættelse, og det tyder på, at der er behov for en anden og måske mere håndholdt og tilpasset indsats til denne gruppe.
- De nye foreningsaktive: De, der ikke var aktive før, men var det efter det kommunale forløb. Denne gruppe har haft stor glæde at den ekstra støtte og det skub, som brobygger har givet, mens de fællesskaber, som borgerne er blevet en del af i foreningerne, har fastholdt dem i en motionsaktivitet.