Formål
Sundt og aktivt Lokalområde målretter sig voksne borgere i udvalgte geografiske lokalområder i kommunen. Baggrunden er, at der i nogle lokalområder er en overrepræsentation af borgere som har sundhedsudfordringer og hvor der samtidig ses, at der i de samme områder er en lav deltagelse i kommunens sundhedstilbud.
Formålet med indsatsen er at forbedre sundheden blandt borgere i lokalområderne ved dels i en periode at flytte kommunale sundhedstilbud og indsatser tættere på borgerne, så de er mere tilgængelige og dels sammen med borgere og lokale aktører at forbedre rammerne for sundhed og trivsel. Indsatsen har således både et top-down- og et bottom-up-perspektiv.
Sundhed skal forstås bredt og indeholder således også mental sundhed (ABC for mental sundheds forståelsesramme). Dvs. også eksempelvis meningsfulde fællesskaber og kulturelle tilbud.
Indsatsen skal medføre en udbudsmæssig, relationel og vidensmæssig kapacitetsopbygning i områderne.
Målgruppe & Arena
Målgruppen er voksne borgere i geografisk udvalgte områder, lokale aktører og arbejdspladser.
Type af indsats
Indsatsen er i drift
01/12/2019
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Indsatsen er igangsat ultimo 2019 som en del af kommunens sundhedspolitik.
Følgende kommunale sundhedstilbud er i en periode blevet tilbudt lokalt:
- Mobil rehabilitering for borgere med diabetes 2, hjerte-kar- eller lungesygdom
- Rygestopkurser
- Oplæg om vaneændringer og et livsstilskursus eller digitalt LIVA-forløb
- Oplæg og ryggen og et konkret rygtilbud for borgere der har ondt i ryggen
- Sundhedssamtaler på arbejdspladser
- Oplæg om søvn
- Information om: digitalt tilbud til borgere med lette stresssymptomer
Eksempler på "sunde aktiviteter", forankret hos lokale aktører eller i en aftenskole - på baggrund af ønsker fra borgere:
- Floorball-tilbud
- Seniormotion
- Udendørs musikkoncert
- Madværksted for seniorer
- Yoga
- Forskellige gågrupper (nogle der alene går, andre der samler skrald eller sanker)
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Indsatsen er forankret i Sundheds- og Kulturforvaltningen og går på tværs af forvaltningens søjler, hvor eksempelvis også Fritids-, Landdistrikts- og Kulturafdelingerne bidrager med betydningsfulde elementer. Herudover samarbejdes også med afdelinger i Senior og Omsorg.
Der samskabes med lokalområdernes aktører om hele indsatsen, og Samrådene har her en særlig vigtig funktion.
Rekruttering
Rekruttering sker i samarbejde med lokale aktører - bl.a. via annoncering, omtaler i lokalaviser, SoMe og plakatopslag lokalt. I nogle områder har frivillige husstandsomdelt informationsmateriale.
Økonomi pr. år
500.000 - 1.000.000
Jeg er prislykkelig over, at vi kan få lov til at lave noget her i lokalsamfundet – i stedet for, at vi altid er pristvunget til at skulle til Aalborg …”
Virkning
I løbet af ca. 2 år og med corona som medspiller:
Øget udbudskapacitet:
Der er gennemført ca. 40 kommunale sundhedstilbud i lokalområderne og opbygget eller afholdt ca. 25 nye aktiviteter i civilsamfundet.
Øget relationel kapacitet:
Seks områder har fået nye samarbejdsflader, som de fremadrettet selv kan arbejde videre med.
Evalueret
Ja, Internt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Corona har spillet ind. En række aktiviteter måtte aflyses, begrænses eller udskydes.
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Det lokale ejerskab er vigtigt.
Der er ikke en "one size fits all".
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!