Mental sundhed blandt børn og unge – En mastercase

Beskrivelse af indsats

Størstedelen af de analyserede cases, er baseret på en kombination af sociale og fysiske aktiviteter, hvor deltagerne møder hinanden og er sammen om noget fælles; det være sig forskellige aktiviteter eller sport i naturen, bevægelse inden døre og undervisning i og samtaler om mental sundhed. Indsatserne varierer meget i varighed og varer fra en enkelt dag, til uger, måneder eller år afhængigt af indsatsens økonomi, udformning og formål. De fleste indsatser er dog forløbsbaserede med enten kortere- eller længerevarende forløb, hvor deltagerne mødes over flere gange. Andre varer en enkelt dag, hvor der over en dag arbejdes med og undervises tematisk i mental sundhedsfremme. De analyserede indsatser har følgende tematikker/interventioner som gennemgås nedenfor:

Bevidsthed, viden og samtale om mental sundhed
En stor del af indsatserne indbyder via oplysning og undervisning til, at deltagerne reflekterer over, hvad de kan gøre for at fremme deres egen og andres mentale sundhed. I de fleste tilfælde er lærere og undervisere også blevet undervist i principperne, og der lægges op til faciliterende samtaler børnene og de unge i mellem. Et eksempel er en interaktiv refleksions- og vandresti, hvor eleverne på et gymnasium kan medbringe laminerede, forskningsbaserede spørgsmål, som tages med på den udendørs vandresti. På turen har eleverne mulighed for eksempelvis at tale om betydningen af sociale relationer for den enkelte eller spørgsmål, som får de unge til at reflektere over, hvornår de sidst har gjort noget for at holde sig mentalt eller spirituelt aktive. Andre spørgsmål handler om mere eksistentielle emner som f.eks. hvilke kerneværdier den enkelte har, eller om der er nogle vigtige sager, som man vil kæmpe for. En anden indsats der kan fremhæves, er såkaldte dialogkort udviklet til skolebørn, hvor der er opgaver i forhold til aktivitet, fællesskab og meningsfuldhed. Eksempler på spørgsmålene til skolebørn er f.eks. ”Hvor finder du ro?” ”Hvornår har du sidst gjort noget godt for andre?” ”Hvad er det gode liv for dig?”. Fælles for flere af indsatserne er, at man har haft til hensigt, at ABC-metoden skal leve videre fremadrettet og tænkes ind i fremtidige aktiviteter og forløb.

Motion og bevægelse -sammen
En del af de analyserede cases har motion eller bevægelse sammen med andre som indlejret element, og bygger på tanken om, at fysisk aktivitet kan forbedre livskvalitet og humør, samt reducere depression og angst. Dét at gøre noget aktivt sammen med andre kan styrke vores sociale netværk, hvilket er en af de vigtigste faktorer i forhold til at vedligeholde mental og fysisk sundhed. I enkelte indsatser indgår yoga, kropsøvelser, og/eller mindfulness som aktivitetsform og bygger i varierende grad på ABC-rammen. Tesen er, at kropsøvelser af denne karakter har et iboende terapeutisk element, der styrker deltagernes bevidsthed om koblingen mellem krop og sind. Et andet eksempel er indsatser, der arbejder på at tiltrække flere udsatte og sårbare børn og unge, der ikke allerede er engageret i det organiserede foreningsliv, så de kan deltage i fritidslivet på samme vilkår som andre børn og unge. Eksempelvis arbejder man i et projekt på at inkludere sårbare børn og unge i det organiserede foreningsliv. Målgruppen, som normalvis er underrepræsenteret ude i foreningerne, får gennem målrettet og håndholdt indsats mulighed for at prøve forskellige sportsgrene og aktiviteter.

Ud i naturen
Enkelte indsatser finder sted i naturen og bygger på præmissen om, at der i naturen er ro, frisk luft og gode oplevelser at hente. Indsatserne lægger op til socialt samvær med ligesindede, hvor man har mulighed for at snakke og danne sociale relationer. En indsats tilbyder eksempelvis sårbare unge og veteraner at prøve kræfter med alt fra at bygge en vildmarkshytte, til træklatring og mountainbike. En anden indsats målrettet sårbare unge, giver dem mulighed for at deltage i kystfiskeri og undervandsjagt med snorkel. Begge indsatser er placeret, så de er forholdsvis afskærmet, og de unge på den måde ikke føler, at de bliver udstillet.

Rådgivning og samtale
En høj andel af de børn og unge, som kæmper med mentale problemer, går ubemærket hen, og mange ender derfor med at udvikle alvorlige problemer og seriøse psykiske lidelser. En del af indsatserne arbejde derfor konkret med tidlig opsporing og forebyggelse af mentale problemer gennem rådgivning og samtale. I en kommune har man f.eks. valgt at oprette en helt ny henvisningsvej til børn og unge mellem 6-17 år, som viser tegn på mistrivsel i form af somatiske symptomer, som ikke kan forklares med somatisk sygdom. Som det er nu, kan lægen ikke henvise borgere under 18 år til psykolog, hvilken kan have den konsekvens at mange ”tabes” i systemet. Den nye henvisningsvej giver praktiserende læger mulighed for at henvise direkte til PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), og der tages på den måde hånd om en gruppe, der ellers ikke har et klart tilhørsforhold til støtte og behandling.