Brobygning fra kommunale forløb til civilsamfundets idrætsforeninger og aktive fællesskaber – en mastercase

Type indsats

Indsatsen er et projekt

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Kommune/organisation

Mastercase Statens Institut for Folkesundhed Sund By Netværket

Formål

Erfaringerne fra forskning i Danmark viser, at mange af de borgere, der har deltaget i en fysisk sundhedsfremmeindsats, ikke fortsætter med at være aktive efter indsatsens afslutning. Der er derfor aktuelt en særlig opmærksomhed på overgangen fra kommunale træningsforløb og brobygningen til civilsamfundets idrætsforeninger og aktive fællesskaber. Brobygning skal i denne kontekst forstås som borgeres overgang til og fastholdelse i en aktiv hverdag efter endt idræts- eller bevægelsesforløb i kommunalt regi.

Følgende mastercase baserer sig på erfaringer fra eksisterende indsatser, der har brobygning som sundhedsfremmende element på Sundeborgere.dk. Mastercasen er derfor ikke i sig selv udtryk for en faktisk indsats.
Mastercasen er en tværgående kvalitativ analyse af 15 case-beskrivelser, som er uploadet på Sundeborgere.dk, og samler erfaringer og læringspunkter fra disse.

Formålet med mastercasen er altså at sammenfatte fælles erfaringer fra indsatser, der arbejder med brobygning og at opsummere fællestræk på tværs af de forskellige indsatser. Håbet er, at denne opsummering vil kunne bruges som inspiration for andre kommuner i arbejdet med brobygning.
Denne tværgående sammenfatning giver et overblik over en række vigtige erfaringer og læringspunkter og er dermed en genvej til at danne sig et overblik over praksiserfaringerne på området.

Indsatsområde og formål
De analyserede indsatser har alle det til fælles, at de arbejder med brobygning som det overordnede formål. Indsatserne arbejder aktivt med at understøtte borgernes overgange fra kommunale idræts- eller bevægelsesforløb til fysiske aktiviteter i enten foreninger eller privat regi, og med det formål at fastholde borgerne i den aktive livsstil efter endt forløb.

- Lokale motionsfællesskaber
Fælles for alle indsatserne er, at de er baseret på fysisk aktivitet i en eller anden form. Indsatserne tager derfor alle udgangspunkt i enten motions- eller fysiske aktivitetsformer som eksempelvis holdsport, lokale motionstilbud, gå-fællesskaber, aktiviteter i naturen med videre

- Fællesskab og socialt samvær
Størstedelen af indsatserne bygger på præmissen om, at socialt samvær og fællesskab er en grundlæggende faktor i forhold til at lykkes med brobygning. Den bagvedliggende tanke baseres på ideen om, at man, ved at gøre noget aktivt sammen med andre, øger både sin fysiske og mentale sundhed.

- Samskabelse og medansvar
Forskning bag brobygning beskriver, at det kan have en positiv effekt at inddrage potentielle deltagere og foreninger i selve designfasen af indsatsen. Den samskabende tilgang har vist sig at have betydning for borgerens fastholdelse og foreningernes engagement

Læs uddybende om de 3 punkter i vedhæftede fil - Den fulde mastercase

Målgruppe & Arena

Målgrupperne varierer en del på tværs af de forskellige indsatser, dog henvender størstedelen af de analyserede cases sig til borgere, hvis generelle helbred vil gavnes af øget fysisk aktivitet. En stor del af disse borgere kommer fra eksisterende kommunale indsatser som f.eks. genoptræning. Flere indsatser henvender sig ligeledes til jobsøgende, som enten lider af en kronisk sygdom, som er i ressourceforløb, i jobafklaring eller på sygedagpenge.

Ligesom målgrupperne, varierer arenaerne for brobygning meget. Mest hyppigt tager indsatserne udgangspunkt i kommunernes forskellige afdelinger indenfor sundheds-, ældre- og beskæftigelsesområdet. De fysiske lokationer man har brobygget til, er mestendels de foreninger eller sportsklubber i civilsamfundet, som kommunerne har været i stand til at lave samarbejdsaftaler med. Flere indsatser benytter sig derudover af steder i naturen og forskellige gåtursruter i de omkringliggende naturområder.

Type af indsats

Indsatsen er et projekt

Projekt periode

09.03.2023 - 09.03.2023

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

Tilbud

Beskrivelse af indsats

Enkelte indsatser benytter sig af en allokeret ”brobygger”, det vil sige en kommunalt ansat person, der i samarbejde med borgeren finder frem til det mest relevante tilbud til den enkelte og faciliterer oplysning om forskellige tilbud og eventuelt tilmelding til aktiviteten. Brobyggerens rolle er i disse cases ligeledes at forsøge at sikre fastholdelse af borgeren i og efter endt forløb. I en indsats, der henvender sig bredt til mange forskellige målgrupper, henvises borgeren til bevægelsesbrobyggeren, som derefter har telefoniske samtaler med borgeren ift. motivation, bevægelsesønsker, fysiske udfordringer mm. Sammen finder de frem til et bevægelsestilbud i en forening. I nogle tilfælde er det bevægelsesbrobyggeren, der tager kontakt til foreninger og i andre tilfælde er det borgeren selv. For sårbare unge er der mulighed for en yderligere håndholdt indsats med følgeskab til aktiviteterne. Der er opfølgning på borgeren efter 3 uger, 3 mdr. og 6 mdr. ift. fastholdelse.

I en indsats målrettet borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, har man valgt at kombinere bevægelse med samtaler med en virksomhedskonsulent. Bevægelsesdelen varetages af eksternt ansatte idrætsinstruktører fra DGI i samarbejde med en kommunalt ansat virksomhedskonsulent. Konsulenten sørger for koblingen til beskæftigelse og er ansvarlig for indhold i gruppesamtaler i forbindelse med træningen og følger den enkelte borgers progression. Alle træningsgange indledes og afsluttes med fællessnak i gruppen, hvor man også evaluerer dagens træning. Derudover har der været sundhedsfaglige oplæg og gruppedrøftelser vedrørende søvn, kost osv.

Få indsatser tilbyder aktivitet og samvær i naturen som udgangspunkt, i håbet om at borgerne vil få øjnene op for de mange muligheder, der findes for motion og bevægelse i naturen. Brugen af naturen som arena bygger også på præmissen om, at det er et godt sted at opleve socialt samvær med ligesindede. De indsatser som helt eller delvis laver aktiviteter i naturen, består både af fysisk aktivitet, som f.eks. gåture eller udendørs træning samt et socialt element som eksempelvis fælles madlavning rundt om et bål.
I enkelte af de analyserede cases, har man valgt at udvikle tilbuddet gennem en samskabelsesproces, som beskrevet ovenfor. I en kommune, har man f.eks. afholdt 3 workshops hen over 4 måneder, hvor borgere i målgruppen, frivillige fra idræts- og patientforeninger, kommunale medarbejdere fra flere forvaltningen og forskere, i fællesskab, har kortlagt udfordringer og idegenereret løsninger og kommet frem til nogle aktiviteter, der kan understøtte brobygningen mellem de kommunale forebyggelsestilbud og motionstilbud i civilsamfundet.

Materiale

Den fulde mastercase - brobygningDownload

Organisering og samarbejdspartnere
Alle de analyserede brobygningsindsatser er kommunalt forankret, og organiseringen og mængden af samarbejdspartnere varierer afhængigt af indsatsens omfang, økonomi og kompleksitet.

Den interne organisering i kommunerne er forskellig fra indsats til indsats, men for de fleste indsatser gælder det, at man har organiseret sig på tværs af forskellige forvaltninger, afdelinger og områder. De udførende aktører i én af de analyserede indsatser består eksempelvis af Sekretariatet for Sundhed, (intern naturvejleder), en ældremotionsmedarbejder, en leder for Forebyggelse og Rehabilitering samt en ekstern naturvejleder. En anden indsats er forankret i et kommunalt Center for Diabetes og drives af en træningsvejleder, en diætist og en sygeplejerske fra centret.

Nogle indsatser benytter sig som tidligere beskrevet af en eller flere kommunalt ansatte ”brobyggere”, det vil sige personer, som aktivt arbejder med at sikre borgerens overgang til det nye tilbud udenfor kommunalt regi. Her kan bl.a. nævnes et samarbejdsprojekt mellem tre kommunale afdelinger (Beskæftigelse, Kultur/Fritid og Sundhed & Omsorg), Frivilligcenter Silkeborg, DGI Midtjylland, 3F og FOA. I denne indsats er der ansat en brobygger, som sørger for kontakten med borgerne. Brobyggerens rolle kan f.eks. være at hjælpe borgeren frem til et bevægelsestilbud i en forening på baggrund af borgerens motivation, bevægelsesønsker, fysiske udfordringer med videre.

Enkelte indsatser er forankret i kommunale jobcentre. Et eksempel er en case, hvor organisering består af en virksomhedskonsulent fra jobcentret samt en styregruppe med centerchefer fra hhv. jobcenter, fra sundhedsforvaltning (center for sundhed og seniorliv) og fra Udviklingsafdeling.

Alle indsatser benytter sig af samarbejdspartnere uden for egen organisation. Omfanget af forskellige borgerrettede tilbud, afhænger af de samarbejdsaftaler man har indgået i den enkelte indsats. I en indsats for ældre borgere har man eksempelvis en lang række af samarbejdspartnere, da projektet understreger vigtigheden af at tilbyde de ældre det mest relevante tilbud for den enkelte. De har derfor samarbejder med seniorvenlige idrætsforeninger, aftenskoler, patientforeninger, senior-venlige motionsfællesskaber, motionscentre, gå-fællesskaber samt Frederiksberg Idræts Union og Bevæg Dig for Livet.
Af de mere omfattende og komplekst organiserede indsatser kan fremhæves en indsats for borgere tilknyttet et kommunalt forebyggelsestilbud såsom diabeteshold, livstilshold eller hjertehold. Projektet er forankret i kommunens Sundhedsafdeling og består af en styregruppe fra Sundhedsafdelingen,
sundhedspersonale der driver forebyggelsestilbuddene, og en foreningskonsulent fra Kultur- og Fritidsforvaltningen samt eksterne projektledere og konsulenter.

Rekruttering

En stor del af de analyserede indsatser finder deltagere i allerede eksisterende indsatser i kommunen, hvor de ansatte udvælger de deltagere, man vurderer, vil kunne nyde gavn af indsatsen. Det kan f.eks. være borgere der har deltaget i genoptræning, rehabilitering, forskellige forebyggelsestilbud, vedligeholdelsestræning for ældre, borgere der er tilknyttet sundhedshuse og en indsats i et enkelt jobcenter for borgere, der har været i ressourceforløb. Det er de ansatte selv der på forskellig vis rekrutterer, og de henvender sig som oftest direkte til borgerne. I en enkelt indsats initieres rekrutteringen af medarbejdere fra sundheds- og ældreafdelingen som kontakter de brobyggere, der er ansat på indsatsen. Brobyggeren overtager derefter kontakten til borgeren, hvilket primært foregår telefonisk, men kan også være fysiske møder.

En del indsatser rekrutterer deltagere via visuelt og trykt materiale som plakater på relevante steder, foldere, eller af postkort/flyers, som kan uddeles til samarbejdspartnere, netværk og direkte til borgerne.
En del indsatser involverer desuden stakeholders bredt i rekrutteringen. Det kan f.eks. være via fagpersoner inden for sundheds-, beskæftigelses- og beskæftigelsesområdet, såsom ansatte i hjemmeplejen, sygeplejen, terapeuter, praktiserende læger og konsulenter.

Netop netværk og samarbejdspartnere beskrives som en hyppigt benyttet rekrutteringsmetode, og i mange indsatser beskrives det, hvordan samarbejdspartneres medarbejdere ofte bistår i rekrutteringsprocesserne. Måden det gøres på varierer, men størstedelen benytter både fysisk og virtuelt materiale. I de indsatser hvor tilgængeligheden til målgruppen er mindre direkte, er der således en stor andel, der rekrutterer via diverse online og fysiske medier som intranet, mails, Facebooksider og -grupper, hjemmesider, nyhedsbreve, via et opslag på sundhed.dk og enkelte reklamerer for indsatsen i lokalaviser.

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Hovedparten af projekterne angiver ikke udspecificerede budgetter, og udgifterne forbundet med indsatserne varierer fra case til case afhængigt af deres omfang. Størstedelen af de analyserede cases er dog finansieret gennem kommunernes drift og udgifterne består hovedsageligt af løn til interne medarbejdere.

Læs uddybende om økonomien i vedhæftede mastercase længere oppe

Flere indsatser fremhæver, at det er en klar fordel at have en tovholder, en mentor, en motionsvejleder eller lignende som kan følge deltagerne ud til aktiviteterne og deltage i træningen. Det, at der er en person, med eventuelt kendskab til deltagerne og som kan motivere og inspirere undervejs, kan for nogle målgrupper være afgørende for hvorvidt man lykkes med brobygningen

Jan Andersson, Specialkonsulent, Sund By Netværket

Virkning

Langt størstedelen af indsatserne er evalueret og gør brug af mere eller mindre systematiske evalueringsmetoder. De fleste er evalueret internt og enkelte evalueret eksternt af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk universitet. Nogle indsatser indhenter kvalitative data, via f.eks. fo-kusgruppeinterviews eller individuelle samtaler eller interviews, som eksempelvis spørger ind til hvilke barrierer eller fremmende elementer, borgerne kan møde i brobygningsprocessen. Andre indsatser gør brug af kvantitative data indsamlet via spørgeskemaundersøgelser, hvor der bl.a. må-les på i hvilket omfang deltagerne efterfølgende er fastholdt efter endt forløb. Derudover benytter enkelte indsatser WHO-5 (WHO’s trivselsmåling) til at måle deltagernes trivsel før og efter forløbet.

På tværs af de forskellige evaluerede indsatser, vurderer en stor andel af deltagerne forløbene som en positiv oplevelse. F.eks. oplever størstedelen, at aktiviteterne har bidraget til forbedret fysisk og mental sundhed, øget socialt netværk og at de har opnået nye færdigheder. I de indsatser, der har evalueret med WHO’s trivselsmåling, ses en positiv udvikling i deltagernes trivsel med fald i andelen af deltagere, som er i risiko for depression eller stressbelastning fra før forløbets start til afslutningen af forløbet. I størstedelen af de analyserede cases har fastholdelsesprocenten været relativt høj efter endt forløb, og over halvdelen af de adspurgte deltagere, er fastholdt i fysiske aktiviteter i civil-samfundet efter endt deltagelse.

Evalueret

Ja, Eksternt evalueret

Vurdering

Er formålet opfyldt?

I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

Yderligere kommentarer

Obs: Denne case er en mastercase og dermed en beskrivelse af 15 cases som ligger på www.sundeborgere.dk. Vurdering og implementering er derfor ikke relevant i denne case

Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

Flere af indsatserne understreger vigtigheden af, at både de ansatte og ledere er engagerede i projekterne og går helhjertede ind i dem. Det pointeres flere steder, at det tager tid at skabe ejerskab, tillid og motivation, og at det i sidste ende vil smitte af på deltagernes engagement, hvis ikke både ledere og ansatte er engagerede. I den sammenhæng er det også nødvendigt at have tilstrækkelige ressourcer, så indsatsen kan gennemføres som planlagt.
Flere indsatser fremhæver også, at det er en klar fordel at have en tovholder, en mentor, en motionsvejleder eller lignende som kan følge deltagerne ud til aktiviteterne og deltage i træningen. Det, at der er en person, med eventuelt kendskab til deltagerne og som kan motivere og inspirere undervejs, kan for nogle målgrupper være afgørende for hvorvidt man lykkes med brobygningen.
At man sikrer sig et godt samarbejde på tværs af aktører, som eksempelvis mellem kommuner og lokale idrætsforeninger, fremhæves som et vigtigt element i forhold til at lykkes med en indsats. Det er afgørende at rolle- og ansvarsfordelingen mellem de forskellige aktører er på plads fra starten af, således der ikke er tvivl om roller og hvem der har ansvar for hvad. I de indsatser hvor man samarbejder tværfagligt med eksempelvis udarbejdelse og planlægning af projekter, fremhæves det positive i at få forskellige perspektiver på og input til måder at gøre tingene på.
Der kan være forskel på, hvilke faktorer, der influerer på hvorvidt eller i hvilket omfang, indsatserne medvirker til at borgeren fastholdes i aktiviteten eller den aktive livsstil. For de indsatser målrettet ældre borgere understreges det blandt andet, at det er vigtigt at tage individuelt udgangspunkt i interesser, bekæmpelse af ensomhed og fysisk formåen, hvis man vil lykkes med indsatsen. Flere af indsatserne nævner, at det er vigtigt at aktiviteten foregår i nærområdet, hvis man ønsker at brobygge til en aktivitet og efterfølgende fastholde borgerne. Både blandt de ældre, børn, sårbare og syge borgere, fremhæves afstanden til aktiviteten som afgørende for både tilslutningen undervejs i indsatserne og for den efterfølgende fastholdelse.

Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

Brobygning fra kommunale forløb til civilsamfundets idrætsforeninger og aktive fællesskaber – en mastercase

En tværgående kvalitativ analyse af 15 case-beskrivelser

Kontakt

Denne case er besøgt

Formål

Målgruppe

Arena

Type indsats

Økonomi pr. år

Kommune/organisation

Relaterede cases

Sundhed på tværs – en mastercase

Meningsfulde fællesskaber

Naturen som sundhedsfremmende arena

Gem case til senere?

Tilføj en case fra din kommune

Samarbejdspartnere

Følg os