NATUR-lige fællesskaber med LOF Nordvestsjælland og Kalundborg Kommune

Fællesskaber, friluftsliv og i lokale naturområder

Udskriv case

Kontakt

Dorthe Lykke Olesen
Udviklingskonsulent
LOF landsorganisation

Tlf: 40213473
dlo@lof.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er et projekt

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Kommune/organisation

Formål

Indsatsen formål er at samle voksne borgere i den frie luft og naturskønne områder til fællesskab, bevægelse og samtaler.

Målgruppe & Arena

Indsatsen er målrettet ældre, ensomme borgere i Kalundborg Kommune og foregår i lokale naturområder.

Type af indsats

Indsatsen er et projekt

Projekt periode

-

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Tilbud
  • Beskrivelse af indsats

    Forløb over 6 mødegange a ca. 2 timer hvor deltagerne blev ledt gennem spændende områder i lokal natur af en gå-guide eller underviser. Tempoet på vandreturen er roligt, så alle kan være med. Undervejs blev der holdt hyggelige pauser med plads til gode samtaler evt. over medbragt mad.

    NATUR-lige Fællesskaber fokuserer meget på fællesskabet. Der sker noget helt særligt, når man er udenfor sammen. Underviseren hjælper med at sætte gang i de gode samtaler gennem forskellige samtalekort.

    Deltagerne blev bedt om at medbringe fornuftig påklædning, gode travesko og evt. siddeunderlag.

    Vi anvendte samtalekort fra ABC for mental sundhed, som blev anerkendt og anvendt som gode samtaleværktøjer blandt deltagerne. Vi satte samtalekortene i nøgleringe, så deltagerne kunne have deres egne kort (corona). Sammen kunne de så have dialog om hinandens kort. Dertil uddelte vi ABC-flyer til deltagerne.

    Underviserne fra aftenskolerne kommer med forskellige faglige baggrunde som de frit kan inddrage i aktiviteterne. fx yoga.

    Materiale

    Organisering og samarbejdspartnere
    LOFs landsorganisation er overordnet igangsætter på indsatsen. Vi inspirerer vores lokale LOF skoler til at sætte aktiviteterne i gang og gør meget ud af at samarbejde med kommunernes sundhedsforvaltning og evt. patientforeninger.

    Som udviklingskonsulent og tovholder på indsatsen stod jeg for praktisk og administrativ koordinering. Dertil sørgede jeg for at alle indsatsens undervisere fik en rygsæk med materiale til deltagerne (om coronarestriktioner, håndsprit, flyer om ABC, dialogkort, inspirationsmanual til undervisere). Endelig sørgede jeg for at opskrifter og øvelser blev gjort tilgængelige på hjemmesiden.

    Underviserne introduceres til ABC-netværket af LOFs landsorganisation.

    Rekruttering

    Vi lavede en markedsføringspakke (presseomtale, facebookopslag, video) som skolerne kunne dele fra LOFs Facebookside. Dertil blev der rekrutteret via aftenskolernes nyhedsbreve og nyhedsbreve til aftenskolerne. Her lagde vi vægt på, at der skulle ’tænkes i følgeskab’, hvilket indebærer, at der i markedsføringen indgik opfordringer til, at man som deltager tog en ven med.

    Økonomi pr. år

    Ikke oplyst

    ”Naturen er blevet aftenskolernes nye ’rum’ for aktiviteter. Et undervisningslokale. Corona har faktisk hjulpet aftenskolerne med at få nye og yngre undervisere.”

    Dorthe Lykke Olesen, Udviklingskonsulent, LOFs landsorganisation

    Virkning

    Aftenskolerne evaluerer ikke deres indsatser. Vi kan dog berette om, at der ved den første indsats var ca. 120 deltagere igennem.

    Evalueret

    Nej, Ikke evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Projektet har udviklet sig og er blevet større – grundsubstansen var god.

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Projektet startede med at hedde ’Natur & Suppe’ og indebar at deltagerne medbragte deres egen suppe. De forskellige aftenskoler der har taget konceptet til sig (ca. 20% af LOFs aftenskoler) og underviserne afgør selv indhold, fx om der skal medbringes suppe eller laves yoga i naturen. For at udvide rammen for at danne fællesskaber i naturen, omdøbtes projektet til ’ NATUR-lige Fællesskaber’. Dette har givet større ejerskab for de enkelte undervisere, der har forskellige faglige baggrunde. Dertil fungerer deltagerne som medudbydere i kraft af, at de kan bidrage med deres særlige lokalkendskab. På denne måde har projektet fået egne ben at gå på.
    Som initiativtager bør man have et langsigtet perspektiv og tålmodighed som er vigtigt for projektets bæredygtighed. Projektet egner sig godt til samarbejdsindsatser fx med kommunen (rehabiliteringsforløb) og kan fungere som en overgang fra klinisk recovery til social recovery, således at deltagerne får et godt fundament for at blive integreret socialt igen.

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Coronatiden gør ting vanskelige. De udfordringer, vi har mødt, har skabt grobund for at undersøge nye muligheder – vi har derfor valgt at deltagerne samles i mindre grupper af maks 9 personer og med god afstand og ude i naturen. At det skulle foregå ude i naturen, betød også at nye og yngre undervisere meldte sig til aftenskolerne hvilket har betydet et større udbud på aftenskolerne som rammer en større deltagermålgruppe. Og på denne måde har corona faktisk vist sig at være fremmende for indsatsen også.

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    Vi udformede en markedsføringsvideo i samarbejde med ABC for mental sundhed:

    https://lof.dk/z_nyhedsbreve/natur-suppe

    Vi erfarer at des mere vi understøtter og servicerer undervisere og aftenskoleledere, des lettere går implementeringen af indsatsen. Dette i form af fx markedsføringsvideo og introduktion til ABC-rammen.

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Relaterede cases

    Naturmotion efter vedligeholdelsesforløb i Vordingborg Kommune

    Udvikling af en model for ”at den ældre medborger", på egen hånd og sammen med andre ældre, kan fortsætte fysisk aktivitet i naturen

    Naturterapi “Natur, krop & psyke”

    Et naturbaseret forløb, som kan hjælpe med til at genfinde indre ro og balance. Få redskaber til at håndtere en livskrise med f.eks. stress-symptomer, sygdom eller smerte.

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x