Formål
Hold dig frisk – på tur i din kommune har til formål at styrke seniorers mentale trivsel ved at fremme netværk og fællesskaber med inddragelse af lokale borgere, institutioner, foreningsliv og erhvervsliv.
Primære mål:
o At forebygge ensomhed
o At facilitere netværk for seniorer
o At fremme mental sundhed
Sekundære mål:
o At understøtte det frivillige foreningsliv i Hvidovre Kommune
o At understøtte erhvervslivet
o At øge kendskabet til Hvidovre Kommune: kommunale indsatser, foreningsaktiviteter, og skjulte steder i byen og omkringliggende natur
Målgruppe & Arena
Hold dig frisk er et tilbud til seniorer 60+ i Hvidovre Kommune. Særligt fokus er at lave et tilbud der tiltrækker den yngre gruppe af seniorer, som er på vej til – eller lige har – forladt arbejdsmarkedet. Derudover har vi fokus på, at indhold har interesse for både mænd og kvinder for at øge antallet af mænd der deltager.
Hold dig frisk – på tur i din kommune er forankret i et samarbejde mellem Sundhed og Forebyggelse og Kultur og fritid (Biblioteket), men de konkrete arrangementer afholdes forskellige steder i kommunen.
Type af indsats
Indsatsen er i drift
01/09/2022
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
’Hold dig frisk – på tur i din kommune’ baserer sig på ABC- begreberne og indholdet har derfor fokus på den aktive deltagelse samt det sociale og meningsfulde fællesskab. Deltagerne prøver kræfter med forskellige foreningsaktiviteter i håb om, at de efterfølgende har lyst og mod til selv at fortsætte med aktiviteten eller melde sig ind i en forening. Vores opgave som kommune er at facilitere mødet mellem borger og lokale aktiviteter. Dermed ønsker vi at skabe nye fællesskaber og netværk, som fortsætter efter arrangementernes afslutning.
Hold dig frisk på tur i din kommune udbydes forår og efterår og består af otte arrangementer med forskelligt indhold. Indholdet varierer fra sæson til sæson. Der er plads til 25 deltager til hvert arrangement. Man kan tilmelde sig hele rækken eller i enkelte arrangementer.
Eksempel på kursusrække (forår 2023):
Nye trin og linedance
Kom bag kulisserne i det nye kulturhus - slut dagen af med yoga for begyndere
Hold krop og hoved i gang - Dance N’ Fun
Kom med under jorden – rundvisning med Hofor i underjordisk vandbassin.
Fællessang og fællesskab
Fortællinger om stationsbyen i Avedøre
Sky-tur på Quark – digte i naturen
Madworkshop og hjernevenlig mad
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Variationen i kursusrækkens arrangementer muliggøres af det brede samarbejde med flere forskellige lokale institutioner, foreninger mm.
Hvidovre Kommune er koordinator og står blandt andet for at samle programmet, PR og tilmelding. En repræsentant fra Hvidovre Kommune deltager på hver kursusgang og står for at facilitere forskellige fællesskabslege og icebreakers. Samarbejdspartnerne står for indholdet til deres respektive arrangementer.
Rekruttering
Hold dig frisk – på tur i din kommune annonceres i Hvidovre lokalavis, på Hvidovre Kommunes sociale medier, Seniorrådets blad, Bibliotekets hjemmeside, med plakater og i mail til samarbejdspartnere.
Økonomi pr. år
< 50.000
Vores opgave som kommune er at facilitere mødet mellem borger og lokale aktiviteter
Virkning
Der er en stor interesse for tilbuddet, og gennem de sidste to sæsoner har alle arrangementer været fuldt booket. Vi har endnu ikke evalueret på Hold dig frisk – på tur i din kommune.
Det er planen, at der skal evalueres via spørgeskemaer til deltagerne. Vi ønsker især at få en indsigt i, om vi er lykkedes med at skabe brobygning til lokale aktiviteter.
Evalueret
Nej, Ikke evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Benyt de gode samarbejdsrelationer internt i kommunen og eksternt.
Inddrag samarbejdspartnere tidligt – så de får ejerskab gennem udvikling og afholdes af aktiviteter
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Samarbejdet med bibliotekerne, Kultur og Fritid samt foreningerne har givet adgang til en bredere målgruppe end den vi typisk i "Sundhed og forebyggelse" når ud til.
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!