Netværk & Fællesskab i Struer Kommune

Bekæmpelse af ensomhed blandt hjemmeboende borgere, der får hjemmehjælp.

Udskriv case

Kontakt

Pernille Hummelshøj Nørbye
Fællesskabskoordinator
Sundhed og Omsorg, Struer Kommune

Tlf: 20749330
pernillehn@struer.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er et projekt

Økonomi pr. år

500.000 - 1.000.000

Kommune/organisation

Formål

Afhjælpe ensomhed og fremme trivsel blandt ældre hjemmehjælpsmodtagere ved at tilbyde en differentieret indsats, der tager afsæt i borgerens livssituation, ønsker og behov.

Delmål:
1. Tilbyde borgere, der er ensomme/ensomhedstruede, besøg af en fællesskabskoordinator og i et meningsfyldt samarbejde, arbejde målrettet på at bryde ensomhed og isolation hos den enkelte.
2. Nå ud til de borgere, som ikke uden hjælp kan ændre egen livssituation.

Målgruppe & Arena

Projektets målgruppe er ældre borgere i eget hjem, som modtager hjemmehjælp, føler sig ensomme/er ensomhedstruede og som har behov for støtte og hjælp til at skabe et meningsfuldt liv gennem mestring af ensomhed eller til at komme ind i nye fællesskaber.

Indsatsen er et samarbejdsprojekt mellem Aktivitetsområdet og kommunal og privat leverandør af hjemmepleje.

Type af indsats

Indsatsen er et projekt

Projekt periode

01.12.2019 - 31.05.2022

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Tilbud
  • Beskrivelse af indsats

    Projekt Netværk & Fællesskab består af seks indsatser, som på forskellig vis kan inddrages i den enkelte borgers forløb (se mere i bilag 1).

    1) Opsporing.
    Via små undervisningsseancer på personalemøder (SPOTS) er hjemmehjælpernes kompetencer og viden om ensomhed blevet styrket, så de dels har kendskab til de forskellige former for ensomhed, dels ved, hvilke tegn der er karakteristiske for ensomhed, og dels ved, hvordan de kan indlede en samtale med borgeren om ensomhed. Medarbejderne kan få bevilliget 10 minutter til at tale med borgeren om ensomhed og spørge til borgerens eventuelle interesse for at få besøg af fællesskabskoordinatoren.
    Yderligere har andet sundhedspersonale, praktiserende læger og pårørende også mulighed for at henvise borgere til projektet.

    2) Screening og samtale.
    Fællesskabskoordinator screener borgeren ud fra en spørgeguide, som systematisk anvendes under indsats 2. Spørgeguiden er baseret på den narrative tilgang og belyser borgerens liv og historie, netværk og relationer, samt indhold i hverdagen. På baggrund af screeningen afklarer borger og fællesskabskoordinator sammen hvilke udfordringer ift. ensomhed, der er brug for at blive taget hånd om (fx kan der være forhold som ubetalte regninger, smerteproblematikker, manglende søvn, mm., som stjæler borgerens energi og opmærksomhed, og som man derfor skal tage hånd om først), og det afklares, hvem/hvad der kan hjælpe borgeren.

    3) Vejledning og motivation
    Efter det indledende besøg mellem fællesskabskoordinator og borger, er der fokus på at arbejde med borgerens motivation og vejlede i mulige tilbud, som kan afhjælpe borgerens ensomhed. I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt med information om aktivitetstilbud i lokalområdet, mens det i andre tilfælde er nødvendigt at arbejde med borgerens evne til at indgå i sociale relationer og tro på egen værdi, før borgeren er klar til at indgå i nye relationer.
    Fællesskabskoordinator kan planlægge yderligere vejlednings- og motivationssamtaler, hvis det vurderes relevant. Såfremt borgeren skal have ledsagelse, udarbejdes en plan for det. Hvis de eksisterende aktiviteter og tilbud ikke passer til borgerens behov, undersøger fællesskabskoordinator muligheden for at etablere et passende fællesskab/tilbud.

    4) Ledsagelse
    Fællesskabskoordinator kan bevillige ledsagelse, til de borgere, der kan få glæde heraf. Det er borgers hjemmeplejeleverandør, der varetager ledsagelsesopgaven. Ledsagelsesklip kan både have til formål at støtte borgeren til/fra/under en aktivitet eller anvendes til socialt samvær mellem borger og hjemmehjælper. Ledsagelsesklip bliver individuelt tilpasset mht. indsatsens varighed. Fællesskabskoordinator laver altid en beskrivelse under indsatsen, så hjemmehjælperne ved, hvad formålet med ledsagelsen er i hvert enkelt tilfælde.

    5) Gruppeaktivitet
    En aktivitet karakteriseres som en gruppeaktivitet, når det er selve samværet, der er i fokus, og ikke motivation og vejledning eller ledsagelse hos den enkelte borger. Eksempler på ’gruppeaktiviteter’ er samvær i en udelivshytte, mandetur i skoven, biograftur og fællesspisning.

    6) Opfølgning
    Formålet med ”opfølgning” er primært, at fællesskabskoordinator får afklaret, om borgeren har behov for yderlige tiltag i projektet, eller om borger skal afsluttes i projektet.

    Det er besluttet, at indsatsen bliver sat i drift umiddelbart efter endt projektperiode.

    Materiale

    Projektets arbejdsgangeDownload

    Pjece til borgerneDownload

    Organisering og samarbejdspartnere
    Projekt Netværk & Fællesskab er et samarbejdsprojekt mellem Aktivitetsområdet og den kommunale og private leverandør af hjemmepleje. En Fællesskabskoordinator er ansat til at varetage store dele af projektet, herunder samtaler og indsatser med borgerne, koordinering med hjemmeplejen og samarbejde med foreninger og organisationer i civilsamfundet (fx kirker, Ældre Sagen, Cykling Uden Alder, Væresteder).

    Rekruttering

    I projekt Netværk & Fællesskab er det primært medarbejderne i den kommunale og private hjemmepleje, der rekrutterer/opsporer borgere til projektet. Der er ikke tale om en systematisk opsporing men et vedvarende fokus. I løbet af projektperioden har medarbejderne modtaget undervisning i, hvilke tegn der er karakteristiske for ensomhed, og hvordan de kan igangsætte en samtale om ensomhed med borgerne.
    Hjemmeplejeleverandørerne har mulighed for at anvende ”opsporingsklip”, som giver medarbejderne 10 min. til at tage en kort snak med borgeren om ensomhed og borgerens eventuelle interesse for deltagelse i projektet.

    Udover hjemmeplejen har andet sundhedspersonale i kommunen også rekrutteret mange borgere til projektet. Særligt har rehabiliteringsterapeuter og medarbejdere, der laver forebyggende hjemmebesøg, været opmærksomme på eventuelle ensomhedsproblematikker hos borgerne. Derudover har praktiserende læger, pårørende og borgerne selv haft mulighed for at henvise/tage kontakt til projektet.

    Økonomi pr. år

    500.000 - 1.000.000

     

    Budget - Projekt Netværk og FællesskabDownload

    Sundhedsstyrelsen har bevilget tilskud til Projekt Netværk & Fællesskab under Fællesskabspuljen 2.0. I alt er der bevilliget 1.5 mio. kr. til en projektperiode på 2 år og 3 måneder. Midlerne er anvendt til nedenstående fem budgetposter;

    1. Lønudgifter til medarbejdere i hjemmeplejen for opsporings- og ledsagelsesklip (ca. 20.000-25.000 kr. pr. mdr.)
    2. Lønudgifter til fællesskabskoordinator (30 timer/uge)
    3. Lønudgifter til økonomi- og administration (1.500 kr./måned) (bortfalder når projektet overgår til drift)
    4. Udgifter til transport (fællesskabskoordinator) (ca. 500 kr./måned)
    5. Revision (15.000) (bortfalder når projektet overgår til drift).

    ”Ensomhed er mange ting og opleves forskelligt. Du kan føle dig ensom, når du er sammen med andre, men trives godt med at være alene. Det kan vi ikke bedømme udefra, så vi har brug for at mødes og lytte til livshistorien, relationerne, hvad der fylder i hverdagen, og hvordan det nuværende netværk er”.

    Pernille Hummelshøj Nørbye, Fællesskabskoordinator, Aktivitet, Struer Kommune

    Virkning

    Da ensomhed er en subjektiv følelse, er der mange usikkerheder forbundet med at indsamle data omkring indsatsens effekt. Vi har bevidst fravalgt at screene borgerne ud fra et standardiseret screeningsværktøj, da vi oplever, at de ikke kan fange alle typer og nuancer af ensomhed.

    Både hjemmehjælperne og fællesskabskoordinator har løbende dokumenteret indsatsens effekt via observationsnotater i omsorgssystemet på den enkelte borger. Derudover er de løbende i dialog om deres oplevelse af indsatsens effekt hos den enkelte. I flere tilfælde har hjemmehjælperne tydeligt kunnet mærke, at der er sket en positiv forandring hos borgeren.

    Ved opfølgningsindsatsen har Fællesskabskoordinator indsamlet viden om borgerens egen vurdering af forløbet. Nedenstående er et eksempel på en borgers tilbagemelding:
    ”Dét, at der er kommet én, der har hjulpet med forskellige ting, én jeg har kunnet gøre tingene sammen med. En hjælp til at tingene er blevet overskuelige. Eks. kalenderoverblik og hjælp til aftaler i en tid, hvor der var rigtig mange undersøgelser. Har fået besøgsven, som jeg går ture med, og jeg er kommet i gang med træning.”

    I projektbeskrivelsen estimerede vi, at omkring 150 hjemmehjælpsmodtagere i Struer Kommune var ensomme/ensomhedstruede. I perioden 2020-2021 har i alt 139 borgere været tilknyttet projektet. Dette tal inkluderer både borgere, der er blevet opsporet, men har takket nej til deltagelse (26 borgere), og de borgere, der har deltaget i projektet.

    Evalueret

    Ja, Internt evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Pr. 1 juni 2022 bliver projektet permanentgjort i Struer Kommune. Der laves enkelte justeringer, såsom udvidelse af målgruppen til alle ældre borgere, som oplever ensomhed, samt bortfald af opsporingsklippet. Årsagen til at opsporingsklippet bortfalder er bl.a. at der på intet tidspunkt har været udfordringer med at rekruttere borgere til projektet, og at det kan være svært at planlægge tid i borgers kalender, hvor man kan snakke om ensomhed. Det er bedst at tage snakken med borgeren i situationen, hvor vedkommende italesætter eller udviser tegn på ensomhed.

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Ansættelse af en fællesskabskoordinator, som udelukkende arbejder med projektet, er en kæmpe styrke i indsatsen, da andre opgaver ikke kommer til at tage fokus fra arbejdet med at afhjælpe ensomhed.
    Det er centralt for tilbuddet, at borgerens livssituation er i fokus, så man kan tilbyde netop den indsats, der kan hjælpe borgeren videre. I mange tilfælde har det været nødvendigt at arbejde med borgerens sociale kompetencer og tro på egen værdi, før borgeren har kunnet indgå i nye sociale fællesskaber. Andre gange har det været nødvendigt at hjælpe borgeren med at tage kontakt til brudte relationer.
    Hjemmeplejen har haft en afgørende rolle i arbejdet med at styrke borgerens relationelle succesoplevelser gennem tid til socialt samvær. Tilbagemeldingen fra hjemmeplejeleverandørerne er, at det har været meningsfuldt for deres medarbejdere at være en del af projektet, fordi de har oplevet, at de har kunnet gøre en forskel ude hos borgerne og fordi de har fået metodefrihed til at arbejde med borgernes sociale kompetencer.

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Projektet har forløbet hen over hele perioden med COVID-19, hvilket har været en udfordring, men samtidigt også været med til at understrege vigtigheden af indsatsen, da endnu flere ældre borgere blev isoleret i deres hjem. COVID-19 situationen har betydet, at det har været problematisk at hjælpe borgerne ind i nye fællesskaber, fordi samfundet i lange perioder har været lukket ned. Nogle borgere har derfor været i projektet rigtig længe, fordi de har været i en form for ’venteposition’ til at kunne blive hjulpet videre. Fællesskabskoordinator har løbende været i dialog med alle borgere, hvilket har været en meget tidskrævende opgave, og det er derfor Fællesskabskoordinators tid, der er den største barrierer for at kunne inddrage endnu flere borgere i projektet.
    Derudover vurderer vi det som en begrænsning for projektets potentiale, at målgruppen har været afgrænset til alene at gælde borgere, der modtager hjemmehjælp. Dette ændres, når projektet overgår til drift.

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    - At man har en/eller flere nøglepersoner, hvis fokus alene er arbejdet med ensomhed. Dette sikrer kontinuerligt fokus.
    - At man arbejder med ensomhed ud fra den enkelte borgers fortælling om eget liv, nuværende netværk, ønsker og behov.
    - At medarbejderne i hjemmeplejen får tid og metodefrihed til at arbejde med at styrke borgernes sociale kompetencer.
    - At der er mulighed for at give et differentieret tilbud, som kan tilpasses undervejs. Fx har ledsagelsesklippene vist sig at være meget værdifulde, fordi de kan bruges til mange forskellige ting. I projektet tages der fat i de problemer, der fylder hos den enkelte, uanset om det handler om ubetalte regninger, brudte relationer, smerteproblematikker, eller noget helt andet.

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x