Formål
Sund By Butikken i Horsens er under normale omstændigheder er et sted hvor borgere kan finde vejledning og informationsmateriale vedr. sundhedsindsatser, frivillige foreninger, patientforeninger, aktiviteter og begivenheder m.m.
Hovedformålet med vores kommunikationsindsats under coronakrisen har været at fortsat løse vores normale opgaver med at vejlede, rådgive og hjælpe borgerne til at leve sunde, meningsfulde og aktive liv – nu i en udfordrende coronatid. Den digitale kommunikationsindsats er en central del af vores overordnede indsats for at løse de opgaver, der normalt løses i den fysiske Sund By Butik, på alternative, digitale platforme.
Målgruppe & Arena
Målgruppen har taget udgangspunkt i hvordan vores normale drift og møde med borgerne ville se ud i den fysiske Sund By Butik. Her skal alle kunne gå ind i Sund By Butikken og stille deres spørgsmål, og finde et svar eller en god vej videre mod et svar. Derfor har målgruppen for listerne været bred – borgere i Horsens Kommune, men som en naturlig konsekvens af særlige fokusområder og –grupper blandt frivillige / sundhedsfremmende initiativer i denne coronatid er der overvægt af tilbud/aktiviteter/indsatser rettet mod socialt udsatte, patientgrupper, unge og ældre.
I udformningen af inspirationslisterne har fokus været på at indsamle de gode eksempler, og så strukturere det på en overskuelig måde, så de forskellige målgrupper kan finde de indsatser der passer til dem.
Den specifikke liste rettet mod coronaramte har selvfølgelig haft en særlig afgrænset målgruppe til smittede / særligt påvirkede af situationen.
Arenaen til listerne har været Sund Bys hjemmeside, der er blevet løbende opdateret. Der er blevet skabt opmærksomhed omkring listerne via Sund Bys Facebookside og Horsens Kommunes Facebookside.
Type af indsats
Indsatsen er i drift
11/03/2020
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Delaktiviteter i indsatsen har været at:
• Skabe overblik og samle gode aktiviteter i overskuelige lister til borgerne.
• Specifikt samle indsatser / tilbud / hjælp særligt rettet mod coronaramte (forstået både som smittede og stærkt påvirkede – påvirkede som fx kronisk syge, socialt udsatte, mentalt sårbare osv.)
• Sætte fokus på forskellige former for sundhed/aktivitet i en coronatid med 3 overordnede temaer: Mentalt Aktiv, Socialt Aktiv og Fysisk Aktiv (bl.a. inspireret af ABC for mentalt sundhed og tanken om hvordan borgerne fortsat kan gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt i en udfordrende tid)
• Videreføre Sund By Butikken, som et sted til vejledning, rådgivning, hjælp og inspiration – nu på digitale platforme
Indsatsen er blevet løst gennem skarp monitorering af vigtige sider, hvor tilbud kommunikeres. Både gennem medierne, men også sider der samler overblik, som fx FRISEs oversigt over corona-relaterede tilbud og digitale fællesskaber, oversigter fra Sundhedsstyrelsen / regioner og andre instanser, initiativer fra aktører i Horsens Kommune, og mange flere. Vi har fra start afgrænset indsatserne til dem, som vi under normale omstændigheder ville hænge op i den fysiske Sund By Butik. Derfor har fokus været på frivillige indsatser, kommunale tilbud osv. – vi har ikke inddraget kommercielle aktører eller interesser på listerne, præcis som vi ikke normalt ville gøre det.
Siderne er løbende blevet opdateret og struktureret, for at sikre et overblik med målgrupperettede overskrifter, så det ikke bliver en rodebutik af tilbud og indsatser, der er umuligt at finde rundt i for borgerne.
Se vores facebookside her
Se vores samlede lister omhandlende: Corona-ramt | Mentalt Aktiv | Socialt Aktiv | Fysisk Aktiv på vores hjemmeside her
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Organiseringen har været forankret i Sund By-afdelingen hvor det faste Formidlingsteam har været ansvarlig for at holde listerne opdaterede og overskuelige. Indsatsen for at indsamle tilbud og holde sig opdateret på nye tiltag har været en fælles indsats, som er blevet løst af flere medarbejdere i Sund By afdelingen, hvor nye tilbud er blevet delt via mail og lignende løsninger.
Indsatsen er blevet løst gennem samarbejde med forskellige kommunale kollegaer. Fx i udformningen af ”Sådan holder du dig Fysisk Aktiv” har kommunens Bevæg Dig for Livet-projektleder været inddraget med anbefalinger og input til gode aktiviteter. For at sikre kommunikationsdelen ud til borgerne har der også været tæt samarbejde med Horsens Kommunes kommunikationsafdeling.
Rekruttering
Sund By har derudover udarbejdet en 1½ minut film der med grafisk facilitering forklarer Sund Bys digitale indsats i en coronatid – det har været et super værktøj til at formidle vores arbejde både ud af organisationen til borgerne, og opad til ledere i den kommunale organisation. Denne film kan findes her i vores facebookgruppe
og deles hvis dette ønskes.
Se vedhæftede fil for illustration af rækkeividen for vores opslag og effekten af vores kommunikationsindsats
Økonomi pr. år
Ikke oplyst
Ikke relevant
Siderne er løbende blevet opdateret og struktureret, for at sikre et overblik med målgrupperettede overskrifter, så det ikke bliver en rodebutik af tilbud og indsatser, der er umuligt at finde rundt i for borgerne.
Virkning
Det er ikke muligt at måle virkningen af indsatsen, men effekten af vores større tilstedeværelse på de sociale medier via en struktureret indsats med et klart formål vurderes at være stor. Rækkevidde for opslag og antallet af medlemmer på vores facebook begrunder denne antagelse.
Evalueret
Ja, Internt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
• Et vigtigt læringspunkt for os har været at overveje overgangen fra fysisk Sund By butik til en digital udgave. Vi har taget udgangspunkt i vores strategi og kerneopgaver, og arbejdet på hvordan dette kunne videreføres i en alternativ udgave under coronakrisen. Hvor borgerne normalvis finder vejledning/rådgivning/hjælp til at komme videre i den fysiske Sund By Butik kan de nu finde vores digitale oversigtslister med rådgivningstilbud, corona-informationssider, sociale tilbud osv. På samme måde arbejder vi på at videreføre Sund Bys etablerede Selvhjælps- og Netværksgrupper, og etableringen af det digitale fællesskab ”Horsens – Sammen Hver for Sig” har også taget udgangspunkt i at fortsætte vores normale netværks- og fællesskabsaktiviteter for de som har lyst.
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Det er en indsats der kræver tid og at man holder sig opdateret på nye tilbud og initiativer – det er en god ide at finde faste ”samlingspunkter” hvor man kan tjekke for nye relevante tilbud og initiativer.
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Det er vigtigt at have en klar struktur og opgavefordeling i et sådant arbejde med lange lister, der helst skal være overskuelige og lettilgængelige. Det kan anbefales, at én person har ansvaret for layoutet på listerne, hvilket har fungeret godt for os i Horsens.
Igennem hele processen har vi anvendt analyseværktøjer fra Facebook, hjemmesidemonitorering m.v. for at kunne kommunikere internt om vores arbejde og fremskridt. Se vedhæftede fil
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!