Formål
I 2017 var 18 % af personskaderne i trafikken i vores kommune relateret til alkoholpåvirkede trafikanter. Det tal er alt for højt og også væsentligt højere end landsgennemsnittet på 11 % i 2017 og det samme tal for vores politikreds på 14 % i 2017.
7 personer mistede livet på en af vores veje i 2017. I 4 af de 7 dødsulykker var der en alkoholpåvirket fører som part i uheldene.
Indsatsens formål er at mindske spritkørsel via en forebyggende oplysningskampagne .
- At sætte fokus på de mange muligheder for alkoholfrie drikke
- At sætte fokus på at man også kan blive spritbilist dagen efter f.eks. en fest, festival eller middag
- At sætte fokus på at man får planlagt, hvordan man kommer hjem fra f.eks. en fest, festival eller middag
Målgruppe & Arena
Målgruppen er voksne borgere.
Type af indsats
Indsatsen er i drift
03/12/2018
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Den samlede indsats har bestået af flere elementer, hvor hvert element kan anvendes for sig selv. Kampagnen har indtil videre forløbet over flere år, hvor der 1-2 gange årligt har været brugt elementer fra kampagnen til forskellige events.
De grundlæggende materialer i kampagnen har været ’engangs-alkohol-testere’, lille folder med promilleberegner og info/gode råd. Begge inspireret fra en fransk kampagne samt falske p-afgifter (udviklet af elever fra HTX i et lokalt samarbejde).
Derudover har der været fokus på kommunens flex-trafik og muligheden for at benytte det.
Indsatsen har haft forskellige elementer i fokus pr. event:
- Falske p-afgifter i bilruder (jul)
- Påskefrokoster – hvordan kommer du hjem fra påskefrokosten
- Musikfestival Hede Rytmer/River Boat– fokus på høj promille dagen efter en festival ift. kørsel – ’gerningsstedet’ (billede malet på asfalt)
- Julefrokoster – alkoholfri gløgg og hvordan kommer du hjem fra julefrokosten
Se forskelligt materialer i fil 1-4 og besøg også dette link
Organisering og samarbejdspartnere
Indsatsen er et samarbejde mellem medarbejdere fra Sundheds- og Omsorgsafdelingen og Vej- og Trafikafdelingen.
Vej og Trafik producerede materialet og Sundhedsafdelingen var ansvarlig for planlægning og logistiske tanker omkring, hvad, hvordan og hvornår.. Til hver event var vi 4-7 personer ude fordelt på både Sundhedsafdelingen og Vej og Trafik.
HTX har hvert år en innovationsdag, hvor firmaer eller kommune inviteres ind og har en udfordring til eleverne. I dette tilfælde var det, at de skulle lave en kampagne der sætte fokus på spirituskørsel. Hertil gav vi dem noget viden om emnet og stod til rådighed for spørgsmål i de 24 timer de arbejdede med opgaven. Dagen efter præsenterede eleverne ”produktet” og vi brugte efterfølgende deres p-afgift kampagne. Virksomhederne har adgang til det eleverne får lavet. TV var også ude at interviewe eleverne i forbindelse med et indslag til kampagnen senere.
Se de falske p-afgifter i Fil 2.
Rekruttering
Til de forskellige events har vi stået på byens torv, gået rundt i byen og stået ved indgangen til musikfestival og dermed snakket med folk. Det har været nemt at få folk i tale omkring forebyggelse af spirituskørsel og alkoholfrie drikke. Vi har uddelt ’engangs-alkohol-testere’ og små foldere samt uddelt alkoholfri gløgg til jul.
Økonomi pr. år
< 50.000
Indkøb af ’engangs-alkohol-testere’ (de er produceret i Frankrig) og foldere. Samt timer til planlægning og afholdelse af events.
”De forskellige events har fået meget opmærksomhed både fra borger og presse, så budskabet er kommet godt ud”.
Virkning
De forskellige events/kampagner har haft stor medie bevågenhed fra både avis, radio og nationalt tv (p-afgiften). Derudover har det givet stor opmærksomhed i lokalområderne og god dialog med og iblandt borgere, når vi var ude - særligt med drøftelser omkring alkoholfrie drikke og hvordan man kommer hjem efter en sammenkomst med alkohol.
Evalueret
Nej, Ikke evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
- Godt med samarbejde mellem Sundhedsafdelingen og Vej- og Trafikafdelingen om en fælles indsats
- Engangs-alkohol-testerne er gode materialer som borgere gerne vil have og gode til at skabe dialog om alkohol og kørsel
- Det har været spændende at arbejde sammen med HTX til deres innovationsdag, hvor det var dem, der fandt på ideen med den falske p-afgift
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Umiddelbart er der ikke oplevet barrierer.
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Samarbejdet på tværs og det fælles fokus – også fra flere politiske udvalg til samme indsats.
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!