Formål
Formålet med Junioridrætslederuddannelsen (JIL) i Odense Kommune er at:
- uddanne elever fra 7.-9. klasse, så de bliver i stand til at planlægge, udvikle og gennemføre aktiviteter med fokus på fysisk aktivitet og bevægelse for yngre elever.
- JIL-eleverne ses og inddrages i mange sammenhænge på skolen. Fx i bevægelsesbånd, i pauserne, i undervisningen, i SFO’en og i samarbejde med det lokale foreningsliv.
- JIL-eleverne mellem hvert forløb har mulighed for at udvikle sig som igangsættere ved at udføre opgaver/lektier, hvor de fx udvikler og afprøver aktiviteter på egen skole.
Målgruppe & Arena
Den primære målgruppen er eleverne fra 7.-9. klasse på alle skoler i Odense Kommune.
Den sekundære målgruppe er:
- de yngre elever på skolerne som JIL-eleverne laver aktiviteter for.
- lærerne der også inddrages i uddannelsen.
Målene for uddannelsen er at JIL-eleverne:
- kan fungere som trænere og er bevidste om leder/trænerrollen.
- har kendskab til krop, motorisk udvikling og træning.
- kan planlægge og formidle.
- kan lave aktivitetsudvikling og justere aktiviteterne således, at de optimeres i forhold til den gruppe deltagere, der undervises.
- har kendskab til en forening, og hvordan arbejdet i en forening organiseres og drives.
Type af indsats
Indsatsen er i drift
01/09/2019
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
JIL tilbydes til alle skoler i kommunen, som hver vælger 3-4 elever, der får uddannelsen. De udvalgte elever samles med max. 40 andre elever fra kommunen. Uddannelsens varighed er 20 timer, som fx kan fordeles med 4 undervisningsgange á 5 timer.
Undervisningen omfatter materialet ”Junioridrætslederuddannelsen – elevhæfte”, der er udviklet af Dansk Skoleidræt i samarbejde med DIF og eksterne skribenter.
Det er konsulenter fra Dansk Skoleidræt, der står for undervisningen på uddannelsen.
Indsatsen er med til at understøtte fuld implementering af 45 minutters bevægelse og fysisk aktivitet i skoledagen. De uddannede JIL-elever varetager opgaver hjemme på skolen i fx frikvarterer, undervisning og ved enkeltstående events med bevægelse og fysisk aktivitet.
Læs mere om Odense Kommunes erfaringer i artiklen i bilag 1
Organisering og samarbejdspartnere
Undervisningen varetages af Dansk Skoleidræt, så det vil være et samarbejde mellem kommunen og Dansk Skoleidræt, når der skal uddannes Junioridrætsledere.
Rekruttering
Skolerne udvælger selv 3-4 elever, som samles med udvalgte elever fra kommunens andre skoler.
Økonomi pr. år
< 50.000
Ved 12-25 deltagere: 29.500 ex. moms, ved 26-40 deltagere: 49.900 ex. moms.
I prisen indgår elevhæfte, diplom og øvrige materialer til uddannelsen.
”Vi får rigtig meget ud af den smule, vi investerer i junioridrætslederuddannelsen. Vi kan se værdien af det på mange niveauer. Dét med at unge underviser børn, det kan noget. De unge bliver positive rollemodeller i både skolen og i fritiden. Junioridrætslederne har ikke kun en positiv effekt i forhold til fysisk aktivitet og bevægelse, de betyder også en masse for trivsel og dannelse. Det har virkelig en styrke.”
Virkning
I 2019 blev der uddannet 35 junioridrætsledere fra 9 skoler i Odense Kommune. JIL-eleverne har opgaver hjemme på skolerne, både undervejs i uddannelsen og efterfølgende. Disse opgaver handler bl.a. om igangsættelse af bevægelse i frikvarterer, for yngre elever i idrætstimer og understøttende undervisning, bevægelse i den boglige undervisning samt planlægning og afholdelse af events som fx idrætsdage og stævner med fysisk aktivitet. Skolerne ser JIL-eleverne som en ressource, der både bidrager til at implementere 45 minutters bevægelse, og samtidig bidrager til øget trivsel blandt alle skolens elever. De store elever kan noget særligt, når de får lov at undervise og igangsætte yngre elever. Det er en succes for både store og små.
Evalueret
Ja, Internt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Det vil være mest korrekt at høre Odense Kommune´s skoler omkring implementering af indsatsen.
Odense Kommune fortsætter med et nyt uddannelsesforløb for nye elever ved skolestart i 2020.
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!