Grib Engagementet i Aarhus Kommune

Den kunstfaglige praksis’ betydning for udvikling af børnenes empati, muligheder for at udtrykke sig på andre måder og deres evne til relationsdannelse.

Udskriv case

Kontakt

Lis Fenger
Konsulent
Børn og Unge, Sundhed, Aarhus Kommune

Tlf: 51575137
lef@aarhus.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er et projekt

Økonomi pr. år

> 1.000.000

Kommune/organisation

Formål

Formålet med projektet Grib Engagementet er:
• At børn inden for specialområdet oplever glæden ved at deltage i musiske fællesskaber og derved tilegner sig kompetencer, der understøtter deres mod til at engagere og udtrykke sig individuelt og sammen med andre.
• At kunstundervisere og lærere og pædagoger på specialområdet via gensidig kompetenceudvikling udvikler tilbud og metoder, hvor kunst kan supplere og styrke den pædagogiske praksis.
• At samarbejdet styrker både specialpædagogikken og kunstundervisernes evner til at rumme en stadig mere mangfoldig gruppe af børn i skole- og fritidstilbud.

I projektet vil vi afprøve målrettede prøvehandlinger med henblik på at styrke børns selvværd og trivsel i et samarbejde mellem Børn og Unge, MBU og Børnekulturhuset, MKB og udvalgte kulturinstitutioner med erfaring med at arbejde med børn. Vi deler en fælles nysgerrighed overfor potentialerne i at bringe kunsten og pædagogikken sammen og på baggrund af det møde skabe nye modeller for, hvordan kunst og kultur kan styrke og supplere den specialpædagogiske praksis. Den viden vil komme børn i specialområdet til gavn og danne grundlag for et længerevarende samarbejde mellem kulturinstitutionerne og skoler – og forhåbentlig kan vi på baggrund af erfaringerne skabe modeller for, hvordan vi kan udbrede erfaringerne til flere områder som fx dagtilbud.

Nøgleord: Kunst – Mental Sundhed – Børn - Undervisning – Folkeskole – Aktionslæring – læringsfællesskaber, fællesskab

Målgruppe & Arena

Målgruppen er børn i kommunens specialklasser på mellemtrinnet (4.-6 klasse), og indsatsen foregår primært i skolen, men hvor det har været muligt og kunnet bidrage positivt til børnenes oplevelse, har børnene også besøgt kunstskolen eller på anden vis suppleret forløbet med en kunstnerisk oplevelse.

I projektet fokuserer vi på den kunstfaglige praksis’ betydning for udvikling af børnenes empati, muligheder for at udtrykke sig på nye måder og deres evne til relationsdannelse. Prøvehandlingerne i projektet arbejder således primært med kunstformernes anvendelse indenfor temaet Kultur til forebyggelse og sundhedsfremme.

Type af indsats

Indsatsen er et projekt

Projekt periode

01.05.2021 - 31.12.2023

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Tilbud
  • Beskrivelse af indsats

    Denne case er vokset ud af Sund By Netværkets tværkommunale indsats Kulturens Rige. Et aktionslæringsforløb, hvor syv medlemskommuner i samarbejde med Sund By Netværket, Aktionsuniversitetet og Danmarks Underholdningsorkester i perioden 2021-2023 har arbejdet med, hvordan kommunen kan bruge kunst og kultur som løftestang for mentalt forebyggende og sundhedsfremmende arbejde – på tværs af afdelinger, forvaltninger og lokale kulturinstitutioner, foreninger og borgere.
    Det metodiske afsæt i Kulturens Rige er de 6 P’er som Sund By Netværket, qua vores WHO-ophav, arbejder med som en måde at omsætte verdensmålene til folkesundhedsarbejdet, en slags mønsterbrud i arbejdet med at fællesskabe sundhedsfremmeindsatser: People, Participation, Place, Prosperity, Peace og Planet.

    Aarhus kommune har brugt Kulturens Rige til at arbejde med deres modelforsøg i ”Grib engagementet”, der er et initiativ under Kulturministeriet. Aarhus Kommunes modelforsøg er kunstpædagogiske forløb i musik, billedkunst og drama integreret i undervisningen i specialklasser på mellemtrinnet. De kunstpædagogiske forløb har haft til formål at arbejde med at udvikle børnenes empati, muligheder for at udtrykke sig, evne til relationsdannelse, deltagelse og handlemuligheder. De kunstneriske aktiviteter er faciliteret af kunstpædagoger fra lokale kunstfaglige skoler (Filurens skole for teater og dans, Aarhus Musikskole, og Aarhus Billed-og medieskole) i samarbejde med det specialpædagogiske personale på skolerne.

    I casen arbejdes der med "Et stærkere læringsfællesskab"
    Der gøres brug af metoderne fra Stærkere Læringsfællesskaber (Aktionslæring). Ved at bruge aktionslæring som ramme, vil man skabe større ejerskab for samarbejdet hos lærerne og skoleledelsen, eftersom de i højere grad er medskaber af projektet og dermed bane vejen for, at lærerne trækker erfaringer fra prøvehandlingerne med sig over i deres eget videre arbejde med klassen. Det vil styrke forankringen og interessen for at udvide projektet til flere klasser på de deltagende skoler.
    Aktionslæringsforløbet tager afsæt i, at alle deltagerne (uanset hvilken institution eller rolle de kommer fra) har viden og erfaringer med sig, som de tager udgangspunkt i, og som kan bruges i de efterfølgende refleksioner og nytænkninger ift. projektet. Ambitionen er at udvikle en fælles model for samarbejde og erfaringsopsamling, således at erfaringer og viden fra såvel pædagogiske som kunstfaglige aktører bringes i spil og løbende indarbejdes i forløbene.

    Undervisere fra tre forskellige kunstskoler varetager de kunstfaglige aktiviteter, der består af undervisningsforløb inden for musik, teater og billedkunst. Samarbejdet rammesættes ved et indledende besøg, hvor skolens ledelse, de involverede lærere og pædagoger, repræsentanter fra både MBU og MKB samt kunstskolens ledelse og undervisere er til stede.
    Aktiviteterne tager afsæt i en dialog med børnenes faste lærere og pædagoger om behov, udfordringer og styrker og tilpasses løbende. Hver skoleklasse samarbejder med en af kunstskolerne og deltaget i enten et musik-, et billedkunst- eller et teaterforløb. Kunstskolernes undervisere har stor erfaring fra undervisning af børn på både fritidshold og i almenklasser og har en solid kreativ værktøjskasse, som gør dem i stand til at navigere og tilpasse undervisningen løbende.
    Hvert forløb består af et introduktionsbesøg og 10 lektioners undervisning, som i udgangspunktet er fordelt over fem uger. Mellem hver undervisningsgang evaluerer klassens lærere og pædagoger sammen med kunstunderviserne med henblik på at justere forløbet og samle erfaringer. Samarbejdet evalueres ved et møde på skolen mellem alle involverede.

    Materiale

    Evalueringsrapport for Kulturens RigeDownload

    Organisering og samarbejdspartnere
    Tre kunstfaglige discipliner ligger til grund for fire læringsforløb målrettet børn i specialklasser. De kunstfaglige aktører i projektet er Filurens skole for teater og dans,
    • Aarhus Musikskole, og Aarhus Billed-og medieskole, som hver danner partnerskab med en af skolerne.
    • Aarhus Billedmedieskole og Filurens skole for teater og dans. Selvstændige kulturinstitutioner, hvorimod Aarhus Musikskole er en kommunal institution. • Børnekulturhuset, som er en afdeling under Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice i samarbejde med Magistratsafdelingen for Børn og Unge.
    Der er forskellige vilkår man kan deltage på, som samarbejdspartnere og det er svært med de ulige vilkår i projektet. Både Teaterskolen og Billedmedieskolen oplever udfordringer med at fastholde kompetente medarbejdere, fordi deres deltagelse hviler på et spinkelt kommunalt økonomisk grundlag, i modsætning til musikskolen, der som den eneste kunstart i denne sammenhæng, er omfattet af lovgivning og dermed har en helt anderledes økonomisk sikring fra både kommune og stat. Der er ikke forskel i kvalitet og effekt i kunstarterne, og det er tydeligt, at de hver især bidrager positivt og kompetent til projektet. Bekymringen er dog, om det også i fremtiden er muligt at trække alle kunstarter ind i sådanne projekter, fordi vilkårene er så forskellige.

    Rekruttering

    Projektet har været en del af undervisningen i elevernes skolegang, og der har dermed som udgangspunkt været garanti for deltagelse.
    Det har vist sig, at børnene gerne ville deltage i kunstforløbene, og lærere og pædagoger har set nye sider af børnene og andre kompetencer, end det vanlige. Der er givet meget fine tilbagemeldinger.
    I rekrutteringen har vi anvendt kommunens oversigt over specialklasser og har kontaktet skolens ledelser med tilbuddet. I forhold til samarbejdet med skolerne har vi lagt meget vægt på opstartsmødet, hvor både ledelse, pædagog og lærer deltager sammen med kunstundervisere og forvaltninger.

    Økonomi pr. år

    > 1.000.000

    Projektet er støttet af to sideløbende projekter.
    Grib Engagementet, finansieret af Slots -og Kulturstyrelsen og Aarhus Kommune i 2021 og 2022 med i alt 2,3 mio.kr. Hertil kommer egenfinansiering på ca. 30% +
    Og
    Kultur -og Sundhedsplanen, finansieret af Aarhus Kommune i 2023 på 700.000kr. Hertil egenfinansiering i form af medarbejder ressourcer på ca. 50%.

    ”Jeg ser teaterforløbet som en slags udvidet socialfag, det styrker elevernes opmærksomhed omkring øvelser og hinanden, skærper deres opmærksomhed på rollerne og på hinanden. Gennem teaterøvelserne får de trænet en masse af de ting, som vi prøver at lære dem i andre fag – her behøver vi ikke at sige det, for det er det, de skal gøre i øvelserne og fx gennem roller. Det giver dem en masse praktiske erfaringer med det, de skal gøre – det er ”dont tell it, show it” og det virker”.

    , Lærer, på skole hvor indsatsen har været iværksat,

    Virkning

    Der er ikke tvivl om, at vi har nået målet med indsatsen - Se evaluering fra Grib Engagementet, hvor der er givet rigtig mange positive tilbagemeldinger fra både kunstpædagoger, skoleledere, pædagoger, lærere samt elever.
    I forbindelse med projektet er der indsamlet data fra evalueringer/fokusinterviews med lærere, pædagoger, kunstundervisere og ledere og fra refleksionsguides, der er anvendt af kunstundervisere og specialklassens voksne samt fra små interviews med børnene. Vi har med begrænset succes anvendt spørgeskema til forældre og endelig har teaterforløbene har gavn af følgeforskning og indsigterne herfra.
    Vi kan på baggrund af alt dette konkludere, at kunstfaglig praksis tilbyder et særligt læringsrum for deltagerne ved at kombinere sansning, følelser, (selv)refleksion og interaktion. l forlængelse heraf har aktiviteterne haft en positiv indflydelse på børnenes mentale sundhed og personlige udvikling og bidraget til, at de kan udvikle og udfolde deres evner, håndtere belastninger bedre og indgå i positive sociale relationer, hvor de bidrager til fællesskabet.
    På den mere visuelle front, har vi formidlet projektet gennem en udstilling på Rådhuset i Aarhus med input og materialer fra børnenes arbejder med de forskellige kunstudtryk. Børnene var inviteret til udstillingen og kom med lærere og pædagoger.

    Evalueret

    Ja, Internt evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Opmærksomhed på økonomiske aftaler. Det kan være svært at holde på kompetente kunstundervisere i projekter, hvor økonomi og aftaler ikke er på plads i god tid.

    Det kan være svært at få skolerne til at planlægge opstartsmøder. Der bruges meget tid på det

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Det er et stort puslespil at få mange forskellige aktørers kalendere til at gå op – det tager tid.

    Der er brug for at ligestille vilkårene for de forskellige kunstarter organisatorisk og økonomisk – det har været en udfordring i projektet, at vilkårene for teater og billedkunst er så forskellige fra musikkens.

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    Når kulturfaglige medarbejdere, lærere og pædagoger skal mødes i det didaktiske rum, er det af afgørende betydning, at der er en klar og tydelig rolle- og ansvarsfordeling mellem de to faggrupper baseret på et fælles værdisæt. Det afsæt har været vigtigt for at kunne lade kunsten få plads i en specialpædagogisk ramme.

    Det grundlæggende formål har været at anvende æstetiske forløb til at forbedre specialklassebørns handlemuligheder. Opmærksomheden har været rettet mod tre parametre i børnenes adfærd ved deltagelse i de kunstfaglige aktiviteter: deres evne til fordybelse, deres relationskompetence og deres evne til at udtrykke og genkende følelser. Det er alle parametre, som børnene er udfordrede på i deres dagligdag både i forhold til undervisningen i skolen og i deres forhold til andre. En bedre mestring eller regulering af dette vil påvirke deres personlige udvikling og deres mentale sundhed i positiv retning. Vi har derfor sat fokus på, hvordan man i musik, teater og billedkunst arbejder med æstetiske læreprocesser på hver sin måde.

    Grundantagelsen er, at kunstfaglig praksis tilbyder et særligt læringsrum for deltagerne ved at kombinere sansning, følelser, (selv)refleksion og interaktion. Deltagelse i de kunstfaglige aktiviteter vil i forlængelse heraf have en positiv indflydelse på børnenes mentale sundhed og personlige udvikling og vil medvirke til, at de kan udvikle og udfolde deres evner, håndtere belastninger bedre og indgå i positive sociale relationer, hvor de bidrager til fællesskabet. De antagelser har vist sig at holde vand, og der er ikke tvivl om, at de kunstneriske metoder i musik-, billedkunst- og teaterforløbende har bidraget positivt til børnenes mentale sundhed.

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x