Digitalt Rygestop

Afprøvning af en anderledes rygestopindsats målrettet psykisk sårbare

Udskriv case

Kontakt

Anders Terp Larsen
Rygestopinstruktør
Center for Sundhedsfremme, Varde Kommune

Tlf: 79 94 60 66
anle@varde.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er i drift

Økonomi pr. år

< 50.000

Kommune/organisation

Formål

Formålet med indsatsen er, at borgere opnår rygestop.
Yderligere har indsatsen de to delmål:
• At nå borgere der enten fysisk eller psykisk er hindret i at deltage på ”almindelige” rygestophold.
• At give borgerne viden og værktøjer til rygestop.

Målgruppe & Arena

Målgruppen for indsatsen er primært borgere fra Varde Kommune der ryger. Borgere fra andre kommuner har dog også deltaget. Indsatsen er oplagt for en målgruppe, der skal have mulighed for at deltage i et rygestopforløb efter normal arbejdstid. Yderligere er der fokus på at nå sårbare borgere der enten fysisk eller psykisk er hindret i at deltage på ”almindelige” rygestophold.
For at pilotteste kurset, var deltagerne på det første kursus der blev afholdt, medarbejdere i Varde Kommune. Derefter har kurset været udbudt til borgere.

Type af indsats

Indsatsen er i drift

01/01/2016

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Tilbud
  • Beskrivelse af indsats

    Indsatsen er forankret i Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune.
    Ved det digitale rygestopkursus kan borgeren sidde ved computeren derhjemme eller et andet sted med internetforbindelse og følge kurset. Borgerne har også mulighed for at være anonyme, hvis det ønskes.
    Varigheden på det digitale rygestopkursus er 5 gange á 45-60 minutter over fem uger. Derudover foretages der indledende en individuel telefonsamtale og der følges efterfølgende op, hvis borgeren ønsker dette.

    Temaerne tager udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses basiskursus, der er omskrevet til digital undervisningsbrug. Temaer er for eksempel Ambivalens, Planlægning af rygestop, Åndedrætsøvelser. Materialet består af powerpoints samt øvelser.

    Det digitale kursus er bygget op omkring, at undervisningen er interaktiv og sker ”live”. Kurset er ikke en video og undervisningen er ikke låst på forhånd. Underviserne har stor indflydelse på undervisningen og kan forme det undervejs, hvis der kommer noget interessant frem. Flere funktioner i det digitale kursus underbygger dette:
    - En del af skærmen viser power point med undervisningsmaterialet
    - En chatboksfunktion gør det muligt at kommunikere med hinanden under kurset og stille spørgsmål til undervisningen fx hvis der er noget man ikke forstår.
    - Til bestemte øvelser anvendes en form for digital blok, hvor deltagerne kan byde ind med forskellige svar på spørgsmål underviseren stiller fx ”angiv plusser og minusser ved at være ryger”. Erfaringerne med denne funktion har været, at det kan være begrænset hvor meget deltagerne byder ind, men at jo tryggere deltagerne bliver ved at deltage på kurset, desto mere byder de ind.
    - Muligheden for at stille spørgsmål, hvor svaret kan angives ved afkrydsningsfelter fx ”Hvor mange år har du røget?”. Svarene bliver samlet til en måling, hvorfor deltagerne vil være anonyme i besvarelsen. Efterfaringerne med denne funktion er rigtig gode, da det gør det nemmere for folk, der fx kan have det svært ved at formulere sig, at besvare spørgsmålene ved afkrydsning. Derudover muliggør funktionen at undervisningerne kan følge med i, at deltagerne ”ude bag skærmene”, er med.

    Under kurset vil der altid være to undervisere: en der står for undervisningen og en der følger med i chatforummet undervejs. Det er væsentligt at underviseren har kendskab til Adobe Connect.

    Materiale

    RekrutteringsopslagDownload

    Organisering og samarbejdspartnere
    Rygestopinstruktører ansat i Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune har planlagt, koordineret og udført indsatsen.

    Rekruttering

    Rekrutteringen er foregået følgende steder:
    • Center for Sundhedsfremmes hjemmeside og Facebookside
    • Kommunens intranet
    • Annoncer og omtale i lokale aviser´
    • Interne henvisninger hos Center for Sundhedsfremme
    • Via private virksomheder i kommunen. For eksempel er langtidschauffører der ikke har mulighed at deltage på almindelige rygestopkurser pga. deres arbejdstid blevet rekrutteret via virksomheden.
    Typisk er kurset startet op med 8-10 deltagere og cirka halvdelen har gennemført.
    Erfaringerne med de digitale rygestopkurser er, at kurset ikke rammer de unge som målgruppe, da ”tempoet” på kurset er for langsomt. Derimod er kurset særligt oplagt til målgruppen sårbare borgere, hvor borgere med angst især har givet positive tilbagemeldinger om indsatsen.

    Økonomi pr. år

    < 50.000

    Medarbejdertimer:
    • Ca. 24 timer til udarbejdelse af materialet
    • 1 ½ times forberedelse per gang
    • 45-60 minutters undervisning x 5
    • Indledende samtaler – Ved intern henvisning typisk en 1 time.
    • Opfølgningssamtaler – Ved intern henvisning typisk 30 minutter.

    Erfaringerne med de digitale rygestopkurser er, at kurset ikke rammer de unge som målgruppe, da ”tempoet” på kurset er for langsomt. Derimod er kurset særligt oplagt til målgruppen sårbare borgere, hvor borgere med angst især har givet positive tilbagemeldinger om indsatsen.

    Karin Lykke Iversen, Rygestopinstruktør, Center for Sundhedsfremme, Varde Kommune

    Virkning

    Ca. 30% af deltagerne stopper med at ryge. Deltagerne registreres i Rygestopbasen, så der følges op halv årligt.

    Evalueret

    Ja, Internt evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Den største udfordring i indsatsen er rekruttering

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x