ABC workshops og mindfulness i Kalundborg Kommune

For unge arbejdssøgende i Kalundborg Kommunes jobcenter

Udskriv case

Kontakt

Laura Deigaard Sørensen
Sundhedskonsulent
Kalundborg Kommune

Tlf: 30582412
lard@kalundborg.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er et projekt

Økonomi pr. år

< 50.000

Kommune/organisation

Formål

Indsatsens formål var at udbrede viden om ABC for mental sundheds tre budskaber. Derudover at få kursisterne til at reflektere over egen og andres mentale sundhed (hvad har jeg gjort, hvad gør jeg lige nu, eller hvad kan jeg gøre fremover for at fremme min egen og andres mentale sundhed).

Derudover var formålet at gøre noget aktivt sammen med kursisterne og ligeledes inspirere dem til enten fortsat at være aktive eller blive det.

Målgruppe & Arena

Indsatsen var rettet mod uddannelses- og aktivitetsparate unge fra kommunens jobcenter (borgere).
Deltagerne var meget forskellige med hensyn til køn, alder, etnicitet, uddannelsesbaggrund, osv.

Type af indsats

Indsatsen er et projekt

Projekt periode

13.12.2021 - 10.02.2022

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Information og undervisning
  • Beskrivelse af indsats

    Indsatsen bestod af tre mødegange á to timers varighed (ABC workshops), samt tre mødegange á 1-1,5 times varighed (mindfullness/kropsøvelser).

    Workshops:
    Indholdet i de tre workshops bestod af teori omkring ABC for mental sundhed, forskellige øvelser, lege og film.
    Eksempler på konkret indhold i de tre workshops:

    Teori: De tre ABC budskaber, mikrohandlinger
    Øvelser: ABC plakat, "Alt det VI deler", øvelser om egne mikrohandlinger, "Hvad har I til fælles?", De Fire Verdenshjørner om ABC udsagn, Hellig Tre Konger (leg), Borgerbudgettering
    Deltagerne fik også en øvelse, hvor de skulle tænke på en aktivitet, der gjorde dem særligt glade. Aktiviteten blev præsenteret for resten af holdet for at inspirere dem til at gøre noget lignende.
    Den sidste mødegang fik kursisterne udleveret et samtalespil og gratis frokost, så de, mens de spiste, kunne spille og gennem spørgsmålene fra spillet, reflektere over deres egen mentale sundhed.
    Film: dagsrejsen, film om ABC for mental sundhed, "hold døren foreningen", TV2's "Alt det vi deler"

    Mindfullness og kropsøvelser
    Tre gange á ca. 1,5 times varighed lavede Kalundborg Kommunes trivselskonsulent forskellige kropsøvelser med kursisterne. Indholdet og øvelserne blev tilpasset deltagerne og deres ønsker og behov. Kursisterne fik tilbudt gratis sunde snacks (frugter og grøntsager).

    Materiale

    Organisering og samarbejdspartnere
    Sundhedskonsulent var tovholder på opgaven og stod for alle tre undervisningsgange. Trivselskonsulent stod for udførelse af mindfullness/kropsøvelser. Konsulent fra jobcenter stod for alt i jobcenterregi (primært kontakten med de unge)

    Rekruttering

    Konsulent fra jobcenter er underviser på holdet og har flere gange om ugen kontakt med de unge. Hun har stået for at reklamere for indsatsen/tilbuddet.

    For denne målgruppe er det umiddelbart den bedste måde at rekruttere de unge på. Hun kender dem og kan motivere dem til at komme. Der var dog den ene af gangene (januar 2022) et relativt stort frafald grundet sygdom (bl.a. COVID-19).

    Økonomi pr. år

    < 50.000

    Medarbejdstimer har været den største post.

    Frokost til deltagerne på ca. 600 kr.

    Kalundborg Kommune har afsat midler til ABC-indsatser, som blev brugt på frokost.

    Indsatsen bestod af tre mødegange á to timers varighed (ABC workshops), samt tre mødegange á 1-1,5 times varighed (mindfullness/kropsøvelser).

    Laura Deigaard Sørensen, Sundhedskonsulent, Kalundborg Kommune

    Virkning

    Indsatsen blev evalueret – evalueringsdesignet blev lavet i samarbejde med forsker fra ABC partnerskabet, men pga. for få respondenter fremgår evalueringen ikke i denne casebeskrivelse.

    Evalueret

    Ja, Internt evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Vi lavede nogle øvelser undervejs i forløbet, der gav os en pejling om, at deltagerne havde en rigtig god fornemmelse for de tre ABC-budskaber. Det lykkedes også at få flere af deltagerne til at være engagerede i mindfullness-forløbet. Evalueringen gav en pejling i retning af, at deltagerne ikke har reflekteret meget mere over deres egen og andres mentale sundhed. Hvorvidt forløbet har fået dem til at være aktive efterfølgende, vides ikke.

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Vi lavede nogle øvelser undervejs i forløbet, der gav os en pejling om, at deltagerne havde en rigtig god fornemmelse for de tre ABC-budskaber. Det lykkedes også at få flere af deltagerne til at være aktive i mindfullness-forløbet. Evalueringen gav en pejling i retning af, at deltagerne ikke har reflekteret meget mere over deres egen og andres mentale sundhed. Hvorvidt forløbet har fået dem til at være aktive efterfølgende, vides ikke

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    COVID-19 betød desværre sygdom ved mange. En sårbar målgruppe. Det kunne være lidt udfordrende at planlægge indhold i workshops, når man ikke vidste, hvor mange der ville dukke op.
    Teknik der ikke altid spillede.

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    God og nem koordinering med konsulent i jobcenter.

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x