SANS – Dans med en sang hold hjernen i gang

En ny motionsform, hvor omdrejningspunktet er den fælles glæde ved at synge, danse og nyde musik

Udskriv case

Kontakt

Gitte Nygaard Andersen
Dans & Musik konsulent
DGI

Tlf: 79404476
Gitte.Nygaard.Andersen@dgi.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er i drift

Økonomi pr. år

> 1.000.000

Kommune/organisation

Formål

Formålet med SANS er, at flere seniorer kan leve et aktivt liv i længere tid. Dette gøres i SANS ved, at
- holde hjernen frisk hos seniorer gennem dans, sang og musik
- udfordre hjernen gennem øvelser der stimulerer kognition, emotion og motorik
- at skabe et fællesskab omkring øvelserne, der sikrer, at deltagerne ikke kun mødes omkring aktivitet men også et meningsfuldt fællesskab

Målgruppe & Arena

60-75-årige seniorer, der gerne vil være mere aktive i meningsfulde fællesskaber.

SANS er et koncept, der kan udbydes forskellige steder hvor målgruppen befinder sig, herunder. idrætsforeninger eller kulturinstitutioner, såsom biblioteker.

Type af indsats

Indsatsen er i drift

01/07/2019

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Tilbud
  • Beskrivelse af indsats

    SANS er en ny motionsform, hvor omdrejningspunktet er den fælles glæde ved at synge, danse og nyde musik. Det er for de 60-75-årige seniorer, der gerne vil være mere aktive i meningsfulde fællesskaber. I SANS er der ikke behov for træningstøj eller omklædningsrum. I stedet opfordrer vi til, at man afslutter hver træningsgang med at tage en kop kaffe sammen. SANS er et koncept, der kan udbydes i idrætsforeninger, kulturinstitutioner/biblioteker eller andre kommunale institutioner der ønsker et nyt og energigivende tilbud til seniorer.

    Materiale

    Organisering og samarbejdspartnere
    SANS er udviklet af Sangens Hus i samarbejde med DGI og Dansekapellet i samarbejde med gerontologer og musikpædagoger med speciale i sund aldring. SANS kan udføres alle steder, hvor der er gulvplads til en gruppe og kan tilpasses i niveau og brugergruppe.

    Det er nødvendigt at have en instruktør der er uddannet i SANS, for at etablere et SANS hold.
    Læs mere og tilmelding til instruktøruddannelse kan ske her

    Rekruttering

    Rekruttering af kommende instruktører til instruktørkurser er foregået i samarbejde med Sangens Hus og Ældre Sagen på landsplan. Herved er benyttet andre kommunikationskanaler udover DGI’s traditionelle eksempelvis til kultur- og musikskoler landet over.

    Økonomi pr. år

    > 1.000.000

    Projektudviklingen er finansieret af Nordea-fonden. Udviklingsbudget på ca. 2 mio. kr.
    Koncept og udvikling af instruktøruddannelse var planlagt til at vare halvandet år. Corona har forsinket dette med 1 år – så i praksis 2 og et halvt år.

    Hold Hjernen Frisk afvikler fra 2. halvår af 2021 2-dages kurser i at blive SANS-instruktør med betydeligt økonomisk tilskud.

    ”SANS frigør go’e hormoner til hjernen og det kan man kun blive glad i låget af”

    Henrik Jacobsen, Projektleder, DGI

    Virkning

    6 seniortesthold er blevet effektmålt af Center for Sund Aldring gennem omfattende spørgeskemaundersøgelse. Grundet Corona har datamaterialet været reduceret, hvilket vanskeliggør validitet af de positive resultater. Oprindeligt skulle der ha’ været 12 seniortesthold.
    På baggrund af 8 testgange vurderer over 60% af de deltagende seniorer, de er kommet i bedre fysisk form.
    68% vurderer de har fået et bedre psykisk velbefindende og 69% har forbedret deres sociale netværk.
    92% føler sig bedre motiveret til en sundere livsstil og alle 100% føler sig bedre motiveret til fysisk aktivitet.

    Evalueret

    Ja, Internt evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Corona har forsinket implementering med 1 år

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Ved koncept/produktudvikling er det afgørende at arbejde med prototyper, der kan afprøves hurtigt i et autentisk setup.

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Corona har været den alt overskyggende barriere.

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    Klar ansvarsfordeling, så alle ved, hvornår man er i mål. Og plads (tidsmæssgt og økonomisk) til at prøve forskellige muligheder af eks. ved brug af prototyping.
    Samarbejdet på tværs af forskellige kulturinstitutioner fx DGI, Sangens Hus, Dansekapellet og Danske Biblioteker m.fl. har gjort det nemmere at tilgå nye målgrupper, men også at udbrede konceptet til andre end bare idrætsforeninger.

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x