Formål
Sund med Kultur er inspireret af Kultur på Recept, men tilpasset en lokal kontekst og tilføjet et tydeligt afsæt i ABC for mental Sundhed. Det betyder at deltagerne bliver præsenteret for ABC-budskaberne og får viden om, hvad man kan gøre for sin egen og andres mentale sundhed. Derudover er der fokus på den gode modtagelse, inkluderende fællesskab og brobygning til aktiviteter og (meningsfulde) fællesskaber i kommunen.
Målgruppe & Arena
Målgruppe: Voksne uden for job og uddannelse med stress, let depression eller let angst. Derudover kan voksne uden for job og uddannelse, der oplever mistrivsel også deltage.
Arena: En række af kommunens kulturinstitutioner, herunder Musikskolen, Billedskolen, Biblioteket og Vikingelandsbyen. Derudover udgør Sundhedshuset også en central arena.
Type af indsats
Indsatsen er et projekt
Projekt periode
01.02.2021 - 31.12.2024
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
I "Sund med kultur" vil man som deltager indgå i et forløb, der strækker sig over 6 uger med besøg på 4 af de lokale kulturinstitutioner og sundhedshuset. Gennem forløbet vil deltagerne opleve og blive bevidste om, hvordan de kan styrke og dyrke sin egen og andres mentale sundhed. Omdrejningspunktet er ABC for mental sundhed.
Undervisningen foregår 1-2 gange om ugen om formiddagen i 2-4 timer afhængig af aktivitet og kulturinstitution.
I Sundhedshuset starter og slutter forløbet. Den første mødegang bliver deltagerne introduceret til ABC-budskaberne. Samtidig er der fokus på at skabe et trygt og rart fællesskab, hvor deltagerne får lyst til at komme igen. Den anden mødegang er der fokus på alle de initiativer, som deltagerne har gjort for at styrke deres mentale sundhed.
I Vikingelandsbyen træder deltagerne ind i en vikings hverdag og deltager i nogle af de gøremål, som hørte til i vikingetiden. Deltagerne vil opleve at fælde et træ, tænde et bål, fremstille reb, bage brød, lave knive og meget andet.
På Musikskolen erfarer deltagerne at musik kan sætte en stemning og tale til krop og sanser. Der skabes fælles oplevelser gennem sang og kor i kombination med fokus på den fysiske krop, bevægelser og sansning.
På Billedskolen & Biblioteket vil billedkunst og litteratur blive koblet sammen for at finde veje ind i det kreative. Der er et tema for mødegangene, som munder ud i en performance, som det ikke er et krav for deltagerne at deltage i.
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Sund med Kultur er baseret på et tæt samarbejde mellem kulturområdet, sundhedsområdet og kommunale kulturinstitutioner (Vikingelandsbyen, Musikskolen, Bibliotek/Billedskole) i Albertslund Kommune. Derudover er der et tæt og kontinuerligt samarbejde med Jobcenter/Jobhuset i Albertslund Kommune.
Der er ansat en koordinator i 15 timer om ugen til at varetage rekruttering og kontakt med deltagere. Koordinatoren varetager alle opgaver, der ikke handler om selve undervisningen på forløbet. Koordinatoren deltager på hver mødegang.
Rekruttering
Der er et tæt samarbejde om rekruttering af deltagere med Jobcenter, Jobhuset, Lær-at-Tackle-kurser og enkelte andre aktører i Albertlund Kommune, herunder den boligsociale helhedsplan.
Koordinator er i kontakt med de forskellige arenaer, hvor der med jævne mellemrum bliver holdt oplæg eller gives mulighed for en snak med koordinator om Sund med Kultur.
Der er lavet rekrutterings-materiale i form af plakater og flyers. Derudover er der oprettet en hjemmeside og forsøgt rekruttering gennem kommunens SOME.
Deltagernes erfaring med Sund med Kultur er positiv, men der har været færre deltagere på forløbene end forventet.
Rekrutteringsstrategien tilpasses løbende.
Økonomi pr. år
200.000 - 300.000
Der er afsat 200.000 kr. årligt i 2021, 2022, 2023 og 2024.
Midlerne går til finansiering af a) koordinator 15 timer ugentligt b) dækning af kulturinstitutionernes udgifter til undervisning og c) markedsføring.
Budgettet rummer de fleste udgifter, men dækker ikke alt. Der bliver f.eks. anvendt flere medarbejderressourcer end der er budget til.
Tilbagemeldingerne fra deltagerne er bare så positive. Der er en super god stemning og alle er med. Det gør mig glad, at være en del af det, der sker i Sund med Kultur.
Virkning
Der foregår løbende erfaringsopsamling af Sund med Kultur. Erfaringerne fra et forløb skal være med til at styrke og forbedre det næste, således deltagerne modtager det bedst mulige tilbud.
Deltagernes selvvurderede helbred og trivsel (WHO-5) måles ved start og slut. Disse data bliver også løbende vurderet, idet deltagelse i Sund med Kultur skal have en positiv effekt på deltagernes generelle sundhed og trivsel.
Den første evaluering af Sund med Kultur gennemføres i efteråret 2022.
Evalueret
Nej, Ikke evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Dette vil indgå i evalueringen af Sund med Kultur i efteråret 2022.
Den løbende erfaringsopsamling er positiv.
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Det har vist sig vanskeligere at rekruttere deltagere gennem Jobcenter/Jobhuset end forventet. Som en ny rekrutteringsstrategi besøger koordinator derfor de forskellige arenaer for at komme direkte i kontakt med potentielle deltagere.
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
ABC for mental sundhed som ramme har været fremmende for planlægning og implementering af Sund med Kultur. Alle i og omkring initiativet har fået et fælles sprog og en fælles ramme at arbejde ud fra. Sundhed og kultur er en oplagt kombination i forhold til at styrke borgernes mentale sundhed.
Uden en koordinator ville vi ikke kunne realisere Sund med Kultur. Koordinatorens funktion i forhold til rekruttering og som kontaktperson før, under og efter et forløb er af stor værdi for gennemførelsen af gennemførelsen af indsatsen.
Brobygning til kommunens foreninger, aktiviteter og fællesskaber udgør et centralt element i Sund med Kultur. Deltagerne præsenteres for de lokale tilbud og får en håndholdt indsats i forhold til at fortsætte eller komme kontakt med relevante foreninger, aktiviteter og fællesskaber.
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!