Røgfrihed For Alle

Tobakforebyggelse målrettet socialt udsatte på væresteder - Samling af resultater fra 12 kommuner

Type indsats

Indsatsen er et projekt

 

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

 

Kontakt

Jan Andersson
Konsulent
Sund By Netværket
Tlf: 2966549
jaan@sundbynetvaerket.dk

Formål

Hovedformålet med projektet var at igangsætte rygestoptilbud og tobaksforebyggende indsatser blandt socialt udsatte borgere.
Projektet havde følgende delmål:
– At påvirke gængse holdninger om socialt udsatte og rygning
– At indgå i strategisk samarbejde om systematisk rygestopindsats i den patientrettede forebyggelse overfor borgere med psykisk lidelse
– At opbygge kapacitet, herunder kompetencer, i kommunerne blandt beslutningstagere og personale til at arbejde med rygestop blandt socialt udsatte
– At udvikle og afprøve metoder i forbindelse med telefonisk rådgivning om tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte med udgangspunkt i Stop-Linien

Målgruppe & Arena

Målgruppen for projektet var primært socialt udsatte på væresteder herunder udsatte alkoholmisbrugere, udsatte stofbrugere, hjemløse, prostituerede og udsatte sindslidende.
Frontpersonale i kommunerne var yderligere en målgruppe i forbindelse med projektets delmål : Kapacitetsopbygning og holdningsændring

Arenaen var forskellig fra kommune til kommune, men var primært væresteder og bosteder for socialt udsatte. Et af delprojekterne var desuden telefonrådgivning.

Type af indsats

Indsatsen er et projekt

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

Tilbud

Beskrivelse af indsats

Indsatsen var et 3-årigt projekt fra november 2008 –november 2011, hvor 12 modelkommuner arbejdede med udbredelse og afholdelse af rygestoptilbud til socialt udsatte borgere på bo- og væresteder.
Den konkrete indsats i hver enkelt kommune var forskellig afhængig af kommunernes økonomiske rammer og andet fokus. Fælles er dog et fokus på primærmålgruppen og en kapacitetsopbygning af frontpersonalet, herunder faktaviden om rygning, evne til at "tage snakken" og en holdningsundersøgelse blandt frontpersonalet.

Desuden blev selve rygestoptilbuddet afholdt efter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger.

Nogle kommuner tilbød mulighed for både gruppeforløb og individuel forløb, og nogle af kommuner tilbød kun én af mulighederne. Derudover var der nogle af kommuner der tilbød mulighed for gratis nikotinerstatning. De forskellige indsatser står beskrevet i det vedhæftede materiale "Fremme af røgfrihed på væresteder, varmestuer og lignende".

Fire kommuner: Struer, Haderslev, Gladsaxe og København deltog desuden i modelprojektet om proaktiv telefonrådgivning, kaldet Lev livet uden filter sammen med Stoplinien.
„„Borgerne fik tilbuddet via væresteder og bosteder, hvor de sagde ja til at blive ringet op ved at sende et postkort retur til STOPLINIEN. Tilbuddet bestod af 8 samtaler og mulighed for forlængelse, hvis der var fremgang, Samtalerne havde fokus på motivation og støtte af rygestoppet.

Se vedhæftede filer til inspiration og resultater for indsatserne
Fil 1 – Røgfrihed for alle – et magasin om tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte
Fil 2 – Når røgsløret forsvinder
Fil 3 – Er rygning stadig deres mindste problem?
Fil 4 – Som ringe i vandet. En evaluering af Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning
Fil 5 – Fremme af røgfrihed på væresteder, varmestuer og lignende

Organisering og samarbejdspartnere

Røgfrihed for alle var forankret under Sund By Netværket og finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

12 kommuner indgik som projektkommuner:
Faxe, Fredericia, Furesø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Norddjurs, Næstved, Struer, Thisted, Aarhus og Aalborg.

Rekruttering

Rekruttering til rygestoptilbuddene var en særlig udfordring med denne målgruppe. En del af rekrutteringen til tilbuddet om rygestop var at selve forløbene blev afholdt der hvor borgeren i forvejen kom. Dvs. rygestoptilbuddet kom til borgeren og ikke omvendt. På den måde var rammerne trygge og synligheden over for nye potentielle deltagere blev styrket.

Derudover oplevede nogle kommuner gode resultater med at afdække, hvilke anledninger der er i det daglige til at tage en snak om rygning. Det kunne være faste, tilbagevendende anledninger eller mere spontane anledninger via de 4 trin.
Fx: Når man skriver en ny borger ind, når man laver handle- eller opholdsplaner, når man udleverer metadon eller ved sundhedstjek.

Se endvidere de gode erfaringer fra projektet under Virkning og Vurdering.

De 4 trin er en model for, hvordan sociale institutioner kan gå i gang med at gøre tobaksforebyggelse til en del af det daglige arbejde. Der er tre indledende trin og et samtaleværktøj.
De 4 trin består overordnet af:
1: Skab fælles grundlag i personalegruppen
2: Spot og skab anledninger
3: Vurder grundlag for dialog
4: Selve Samtale med borgeren

 

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Den konkrete indsats i hver enkelt kommune var forskellig afhængig af kommunernes økonomiske rammer og andet fokus.

 

Det ville være fedt at være fri for den afhængighed
af smøgerne. Både fysisk og psykisk. Både fordi det
i den grad går ud over helbredet, men også …
med en førtidspension har man ikke meget at rutte
med, og det er altså meget at ryge for 1800 kroner
om måneden, som jeg gør i øjeblikket.

Anonym, Bruger, Aktivitets- og værested

Virkning

Der er i alle modelkommuner igangsat rygestopforløb og etableret røgfri miljøer, og kommunerne er i projektperioden begyndt mere eller mindre systematisk at tale om tobaksforebyggelse i det daglige. I relation til rygestoptilbud har der været afprøvet både individuelle og holdforløb samt hold af forskellig længde og intensitet. Erfaringerne tyder på, at relativt længere forløb med kortere mødegange er mest hensigtsmæssigt i forhold til socialt udsatte. Der er enighed om, at udlevering af gratis nikotinsubstitution har stor betydning for borgernes ønske om deltagelse i forløb og eventuel succes hermed. I flere kommuner er væresteder gjort helt røgfri inden døre – typisk som følge af en konkret
ydre anledning – og udendørs rygesteder er gjort mindre attraktive. Der er gode erfaringer med igangsætning af fælles aktiviteter som erstatning for det tidligere fællesskab omkring rygningen. Der er i løbet af projektperioden sket en holdningsændring blandt medarbejderne, og rygning italesættes mere. Det er dog usikkert, om tobaksforebyggelse er blevet en del af daglig praksis på institutionerne.

Gode erfaringer med tobaksforebyggelse for denne målgruppe:
• Lav rygestopforløb af længere varighed med flere mindre omfattende mødegange.
• Lav holdforløb på væresteder – også fordi det gøres attraktivt og synligt.
• Lav individuelle forløb på misbrugsområdet og i bostøtten.
• Lav uformelle rygestopcafeer.
• Udbred kendskabet til rygestopforløb. Rekruttering kræver, at man ved, tilbuddet er der.
• Lav rygestoptilbud til medarbejdere, der arbejder med socialt udsatte.
• Etabler nye aktiviteter, som kan erstatte rygningen som aktivitet.
• ’ Kend din rygestoprådgiver’ (aktiviteten skal også opleves som attraktiv og positiv).
• Italesæt røgfrihed – find og skab anledninger, lav pjecer osv.
• Udlever gratis nikotinsubstitution.
• Grib anledningen til at lave røgfri miljøer – lad lederen gå forrest – og gør rygerum kedelige
• Husk at fortælle de gode historier.

Vurdering

Er formålet opfyldt?
I høj grad

Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
I nogen grad

Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

Læs mere i filerne 1, 4 og 5

- Fil 1: Røgfrihed for alle – et magasin om tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte
- Fil 4: Som ringe i vandet. En evaluering af Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning
- Fil 5: Fremme af røgfrihed på væresteder, varmestuer og lignende

 

Tilføj en case fra din kommune

Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!