Formål
At skabe rammerne for fysisk aktivitet, socialt samvær og fællesskab med naturen som arena
Målgruppe & Arena
Mænd der er bosiddende i Rebild Kommune og som har eller har haft kræft.
Indsatsen foregår udendørs i skoven.
Type af indsats
Indsatsen er i drift
01/10/2016
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Hver torsdag kl. 15-17 mødes gruppen et af to steder i skoven. Cirkeltræning, gåtur og bål/kaffe er som regel fast på programmet.
Derudover tiltag/aktiviteter i samarbejde med naturvejleder , hvor naturen inddrages i form af naturpleje.
Det er lidt forskelligt hvad vi laver, og er som regel tilpasset hvad der lige giver mening ift sæson osv. Vi har dog en årlig fast svampetur, hvor vi også inviterer mandegruppen der mødes i Kræftens Bekæmpelses hus i Aalborg. Af andre aktiviteter kan nævnes: Bygge vores eget brændeskur til bålsted og lave overdækning til presenning, sætte fuglekasser op, tynde ud i beplantning i vores skovhave/hundeskov hvor vi ofte går ture, båltænding og bålmad mm.
Holdet er som udgangspunkt altid udenfor, men der er begge steder et lokale/rum man kan benytte i tilfælde af dårligt vejr. Der forefindes ligeledes toiletter begge steder. Stederne ligger forholdsvis tæt på en p-plads, så flest muligt har mulighed for at deltage.
Udgangspunktet er at man som minimum kan gå et halvt år men de fleste går der en del længere
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Kommunen varetager driften (fysioterapeut er tovholder på forløbet), samarbejde med naturvejleder (ansat i kommunen) og Naturstyrelsen ifm lån af lokaler.
Rekruttering
Henvisninger (sygehus/læge/internt).
Annoncering via tekst og video på Facebook/hjemmesider.
Oplæg på relevante afdelinger på sygehus.
Materiale på sygehus og Kræftens Bekæmpelses Hus i Aalborg.
Se rekrutteringsvideo her
Økonomi pr. år
Ikke oplyst
Timer til planlægning, forberedelse/drift af hold, samt lokale.
Vi ser en stor tilslutning og fastholdelse ift brugerne af tilbuddet. Naturen, bålet og dét at holdet er funderet på mændenes præmisser gør en stor forskel. Der er skabt et rum hvor de føler sig tilpas og hvor de er nysgerrige på hinandens ve og vel
Virkning
Uformel vurdering af virkning:
Målet har været at skabe et rum hvor mændene har lyst til at komme og være en del af et fællesskab. Vi så, før dette tilbud, en manglende deltagelse på eksisterende tilbud, fra mændenes side. Vi ser en betydelig tilslutning til holdet ift de mænd vi samlet får igennem systemet. De fleste mænd der har været på holdet og som er kommet gennem længere tid, giver udtryk for, at det giver dem rigtigt meget at komme netop her, da det er et helt specielt sammenhold og fællesskab de har sammen, og som de ikke finder andre steder.
Evalueret
Nej, Ikke evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Det skal være et tilbud der tiltaler mændene og derfor være på deres præmisser.
Giv plads til de selv kan skabe rummet hvor de deler deres oplevelser og erfaring.
Fast runde med ”hvordan er det gået siden sidst/noget man har lyst til at dele?”, så de ved der er en mulighed/åbning for at fortælle om noget af det der kan være svært at få sagt.
Kan de lære noget om naturen/lokalhistorien mm. i området er de fleste nysgerrige og udover at øge fastholdelsen, kan det nogle gange flytte fokus fra sygdom og dårligdom, hvilket også kan være en god afveksling.
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Borgers funktionsniveau/mulighed for transport kan være en udfordring, ift lokation/aktiviteter og kan derfor begrænse deltagelsen for nogle.
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!