LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende

En kommunal evidensbaseret indsats til pårørende til mennesker med langvarig sygdom; fx demens, apopleksi, kræft, KOL, depression eller andre lidelser. Er i mere end halvdelen af landets kommuner.

Type indsats

Indsatsen er et projekt

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Kommune/organisation

Kontakt

Malene Norborg Petersson
Specialkonsulent
Komiteen for Sundhedsoplysning
Tlf: 30277747
mn@sundkom.dk

Formål

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørendes hovedformål er at øge pårørendes trivsel og mestring af deres hverdagsliv for at forebygge, at de ikke selv bliver syge.

Delmålet er at give de pårørende en række værktøjer til selvhjælp, så de lærer og inspireres til at være der for den syge på en måde, hvor de samtidig passer på sig selv.

Målgruppe & Arena

Indsatsen er til voksne pårørende (18+) til mennesker med langvarig sygdom; fx demens, apopleksi, kræft, KOL, depression eller andre lidelser.

Kurset afholdes i den kommunale arena, rekrutteringen til kurset går på tværs af arenaer. Hver kommune har en koordinator, der varetager den lokale kursusafholdelse. I de fleste kommuner er indsatsen forankret i sundheds- eller ældreforvaltningen (som i nogle tilfælde også indbefatter psykiatri og handicap), og afholdes i sundhedscentret, ældrecentret, frivilligcentret, aktivitetscentret eller lignende.

Type af indsats

Indsatsen er et projekt

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

Tilbud

Beskrivelse af indsats

• Et kursus løber over 7 uger med en ugentlig mødegang á 2,5 time.
• Hvert hold har typisk 12-16 deltagere.
• Undervisningen ledes af to frivillige instruktører, som har gennemført en
særlig uddannelse, som Komiteen for Sundhedsoplysning står for.
Instruktørerne har selv erfaring med at være pårørende.
• Forløbet er praktisk orienteret og veksler mellem oplæg fra instruktørerne,
øvelser og erfaringsudveksling. For hver mødegang er der et program. På
kurset prøver man en række værktøjer, som kan hjælpe én med at passe på
sig selv som pårørende. Herunder ses eksempler på kursusemner:
• At bede om hjælp
• At bruge sit netværk
• Håndtering af vanskelige følelser, fx dårlig samvittighed
• Bedre kommunikation
• Problemløsning
• At få en god nats søvn
• At træffe beslutninger
• Håndtering af symptomer på stress
• Afspænding
• Kurset har en tilhørende kursusbog.

Metodisk udgangspunkt:
• Indsatsen er udviklet på baggrund af programmet LÆR AT TACKLE, der er en
række evidensbaserede indsatser til mennesker med kronisk/langvarig
sygdom.
• LÆR AT TACKLE-indsatserne har positive effekter på deltagernes helbred og
symptomer, sundhedsadfærd og self-effiacy.
• LÆR AT TACKLE bygger på social, kognitiv teori. Programmet er udviklet på
Stanford Universitet på baggrund af forskning i mestring og metoder til
adfærdsændring.
• I undervisningen arbejdes der med at styrke deltagernes self-efficacy. Det
vil sige, at man opbygger deltagernes tro på, at de kan gennemføre de ting,
de sætter sig for. Self-efficacy er en faktor der fremmer mental sundhed.
Der arbejdes ud fra en forskningsbaseret metode. Metoden tager udgangspunkt i 4 centrale emner:
o Opstilling af mål, som nås via handleplaner og problemløsning
o Revurdering af egne symptomer
o Brug af rollemodeller
o Gruppedynamik.
Læs mere på www.empowerment.dk
Indsatsen evalueres af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Organisering og samarbejdspartnere

Den kommunale koordinator er ansvarlig for planlægning og afholdelse af kurser i kommunen, herunder rekruttering af kursister og instruktører.
Koordinatoren samarbejder med andre kommunale samarbejdspartnere, som møder pårørende fx pårørendevejleder (hvis ikke vedkommende selv er koordinator), kolleger i træningsenheden, demenskoordinator, hjerneskadekoordinator, hjemmepleje og andet frontpersonale, fx sagsbehandler eller lign..

• Komiteen for Sundhedsoplysning varetager det nationale sekretariat for LÆR AT TACKLE og står for at udvikle undervisningsmateriale og uddanne instruktører. Komiteen faciliterer desuden aktiviteter, som understøtter det kommunale arbejde med indsatsen, fx national instruktørsamling og netværk for koordinatorer og fungerer som sparringspartner for koordinatoren.

• Andre eksterne samarbejdspartnere er fx patientforeninger, apoteker,
frivillige organisationer mm. Se også afsnit om rekruttering.

Rekruttering

Koordinatorer for kurset vurderer, at følgende metoder er effektive i forhold til rekruttering til indsatsen:
• Pressedækning via annoncer og artikler i den lokale avis, lokalradio og
lokaltv med en casehistorie
• At klæde kolleger, samarbejdspartnere og nøglepersoner som er i dialog med
pårørende på til at informere om kurset. Afhængigt af, hvor indsatsen er
forankret, kan det fx være pårørendevejledere, medarbejdere i
træningsenheden, frivilligcentret, demens- og hjerneskadekoordinator,
hjemmeplejen, instruktører, tidligere kursister og patientforeninger.
• Korte oplæg om indsatsen blandt samarbejdspartnere, fx kolleger i andre
afdelinger og forvaltninger, i patientforeninger o. lign. Gerne med deltagelse
fra instruktør eller kursist.
• Udbrede kendskabet til indsatsen via ”gammeldags” info, fx flyers, opslag og
foldere i detailbutikker, på biblioteker, i supermarkeder og i øvrigt i det
offentlige rum, hvor man almindeligvis færdes.
• Sociale medier, fx Facebook

 

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Alle kommuner kan til og med 2021 søge Komiteen for Sundhedsoplysning om økonomisk støtte til at udbyde LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende.
Støtten omfatter:
• Engangsbeløb på 70.000 kr.
• Gratis uddannelse af 4 instruktører, hvoraf den ene uddannelse er øremærket koordinatoren
• Rådgivning om opstart af kurset
• Løbende sparring med Komiteen for Sundhedsoplysning

Udgifter forbundet med kurset lokalt:
• Kursusbog til hver kursist (kr. 177,50,-)
• Transportudgifter til instruktøruddannelsen (Middelfart)
• Evt. annonceudgifter
• Evt. let forplejning under kursusafholdelse

Arbejdstimer forbundet med indsatsen vil i gennemsnit være ca. 10 timer pr. uge for koordinatoren, hvis der afholdes 2 kurser årligt. Dette er vejledende og kan variere fra kommune til kommune.

 

Kurset giver de pårørende mulighed for at få et nyt perspektiv på deres liv – som pårørende. Det er er fantastisk lærings-og frirum, som gør at de får øjnene op for at huske og værne om sig selv, og for at der er mange mennesker som er i samme situation som dem selv. Det hjælper enormt meget, at man ikke føler sig alene om at være en hårdt prøvet pårørende, og at man kan få sig et netværk med nogen som forstår en. Man lærer simpelthen at balancere mellem at være pårørende og samtidig huske sig selv.
I Albertslund kommune forsøger vi at reklamere bredt for kurset, ved både at henvende os til patientforeninger og div. samarbejdspartnere i kommunen, f.eks. vores hjerneskade- og demenskoordinatorer samt at terapeuter, visitatorer osv. er opmærksomme på at fortælle pårørende om kurset, når de har med syge borgere at gøre. Det har givet en stor diversitet blandt kursisterne.

Simone Albæk Hamilton, Ergoterapeut og koordinator for LÆR AT TACKLE, Albertslund Kommune, Børn, Sundhed & Velfærd

Virkning

Komiteen for Sundhedsoplysning har i samarbejde med Københavns Kommune udviklet og pilottestet indsatsen LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende i 2016-2017. En evaluering af pilotforløbet viser, at:
• 71 % har opnået bedre trivsel (målt med WHO-5 trivselsindeks)
• 30 % flytter sig fra høj risiko for at få stress eller depression til at være uden
for risiko efter kurset (målt med WHO-5 trivselsindeks)
• 85 % er blevet bedre til at passe på sig selv
• 88 % mener, at kurset er meget relevant for deres situation
• 93 % er tilfredse eller meget tilfredse med kurset
(Københavns Kommune 2017. Evaluering af pårørende kursus. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Enhed for Data og Analyse.).
Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse samt interviews.

Alle kurser evalueres skriftligt efter afsluttet kursusforløb. Besvarelserne indtastes i et online evalueringssystem, hvorfra den enkelte kommune kan tilgå egen data. De samlede nationale data opgøres i en årlig, national rapport, som kan findes på www.empowerment.dk. Rapporten fra 2019 viser i hovedtræk, at kursisterne er karakteriseret ved følgende:
• 82,1 % er kvinder og 17,9 % er mænd
• Den største aldersgruppe er 60-69 år. 26,7 % af kursisterne falder indenfor
denne gruppe.
• 1,5 % har anden etnisk baggrund end dansk
• 36,9 % har en mellemlang videregående uddannelse som senest afsluttede
uddannelse
• 42,1 % af kursisterne er folkepensionister eller efterlønsmodtagere
• 34,4 % er i arbejde.
De gennemførte kursister er blevet spurgt om deres udbytte af og tilfredshed med kurset. Størstedelen af kursisterne er tilfredse med kurset og oplever, at de har fået stort udbytte heraf. Dette fremgår ved de spørgsmål, hvor kursisterne er blevet bedt om at vurdere en række udsagn om kurset:
• 85,7 % angiver, at de er blevet mere opmærksomme på vigtigheden af at
bede om hjælp
• 64,1 % angiver, at de er blevet bedre til at håndtere deres symptomer som
følge af at være pårørende.
• 79 % svarer, at de er blevet bedre til at passe på sig selv
• 95,4 % angiver, at de samlet set har været tilfredse med kurset
• 94,4 % angiver, at det var tiden og kræfterne værd at deltage.

VIVE effektevaluerer indsatsen i 2019-2020. I denne evaluering måles på følgende udfaldsmål:
• Trivsel
• Self-efficacy
• Ensomhed
• Belastningsgrad
De endelige resultater forventes offentliggjort ved udgangen af 2020.

Vurdering

Er formålet opfyldt?

I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

Udbredelsesprojektet afsluttes ved udgangen af 2021. Det er således stadig muligt for kommuner at indgå i projektet og få del i de satspuljemidler der afsat til implementeringen.

Kurset har været udbudt i 53 kommuner indtil nu

 

Opmærksomheds- punkter for implementering af indsatsen

Se punkt 5

 

Barrierer for gennemførelse af indsatsen

Mht. barrierer i forbindelse med gennemførsel af indsatsen, oplever nogle kommuner, at det kan være udfordrende at rekruttere pårørende. Årsagerne er bl.a. at de pårørende, der har meget brug for en indsats, ofte ikke har mulighed for at følge et fysisk kursusforløb, da de i forvejen, udover et fuldtidsjob og forsørgeransvar er fritidsjurist, -sygeplejerske og social støtte til sin syge nærtstående. Desuden kan der være udfordringer i forhold til at etablere aflastnings- og afløsningsordninger, så den pårørende har bedre mulighed for at forlade hjemmet og føle sig tryg ved det - en mulighed mange pårørende oplever, de ikke har eller ikke vil benytte sig af. Endvidere er det en proces at få de pårørendes øjne op for, at de skal huske at passe på sig selv for ikke selv at blive syge. Det kræver noget at få dem til at opdage, at de har et behov for værktøjer, og at de kan få noget positivt ud af at prioritere deres tid på deltagelse på et pårørendekursus. Løsninger kunne evt. være en onlineversion af kurset som supplement til det fysiske.

 

Fremmende tiltag for gennemførelse af indsatsen

Se punkt 6

 

Vær med i diskussion

avatar
  Følg denne case  
Informér

Relateret cases

Under åben himmel i Københavns Kommune

Understøttelse af helbredsrelaterede handlekompetencer og sygdomsmestring i naturen

Tilføj en case fra din kommune

Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!