Formål
* Forebyggelse af ensomhed
* Relationer
LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørendes hovedformål er at øge pårørendes trivsel og mestring af deres hverdagsliv for at forebygge, at de ikke selv bliver syge.
Delmålet er at give de pårørende en række værktøjer til selvhjælp, så de lærer og inspireres til at være der for den syge på en måde, hvor de samtidig passer på sig selv.
Målgruppe & Arena
Indsatsen er til voksne pårørende (18+) til mennesker med langvarig sygdom; fx demens, apopleksi, kræft, KOL, depression eller andre lidelser.
Kurset afholdes fysisk i den kommunale arena eller online via Komiteen for Sundhedsoplysning. Rekrutteringen til begge kursusversioner går på tværs af kommunale arenaer.
Hver kommune har en koordinator, der varetager den lokale kursusafholdelse og online tilmelding. I de fleste kommuner er indsatsen forankret i sundheds- eller ældreforvaltningen (som i nogle tilfælde også indbefatter psykiatri og handicap), og afholdes i sundhedscentret, ældrecentret, frivilligcentret, aktivitetscentret eller lignende.
Type af indsats
Indsatsen er et projekt
Projekt periode
-
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Både som fysisk kursus og i en onlineversion. Begge i drift fra 2022.
FYSISK KURSUS (kommunalt):
Et kursus varer 7 uger med en ugentlig mødegang á 2,5 time. Hvert hold har typisk 12-16 deltagere.
Undervisningen ledes af to frivillige instruktører, som har gennemført en
særlig uddannelse ved Komiteen for Sundhedsoplysning. Instruktørerne har selv erfaring med at være pårørende.
Forløbet er praktisk orienteret og veksler mellem oplæg fra instruktørerne,
øvelser og erfaringsudveksling. På kurset prøver man en række værktøjer, som kan hjælpe én med at passe på sig selv som pårørende. Fx:
• At bede om hjælp
• At bruge sit netværk
• Håndtering af vanskelige følelser, fx dårlig samvittighed
• Bedre kommunikation
• Problemløsning
• At få en god nats søvn
• At træffe beslutninger
• Håndtering af symptomer på stress
• Afspænding.
Kurset har en tilhørende kursusbog.
ONLINEVERSIONEN (nationalt via Komiteen for Sundhedsoplysning):
Et kursus varer 6 uger med en ugentlig mødegang á 1 time på en onlineplatform. Mellem hver mødegang, arbejder deltagerne selvstændigt gennem e-læring med værktøjer til selvhjælp. Der kan deltage op til 22 pårørende, fordelt på forskellige kommuner, på hvert onlinekursus. Ved den ugentlige mødegang underviser en instruktør på video og deltagerne kommunikerer og støtter hinanden via chat.
Metodisk udgangspunkt:
Programmerne LÆR AT TACKLE er en række evidensbaserede indsatser til mennesker med kronisk/langvarig sygdom, som bygger på social, kognitiv teori. Programmet LÆR AT TACKLE kronisk sygdom er udviklet på Stanford Universitet på baggrund af forskning i mestring og metoder til adfærdsændring. LÆR AT TACKLE-indsatserne har positive effekter på deltagernes helbred og symptomer, sundhedsadfærd og self-effiacy.
I undervisningen arbejdes der med at styrke deltagernes self-efficacy. Det
vil sige, at man opbygger deltagernes tro på, at de kan gennemføre de ting,
de sætter sig for. Self-efficacy er en faktor der fremmer mental sundhed.
Læs mere på www.empowerment.dk
LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er evalueret af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2021.
Organisering og samarbejdspartnere
FYSISKE KURSER:
Den kommunale koordinator er ansvarlig for planlægning og afholdelse af kurser i kommunen, herunder rekruttering af kursister og frivillige instruktører.
Koordinatoren samarbejder med andre kommunale samarbejdspartnere, som møder pårørende fx pårørendevejleder, kolleger i træningsenheden, demenskoordinator, hjerneskadekoordinator, hjemmepleje og andet frontpersonale, fx sagsbehandler eller lign. Andre eksterne samarbejdspartnere er fx patientforeninger, apoteker, frivillige organisationer m.m.
Komiteen for Sundhedsoplysning varetager det nationale sekretariat for LÆR AT TACKLE og står for at udvikle undervisningsmateriale og uddanne instruktører. Komiteen faciliterer desuden aktiviteter, som understøtter det kommunale arbejde med indsatsen, fx national instruktørsamling og netværk for koordinatorer og fungerer som sparringspartner for koordinatoren.
ONLINEVERSIONEN:
Den kommunale koordinator er ansvarlig for rekruttering af kursister til onlinekurset, hvilket indebærer samarbejde med andet kommunalt personale som fx beskrevet ovenstående.
Komiteen for Sundhedsoplysning står for kursusafholdelse og undervisning. Efter deltagelse på onlinekurset, skal koordinator tage en samtale med borgeren, for at hjælpe vedkommende godt videre lokalt.
Rekruttering
Koordinatorer for kurset vurderer, at følgende metoder er effektive i forhold til rekruttering til indsatsen:
• Pressedækning via annoncer og artikler i den lokale avis, lokalradio og lokaltv med en casehistorie.
• At klæde kolleger, samarbejdspartnere og nøglepersoner, som er i dialog med pårørende, på til at informere om kurset. Afhængigt af, hvor indsatsen er forankret, kan det fx være pårørendevejledere, medarbejdere i træningsenheden, frivilligcentret, demens- og hjerneskadekoordinator, hjemmeplejen, instruktører, tidligere kursister og patientforeninger.
• Korte oplæg om indsatsen blandt samarbejdspartnere, fx kolleger i andre
afdelinger og forvaltninger, i patientforeninger o. lign. Gerne med deltagelse
fra instruktør eller kursist.
• Udbrede kendskabet til indsatsen via ”gammeldags” info, fx flyers, opslag og foldere i detailbutikker, på biblioteker, i supermarkeder og i øvrigt i det offentlige rum, hvor man almindeligvis færdes.
• Sociale medier, fx Facebook.
Økonomi pr. år
Ikke oplyst
Alle kommuner kan til og med 2021 søge Komiteen for Sundhedsoplysning om økonomisk støtte til at udbyde LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende.
Støtten omfatter:
• To rater á kr. 35.000,-.
• Gratis uddannelse af 4 instruktører, hvoraf den ene uddannelse er øremærket koordinatoren
• Rådgivning om opstart af kurset
• Løbende sparring med Komiteen for Sundhedsoplysning
Udgifter forbundet med kurset lokalt:
• Kursusbog til hver kursist (kr. 177,50,-)
• Transportudgifter til instruktøruddannelsen (Middelfart)
• Evt. annonceudgifter
• Evt. let forplejning under kursusafholdelse
Arbejdstimer forbundet med indsatsen vil i gennemsnit være ca. 10 timer pr. uge for koordinatoren, hvis der afholdes 2 kurser årligt. Dette er vejledende og kan variere fra kommune til kommune.
Kurset giver de pårørende mulighed for at få et nyt perspektiv på deres liv – som pårørende. Det er er fantastisk lærings-og frirum, som gør at de får øjnene op for at huske og værne om sig selv, og for at der er mange mennesker som er i samme situation som dem selv. Det hjælper enormt meget, at man ikke føler sig alene om at være en hårdt prøvet pårørende, og at man kan få sig et netværk med nogen som forstår en. Man lærer simpelthen at balancere mellem at være pårørende og samtidig huske sig selv.
I Albertslund kommune forsøger vi at reklamere bredt for kurset, ved både at henvende os til patientforeninger og div. samarbejdspartnere i kommunen, f.eks. vores hjerneskade- og demenskoordinatorer samt at terapeuter, visitatorer osv. er opmærksomme på at fortælle pårørende om kurset, når de har med syge borgere at gøre. Det har givet en stor diversitet blandt kursisterne.
Virkning
I 2019-2020 har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) gennemført en evaluering af det fysiske kursus LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende. 39 kommuner deltog.
Evalueringen blev offentliggjort i januar 2021, og viser bl.a. at kursisterne fra før til efter kurset opnår følgende forandringer:
• Øget trivsel
• Reduktion af risiko for langvarig stress og depression
• Reduktion af ensomhed
• Reduktion af belastning
• Øget tro på egne evner (self-efficacy) på området: Troen på at kunne få praktisk og følelsesmæssig støtte fra omgivelserne.
Forandringerne fra før til efter kurset er statistisk signifikante. Desuden fremgår det, at 88 % af kursisterne er ’tilfredse eller meget tilfredse’ med kurset samlet set, og at 94 % vil anbefale det til andre.
Udover eksterne evalueringer, evalueres alle kurser skriftligt efter afsluttet kursusforløb ved brug af standardiserede spørgeskemaer fra Komiteen for Sundhedsoplysning. Besvarelserne indtastes i et online evalueringssystem, hvorfra den enkelte kommune kan tilgå egen data. De samlede nationale data opgøres i en årlig, national rapport, som kan findes på www.empowerment.dk.
Rapporten fra 2020 viser i hovedtræk, at kursisterne er karakteriseret ved følgende:
• 78,4 % er kvinder og 21,6 % er mænd
• Den største aldersgruppe er 60-69 år. 34,7 % af kursisterne falder indenfor
denne gruppe.
• 5,4 % har anden etnisk baggrund end dansk
• 42,5 % har en mellemlang videregående uddannelse som senest afsluttede
uddannelse
• 52,7 % af kursisterne er folkepensionister eller efterlønsmodtagere
• 16,2 % er i arbejde.
Størstedelen af de gennemførte kursister er tilfredse med kurset og oplever, at de har fået stort udbytte heraf. Dette fremgår ved de spørgsmål, hvor kursisterne er blevet bedt om at vurdere en række udsagn om kurset:
• 84,4 % angiver, at de er blevet mere opmærksomme på vigtigheden af at bede om hjælp
• 69,5 % angiver, at de er blevet bedre til at håndtere deres symptomer som følge af at være pårørende
• 81,4 % svarer, at de er blevet bedre til at passe på sig selv
• 91,6 % angiver, at de samlet set har været tilfredse med kurset
• 88,6 % angiver, at det var tiden og kræfterne værd at deltage.
Evalueret
Ja, Eksternt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Udbredelsesprojektet afsluttes ved udgangen af 2021. Det er således stadig muligt for kommuner at indgå i projektet og få del i de satspuljemidler der afsat til implementeringen.
Kurset, fysisk eller online, har været udbudt i 61 kommuner indtil nu.
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Se afsnit om rekruttering.
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Mht. barrierer i forbindelse med gennemførsel af indsatsen, oplever nogle kommuner, at det kan være udfordrende at rekruttere pårørende til et kursusforløb. Årsagerne er bl.a. at de pårørende, der har meget brug for en indsats, ofte ikke har mulighed for at følge et kursusforløb, da de i forvejen, udover et fuldtidsjob og forsørgeransvar er fritidsjurist, -sygeplejerske og social støtte til sin syge nærtstående. Desuden kan der være udfordringer i forhold til at etablere aflastnings- og afløsningsordninger, så den pårørende har bedre mulighed for at forlade hjemmet og føle sig tryg ved det - en mulighed mange pårørende oplever, de ikke har eller ikke vil benytte sig af. Endvidere er det en proces at få de pårørendes øjne op for, at de skal huske at passe på sig selv for ikke selv at blive syge. Det kræver noget at få dem til at opdage, at de har et behov for værktøjer, og at de kan få noget positivt ud af at prioritere deres tid på deltagelse på et pårørendekursus.
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Se afsnit om virkning.
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!