Kom og prøv motion på Frederiksberg

Den gode overgang til fælleskaber og træningstilbud i nærmiljøet

Udskriv case

Kontakt

Mette Wonsyld
Specialkonsulent i fysisk aktivitet
Frederiksberg Sundhedscenter

Tlf: 28985489
mekj01@frederiksberg.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er i drift

Økonomi pr. år

< 50.000

Kommune/organisation

Formål

Overordnet
- At skabe et udslusnings- og brobygningsinitiativ, som skal medvirke til at grupper af borgere, der henvises til- og deltager i forebyggende vejled-nings- og patientforløb i Frederiksberg Sundhedscenter, efterfølgende får bedre mulighed for at vedligeholde og udbygge gode motionsvaner med udgangspunkt i det forløb, de har deltaget i
- At udvikle en model for et brobygningsforløb – til foreningslivet og/eller andre relevante aktivitetstilbud i nærmiljøet til borgere, der har behov for en håndsrækning til at komme i gang eller komme videre med at træne i et motionsfælleskab
For borgerne
- at borgerne får kendskab til og afprøver forskellige motionstilbud i lokalområdet
- at borgerne får trygge og positive oplevelser ved at indgå i nye motions-fællesskaber på Frederiksberg sammen med ligesindede
- at borgerne får lyst til at fortsætte i et motionstilbud, når deres forløb i sundhedscentret slutter

Målgruppe & Arena

Særligt fokus på borgere, der er tilknyttet et forløb i Frederiksberg Sundhedscenter, fx patientuddannelser (KOL, hjerte, diabetes, kræft), genoptrænings- og rehabiliteringsforløb, kom ned i vægt-kurser, m.m. men tilbuddet er også relevant for motionsuvante borgere, der henvender sig til motionsvejledning, og som har brug støtte til at komme ind i et godt motionsfællesskab.
Målgruppen er primært borgere 60+ og borgere med kronisk sygdom og kræft, men omfatter også yngre borgere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet.

Deltagerne forudsættes at være selvtransporterende.

Der etableres samarbejde med udvalgte foreninger, aftenskoler, træningsnetværk og fitnesscentre, der tilbyder motionsformer – alt fra dans, boldspil, træning i maskiner, gymnastik m.m.

Type af indsats

Indsatsen er i drift

01/01/2020

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Tilbud
  • Beskrivelse af indsats

    Konceptet er et gruppeforløb med tilbud om prøvetimer i motionstilbud på Frederiksberg.
    Forløbet tilbydes 5 gange om året (januar, marts, maj, september, november).
    Borgerne afprøver udvalgte motionstilbud i nærområdet i følgeskab af en motionsvejleder og andre borgere fra sundhedscentret.
    Prøvetimerne er gratis og foregår typisk i en lokal idrætsforening, et fitnesscenter, i en aftenskole eller andre træningstilbud i nærområdet.
    Det er muligt at deltage i op til 8 prøvetimer over en periode på 4 uger, og bor-gerne har mulighed for at vælge mellem et bredt udvalg af aktiviteter.
    Prøvetimerne kan ligge både før, undervejs og i forlængelse af et trænings- og/eller vejledningsforløb i sundhedscentret.
    Der tilbydes 2 forskellige prøvetimer om ugen, - ét om formiddagen og ét om ef-termiddag/aften.

    Materiale

    Eksempel på motionskalender 2021Download

    Erfaring - opsamletDownload

    Organisering og samarbejdspartnere
    Projektet organiseres og drives af Frederiksberg Sundhedscenters motionsvejledere.
    Motionsvejlederne planlægger et Kom og Prøv forløb typisk 1½ måneden inden forløbets start i tæt dialog og samarbejde med idrætsaktørerne på Frederiksberg og offentliggør programmet 1 måned før afvikling af første prøvetime. Programmet varierer fra gang til gang for at vise mangfoldigheden af motionsmuligheder på Frederiksberg. Populære prøvetimer gentages oftere pga. stor efterspørgsel og mange tilmeldinger. Tilbud om prøvetimer på hold kun for mænd, samt online træningsmuligheder med særligt fokus på virtuelle fællesskaber og interaktion med borgerne er en fast del af programmet.
    Interne samarbejdspartnere: Sundhedspersonale i Genoptræning og Rehabiliteringsafdelingen, samt i Forebyggelsesafdelingen
    Eksterne samarbejdspartnere: Seniorvenlige idrætsforeninger, aftenskoler, patientforeninger, seniorvenlige motionsfællesskaber, motionscentre, samt gå-fællesskaber
    Øvrige samarbejdspartnere: Frederiksberg Idræts Union og Bevæg Dig for Livet

    Rekruttering

    Det er primært borgere fra vores egne kommunale indsatser fra genoptræning, rehabilitering og individuel motionsvejledning.

    Det sundhedsfaglige personale henviser altså borgerne videre til prøvetimerne før, under eller efter deres forløb.

    Økonomi pr. år

    < 50.000

    Der er ikke et samlet overblik, men estimeret tager det
    12-15 timer pr. måned 5 gange om året på afholdelse af prøvetimer
    8-12 timer pr. år på administrativt arbejde

    Det er vigtigt, at motionsvejlederne er der for at sætte rammerne for den gode oplevelse. Deltagerne har ofte spørgsmål, der er vigtige at svare på med det samme for at forebygge de mange barrierer

    Kenneth Zimmermann, Motionskonsulent, Frederiksberg Sundhedscenter

    Virkning

    Indsatsen har naturligvis været påvirket af covid-19-nedlukningen, men de foreløbige tilbagemeldinger og data ser sådan ud: Der har været afholdt 7 Kom og prøv-forløb siden januar 2020, mens 3 forløb har været aflyst pga. nedlukningen. Borgerne tilmelder sig i gennemsnittet 1-3 prøvetimer ud af 8 prøvetimer pr. forløb. Ca. 58% af borgerne tilmelder sig efterfølgende et motionstilbud umiddelbart efter prøvetimen.
    Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra borgerne omkring deres oplevelser fra prøvetimerne. Særligt vil vi fremhæve, at borgerne har følt sig velkomne og blevet taget godt imod. Herunder en række observationer og erfaringer ift. vigtige elementer i mødet med deltagerne: • at komme til en prøvetime sammen med andre ligesindede • at finde et motionstilbud tæt på egen bolig • at møde underviseren og/eller personalet • at få konkret information omkring pris, omklædning, åbningstider, parkering m.m. • at have en kendt kontaktperson med til at bygge bro mellem den nye og tidligere arena

    Evalueret

    Ja, Internt evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Det er vigtigt, at motionsvejlederne er der for at sætte rammerne for den gode oplevelse. Deltagerne har ofte spørgsmål, der er vigtige at svare på med det samme for at forebygge de mange barrierer.
    Essentielt at motionstilbuddet ikke er for kompliceret, men en smagsprøve, hvad der kan forventes.
    Refleksioner fra deltagerne skal reflekteres lige efter prøvetimen.

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Rekruttering til prøvetimerne er, ud over motionsvejlederne, afhængig af resten af sundhedspersonalet fx fysioterapeuter i Sundhedscentret. Der er stor forskel på, hvordan den enkelte terapeut bruger og henviser til Kom og Prøv. Derudover er det vigtigt at introducere nye medarbejdere til tilbuddet. For få tilmeldinger til den enkelte prøvetime kan nødvendiggøre aflysning af ressourcemæssige årsager.
    Da vi har med en mere ustabil og sårbar målgruppe ift. helbred at gøre, kan der opstå aflysninger eller fra frafald.

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    ”Kom og prøv”-ambassadører blandt samarbejdspartnere og kollegaer for at skabe ejerskab for forløbet.

    Motionsvejlederen lærer en masse praktisk om motionstilbud og får et tættere forhold med foreningen. Feedback tilbage om mekanismer og kulturen på holdet til aktørne og samarbejdspartnere (kvalitetsløft)

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x