Formål
Formålet med Trivselsgrupper for Børn er at hjælpe børn gennem sårbare perioder i livet.
I en Trivselsgruppe får børn og unge et fortroligt rum, hvor de kan dele tanker, spejle sig i de andre børns oplevelser og ikke mindst dele deres følelser med andre.
Delmål:
- Forankring af Trivselsgrupper på 20 skoler i løbet af en 3-årig periode.
- 500 børn har deltaget i en trivselsgruppe i løbet af perioden.
- Etablere samarbejde mellem skole og frivillige gruppeledere på alle deltagende skoler.
Målgruppe & Arena
Trivselsgrupper på skoler er en tidlig og forebyggende indsats for børn og unge i skolealderen fx fra børnefamilier, der er berørt af skilsmisse, sygdom eller børn med lavt selvværd.
Gruppen etableres på skolen, hvor rammene er kendte, trygge og ikke kræver ekstra transport. Gruppen ledes af to gruppeledere; en skoleansat og en frivillig, der er rekrutteret af Horsens Sund By.
Type af indsats
Indsatsen er i drift
01/01/2021
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Metoden i indsatsen bygger på erfaringer og fællesskaber om det, der er svært og som kendes fra selvhjælpsgrupper i andre sammenhænge.
Gruppen er ikke terapi eller behandling, men en tidlig - og i mange tilfælde, forebyggende indsats. Børnene kan for eksempel dele følelser som sorg, frustration, ensomhed, vrede og håb.
Aktiviteterne i gruppen er med til at understøtte og styrke børnene i deres livssituation, så de bliver i stand til at identificere områder, som de selv kan arbejde med og områder, som ligger uden for deres eget handlerum.
På den måde er Trivselsgruppen med til at styrke barnets personlige og sociale kompetencer. Det øger barnets mentale tilstedeværelse i undervisningen og evne til at kunne modtage faglig undervisning.
Gruppen mødes en gang om ugen i 10 uger. Hvert møde varer 1,5 - 2 timer og kan enten være i skoletiden eller lige efter skole.
I Horsens Sund By har vi udviklet en Håndbog, som udleveres til nye skoler og gruppeledere. Den kan ses i fil 1 nedenfor
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Horsens Sund By er projektejer på indsatsen, hvor en projektleder står i spidsen for at udbrede og forankre Trivselsgrupper på skolerne.
Projektlederen sørger bl.a. for at aftale nye trivselsgruppeforløb med skolerne og have overblik over projektets udvikling.
Projektlederen har blandt andet ansvaret for at skabe tværfaglige samarbejder på tværs af skoler og organisationer, rekruttere frivillige gruppeledere og udvikle materialer til Trivselsgrupperne.
De primære samarbejdspartnere er projektleder, skoleleder, den skoleansatte gruppeleder og den frivillige gruppeleder.
I Horsens har vi haft et tæt samarbejde med Horsens Provsti i rekrutteringen af frivillige gruppeledere.
Rekruttering
Skolen har rekrutteret børn til gruppen og forældre har haft mulighed for selv at henvende sig. Denne metode har fungeret godt, da skolerne har indblik i elevernes trivsel og derfor kan understøtte en tidlig og forebyggende indsats.
Økonomi pr. år
400.000 - 500.000
Udgifterne til projektet er primært lønninger til projektlederen, kompetence kurser for gruppeledere, materialer/værktøjer til gruppen. Projektet har været støttet økonomisk af TRYG Fonden de første 3 år fra 2018 - 2020 og er nu i drift.
" Min datter har altid haft mange udfordringer med sociale relationer.
Hun lykkes bare aldrig med de andre. Så startede hun i gruppe. Nu havde hun 3
veninder med hjemme i lørdags til filmaften – aldrig har jeg set hende gladere.
Gruppen har styrket hende mere, end vi vidste var muligt…
Virkning
Målet er indfriet med stor tilfredsstillelse.
I perioden maj 2018 til december 2020 har 524 børn deltaget i trivselsgruppeforløb på folkeskoler i Horsens Kommune, hvilket overstiger målsætningen om 500 børn med knap 5%. Dertil skal lægges, at skolerne ikke har kunnet gennemføre Trivselsgrupper i flere måneder i 2020 på grund af Covid-19.
I starten af projektet besvarede deltagende børn, deres forældre og gruppeledere anonyme spørgeskemaer for at vurdere målsætningen om 90% af de deltagende børn har oplevet en positiv udvikling gennem trivselsgruppeforløbet. Undervejs i projektet valgte vi en anden evalueringsmetode, da vi erfarede, at spørgeskemaet var velegnet til at undersøge om der ses en effekt, men ikke hvordan effekten kommer til udtryk og hvorfor den gør det. Derfor valgte vi at gennemføre kvalitative fokusgruppe interviews i stedet for anonyme spørgeskemaer. Den kvalitative metode giver dybere forståelse for målgruppen og mulighed for at være undersøgende og spørge ind til respondenternes svar, som vi kunne bruge til at udvikle indsatsens metoder og tilgange.
Evalueret
Ja, Internt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
I projektet har vi prioriteret at etablere gode partnerskaber både til og mellem skoleledelse, skoleansatte, andre elever, Familie-afdelingen i Horsens Kommune, Horsens Provsti og de frivillige gruppeledere.
Det har vist sig, at denne ’brobygning’ i flere tilfælde har været med til at styrke den fælles opbakning i barnets trivselsudvikling.
En anden væsentlig årsag til projektets succes kan tillægges de materialer, vi har udviklet fx kompetence kursus for gruppeledere, programforslag og idekatalog til aktiviteter.
Vi har bl.a. lavet en video for børn og forældre, der kan gøre barnet parat til at deltage i gruppen og understøtte forældrenes samtale med barnet hjemme.
Materialerne har vi også benyttet i forbindelse med medieomtale og videndeling.
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Vi har samlet opmærksomhedspunkter i Håndbogen.
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Vi har beskrevet barrierer i Håndbogen.
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Vi har beskrevet fremmende tiltag i Håndbogen.
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!