Tidlig opsporing af børn og unge med tegn på mistrivsel eller funktionel lidelse

Et modelprojekt på tværsektorielt samarbejde mellem almen praksis, Pædagogisk og Psykologisk Rådgivning (PPR) og Sundhedsafdelingen i Halsnæs Kommune - Vinder af Den Gyldne Tråd 2021

Type indsats

Indsatsen er i drift

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Kommune/organisation

Kontakt

Louise Simone Hansen
Sundhedskonsulent
Sundhedsafdelingen, Halsnæs Kommune
Tlf: 20351425
loush@halsnaes.dk

Formål

Formålet er at opspore børn og unge med tegn på mistrivsel eller funktionel lidelse. Opsporer vi børnene tidligere, modtager børnene hjælp rettidigt, og mere indgribende indsatser og psykiatriske behandlinger bliver forebygget.
Opsporingen af børnene sker i et samarbejde mellem egen læge og kommunens PPR- team.

Målgruppe & Arena

Indsatsens målgruppe er Børn og unge fra 6-17 år
Tegn på begyndende mistrivsel
Symptomer: hoved- og mavepine, søvnbesvær, påfaldende hyppige henvendelser
Efter undersøgelse(r) findes der ikke tegn på somatisk sygdom
Lettere angst eller depression

Ekskluderet er børn og unge med:
Underretninger
Åbne sager i familieafdelingen
Psykiatriske diagnoser eller kontakt til BUC
Medicinsk behandling.

Type af indsats

Indsatsen er i drift

01/01/2020

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

Tidlig opsporing

Beskrivelse af indsats

De seneste år er der sket en stigning i forekomsten af mistrivsel blandt børn og unge. Ofte henvender forældre sig til egen læge for hjælp. Men som det er nu, kan egen læge ikke henvise til psykolog, når det drejer sig om borgere under 18 år.
Lægen har principielt tre henvisningsmuligheder, når hun/han møder børn i mistrivsel og deres forældre i konsultationen; 1) lægen kan skrive en henvisning til børne- og ungepsykiatrien, men denne kommer retur, når barnet ikke er ”sygt” nok. Mistrivsel udløser ikke en psykiatrisk diagnose i første omgang. 2) Lægen kan skrive en underretning til kommunen, men denne aktiverer familieafdelingen, som primært igangsætter familieindsatser efter serviceloven. 3) Lægen kan anbefale forældrene at henvende sig til skolen, som så kan henvise til skolepsykologen og PPR. Den mulighed kan allerede i konsultationen blive fravalgt, da langt fra alle familier ser involveringen af skolen som et første valg. Lægen har også mulighed for at tilbyde begrænset samtaleterapi i konsultationen, men i praksis er det ikke optimalt.

Der er børn og unge, som hverken opspores eller modtager behandling, og det kan medføre, at barnet/den unge får det værre og der bliver behov for mere indgribende indsatser sidenhen.

Det formaliserede arbejde mellem almen praksis og kommunen skal sikre en tidlig indsats gennem direkte henvisning fra almen praksis til PPR. Dermed tages der hånd om en gruppe, som ellers ikke har et klart tilhørsforhold i relation til støtte og behandling. Samtidigt forebygges det, at børn og unges vanskeligheder vokser sig større og mere indsatskrævende. Det nye samarbejde består i en ny henvisningsprocedure, som skal sikre, at børn og unge modtager den rette hjælp til rette tid, uden at blive ofre for kasteboldsyndromet.

Henvisningsvejen i sin helhed: Lægen henviser til PPR. PPR modtager henvisningen, vurderer barnet og sender en korrespondance tilbage til egen læge. I denne står beskrevet hvilken behandling barnet modtager af PPR. Hvis PPR afviser henvisningen, suppleres den af en begrundelse, som lægen kan videreformidle eller handle på. Efter endt behandling sendes egen læge en epikrise, som kort opridser forløbet.
Baggrunden for indsatsen er sundhedsaftale III fra 2015- 2018, hvor den politiske målsætning lød på: ”At udvikle og implementere nye organisatoriske modeller for fælles drift, mål og samfinansiering på tværs af kommuner, hospitaler og praksissektoren med borgeren i centrum”. Projektet fra 2018-19 har været et fire modelprojekter. Det kom i drift fra januar 2020.

Se vedhæftede projektrapport fra 2018-2019 i bilag 1

Se også vedhæftede præsentation af modellen for projektet sammen med Frederiksberg Kommune i bilag 2

Organisering og samarbejdspartnere

Projektorganiseringen lokalt har været som følger:
Styregruppen, består af den kommunale lokale styregruppe for Sundhedsaftale III – dvs. kommunens Direktør for Sundhed, områdecheferne for Sundhed og Ældre, Børn, Unge og Læring samt Social Service og Familier. Hertil kommer sundhedsaftalekoordinatoren og sekretæren, som også er projektets leder. Repræsentanter fra almen praksis er inviteret med, men har prioriteret deltagelsen i projektgruppen.
Projektgruppen - Består af tre ledelsesrepræsentanter fra henholdsvis PPR, Familieafdelingen og Sundhedsafdelingen, projektleder, to alment praktiserende læger, samt en socialfaglig visitator. Projektleder - Projektledelsen er delt i to. Louise Simone Hansen, Sundhedskonsulent står for den primære projektledelse. Leder af PPR Linda Holck Kraul varetager den psykologfaglige del i projektledelsen. Langt hen ad vejen er kommunikationen om hvordan og hvorledes foregået på løbende møder. Og lægernes oplevelse af henvisningsprocessen og tilbuddet følges der op på løbende og til KLU-møderne.

Rekruttering

Den primære rekruttering foregår gennem almen praksis.
Der er udarbejdet skriftligt materiale til online download samt udleveret laminerede ark til hver læge, som beskriver henvisningsprocessen, målgruppen, henvisningskriterier og lokationsnummer til sundhedsplejen.

I et spørgeskema til forældrene, er der spurgt om, hvem der fortalte dem om henvisningen/tilbuddet, netop for at vide om det kun er lægerne der henviser, eller om der også var andre der deltog i rekrutteringen, fx skolen eller mund-til mund. Det er primært lægerne.

Tilbuddet blev lagt på Sundhed.dk i maj 2020, hvilket kan afstedkomme flere henvisninger, idet almen praksis bruger portalen i deres daglige arbejde. Se link til sundhed.dk her:

https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/region-hovedstaden/halsnaes/psykiske-lidelser/psykologisk-raadgivning-til-boern-og-unge-i-mistrivsel/

 

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Projektet er finansieret af Halsnæs Kommunes sundhedsaftalemidler:
½ psykologstilling i PPR pr. år (psykologsamtaler mv) i halvandet år 2018/2019. (nu er tilbuddet i drift og derfor er timerne på budgettet)
1 projektleder/arbejder – 1½ time ugentligt (alt projektrelateret) (egenfinansiering/sundhedskonsulent)
Lægehonorar – (mødedeltagelse) (begrænset)
Egenfinansiering: Styregruppemøder med ledere og chefer.

Har man kapacitet i PPR, behøver projekt/drift ikke at koste mere. Det er tidlig opsporing, så man forebygger senere og dyrere indsatser. Skolen fanger ikke disse børn.

 

De her børn har udfordringer, og vi er nødt til at finde gode løsninger til dem. Med vores løsning kan vi opspore børnene tidligt og behandle dem korrekt - Vinder af den gyldne tråd 2021

Louise Simone Hansen, Sundhedskonsulent, Halsnæs Kommune

Virkning

Overordnet er projektet en succes, når 1) der er etableret en ny henvisningsvej, som bliver anvendt og anerkendt og når 2) brugerne føler sig inddraget og har indflydelse på tilbuddet de deltager i. Mål 1 er langt hen ad vejen nået. Der er dog flere udfordringer når mål 2 - borgerinddragelse på tværs af sektorer - tages med i betragtningen. Det gælder såvel metoderne til at opnå den viden og selve resultatet – inddragelsen. Læs uddybende om succeskriterier og opnåelse af disse i projektrapporten i fil 1.

I det følgende præsenteres succeskriterier for mål 1:

Der er oprettet en ny og blivende henvisningsvej mellem Almen Praksis og PPR : Med den nye henvisningsvej opspores børn og unge i mistrivsel tidligere. Tallene er således:
2018-19 = 60 henvisninger – cirka 77% får behandling i PPR eller lignende (23 % er afvist af forskellige årsager).
2020 = 25 henvisninger, 6 afviste pga. psykiatrisk problematik eller igangværende indsats i familieafdeling. Dvs. 76% fik behandling i PPR

Alle bliver umiddelbart vurderet.
Alle lægehuse på nær et har anvendt henvisningen (selv en læge fra en anden kommune, da borgeren har bopæl i Halsnæs).
Nogle lægehuse sender ind imellem henvisningen den gale vej, fordi de tænker kommunehenvisning fremfor lokationsnummer til Sundhedsplejen. Tilbuddet ligger på Sundhed.dk.

Dermed er succeskriterie 1 opfyldt; nemlig at lægerne anvender henvisningsvejen og sender korrespondancemeddelelsen til Sundhedsplejen.

Succeskriterie 2 går på målgruppen - at lægerne henviser børn/unge inden for den definerede målgruppe og at kun 40% er underretninger eller henvisninger til psykiatrien.
Opdelingen i kategorier er løbende udviklet og der er afvigelser. Eksempelvis blev der i starten modtaget en henvisning i visitationen, samtidigt med at barnet havde en psykiatrisk problematik og barnet tilhører derfor to kategorier.

Succeskriterie 3, går på om PPR modtager den information, som de har behov for, for at kunne behandle barnet/den unge. Målet var 80%, hvilket ikke blev nået i projektets første del, men blev nået i anden del. Således manglede der i starten ofte kontaktoplysninger på forældre og barn, men ikke andre oplysninger i henvisningsteksten. Dette skyldes primært systemet og arbejdsgangen hos lægerne - en korrespondancemeddelelse sendes på borgeren, og derfor behøves oplysningerne ikke beskrives i teksten. I den tid hvor lederen af sundhedsplejen håndterede henvisningerne, var det således en problematik, at der manglede kontaktoplysninger. Da lederen af PPR selv blev oprettet i systemet Novax, var det ikke længere et problem.

Succeskriterie 4, at PPR skal sende et retursvar til lægerne indenfor 14 dage er opnået (90%). Her er deltagelsen af den socialfaglige visitator mere tydelig, idet denne kan undersøge, om et barn/ung allerede har en indsats i familieafdelingen. Den socialfaglige visitator kvalificerer også beslutningen om, hvorvidt der bør underrettes om barnet fremfor at tilbyde det terapi.

Succeskriterie 5 går på, at PPR skal sende en epikrise til lægen efter endt behandling (95%). Det er tilsyneladende et urealistisk mål og også meget svært måle på måletidspunktet. Det har mange forklaringer, så kontakt hvis I vil høre dem.

Vurdering

Er formålet opfyldt?

I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

Dataindsamling:
Alle registreringer er foretaget i et excelark.
Beskrivelsen af processen med at sende frem og tilbage gennem Novax udelades her, men der er bl.a. registreret; cpr, navn, køn, alder, henvisende læge, modtagedato, dato for PPRs retursvar til egen læge(indenfor 14 dage), type af behandling (samtaleterapi, cool-kids, chilled, LAT angst og depression for unge, skolepsykolog) eller afslagsårsag (åben sag i familieafdeling, underretning, allerede i specialtilbud, eller på anden måde udenfor målgruppen) dato for hvornår lægerne modtager en epikrise, noter, email på forældre (kun til evaluering).

Spørgeskemaer og interview Der er udviklet to spørgeskemaer i Survey Xact til henholdsvis børn og forældre. Kun det målrettet forældrene er blevet brugt, da processen med at indhente mailadresser med videre har været for vanskeligt i et excelark.

Der er også foretaget personligt interview på baggrund af udarbejdede interviewguides samt flowchart til visuel forklaring af henvisningsvejen.

Tilbagemelding fra almen praksis på KLU-møder.

Rent projektmetodisk er fremgangsmåden pragmatisk, der er gjort observationer, skrevet dagbog, lavet mødereferater, skrevet opdatering og projektbeskrivelser, læst dokumentarisk osv.

Læs en uddybende evaluering og resultatbeskrivelse i vedhæftede projektrapport i bilag 1

 

Opmærksomheds- punkter for implementering af indsatsen

Start med at spørge almen praksis om de møder ”målgruppen” i klinikken og om de har interesse i at kunne henvise til PPR.
Overvej om I har kapacitet i PPR til at behandle børnene – forebyggende.
Overvej hvordan I bedst kommunikerer med almen praksis digitalt, følg så vidt muligt allerede kendte arbejdsgange(MedCom) – (selvom denne arbejdsgang er ny).

Lægerne modtager besked om, hvilken behandling barnet er tildelt, men ikke altid hvordan behandlingen er forløbet /resultatet.
Spørgsmålet er om der skal arbejdes med formen på epikrisen, såfremt den ønskes af almen praksis.

 

Barrierer for gennemførelse af indsatsen

Den daglige drift kan være en udfordring for et projekt, men selve tilbuddet er ikke begrænset af andet end en lidt ringere it-løsning end man generelt er vant til på det somatiske område. Somatikken har bedre forudsætninger for tidstro patientdata og sikker kommunikation end fx psykiatrien eller socialområdet.

 

Fremmende tiltag for gennemførelse af indsatsen

At lægerne selv har været positive overfor tiltaget, at de har været med til at definere alt fra starten, at det er en løsning til dem og at specielt en læge har været fortaler for projektet.

 

Følg denne case
Informér
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Tilføj en case fra din kommune

Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

 

 

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x