Formål
Formålet med projektet har været todelt: 1) At udvikle tilbud til kommunens borgere der bidrager til bedre livskvalitet og funktionsevne hos målgrupperne og 2) at undersøge om det offentlige og frivillige aktører kan arbejde mere og bedre sammen. Konkret: At udvikle et nyt fælles tilbud til en ny målgruppe – kvinder der er hjemme i dagtimerne, i samarbejde med kommunens boligsociale helhedsplan.
Målgruppe & Arena
Målgruppen var alle voksne kvinder der er hjemme i dagtimerne, og nogle pladser var reserveret kvinder med bopæl indenfor kommunens boligsociale helhedsplan.
I samarbejde med en gruppe kvinder fra helhedsplanen var smagsprøver på forløbets indhold testet over to prøvegange i efteråret 2022. Forløbets mødested, ugedag og tidspunkt på dagen var ligeledes afstemt med helhedsplanens tovholder for kvindegruppen.
Type af indsats
Indsatsen er et projekt
Projekt periode
14.08.2023 - 11.09.2023
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Formålet har været at inspirere målgruppen til at komme mere ud i naturen ved at give introduktion til naturen på flere forskellige måder.
Indhold:
• Naturvejledning
• Bevægelse
• Sansning og afstresning
• Alle mødegange afsluttes med bålkaffe og urtete.
Fordi vi samtidig har haft fokus på samarbejdet mellem det offentlige og det frivillige, så har mødegangene været organiseret på den måde at der hver gang har været to instruktører ude, en fra det offentlige (kommune/naturstyrelse) og en fra en forening. I alt har der været fem instruktører i spil som har været på i forskellige konstellationer, dvs. alle har mødt og arbejdet med alle. Derudover har der været en borgerrepræsentant med i aktionslæringsgruppen (som det hedder i projekt Naturfriske Fællesskaber som dette forløb er et resultat af) som har været med alle gange, ligesom tovholderen fra den boligsociale helhedsplan også har været det.
Typisk har der hver mødegang været fokus på to af de tre elementer naturvejledning, bevægelse og sansning/afstresning, afhængig af hvilke instruktører som har været på.
Alle mødegange blev afsluttet med bålkaffe og hjemmelavet urtete. Teen stod tovholderen fra den boligsociale helhedsplan for, med urter, æbler og andet godt fra naturen.
Bålkaffen er af erfaring fra andre af vores forløb, en god måde at afslutte på, fordi det giver plads til en snak deltagerne imellem.
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Indsatsen blev organiseret af Naturfriske Fællesskabers lokale aktionslæringsgruppe i Fredensborg.
Gruppen bestod af tre personer fra Fredensborg Kommune, to fra Naturstyrelsen Nordsjælland, en fra foreningen Nivå Trim, en fra foreningen TaiChi4You og en borgerrepræsentant.
Rekruttering
Vi havde sat et max. deltagertal til 20 kvinder, heraf var 7 pladser reserveret til kvinder fra den boligsociale helhedsplan. Der blev udarbejdet en flyer om tilbuddet som blev sendt ud til bibliotekerne, frivilligcentret, træningsenhederne og den boligsociale helhedsplan. Derudover blev tilbuddet lagt ud på kommunens hjemmeside og på partnerskabets facebookside, hvorfra det blev delt 9 gange i forskellige borgergrupper mv. Der var stor interesse for tilbuddet og alle pladser blev hurtigt taget efter offentliggørelsen, og der blev oprettet en venteliste hvor yderligere 24 kvinder meldte deres interesse.
Økonomi pr. år
< 50.000
Tilbuddet har først og fremmest kostet personaletimer, samt en lille smule til kaffe, te og mælk.
Hovedparten af kvinderne var rigtigt glade for tilbuddet, og syntes det var sjovt at få ny viden og prøve nye aktiviteter og øvelser.
Enkelte havde ønsket sig mere motion, og syntes der blev for lav intensitet, mens andre havde svært ved at holde til både bevægelse og at stå stille,
Virkning
Trods den store interesse fra kvinderne, var fremmødet svingende. Vi inviterede derfor et par ekstra kvinder fra ventelisten til at være med. Vi kunne med fordel have overbooket mere, men det er svært at vurdere på forhånd, og når forløbet er såpas kort, så giver det ikke så god mening at lukke nye deltagere ind efter de første to gange. Evalueringen af forløbet har været uformel, ved en samtale over bålet den sidste gang. Derudover har vi forsøgt at samle op på tilbagemeldinger fra de kvinder der meldte afbud undervejs. Hovedparten af kvinderne var rigtigt glade for tilbuddet, og syntes det var sjovt at få ny viden og prøve nye aktiviteter og øvelser. Enkelte havde ønsket sig mere motion, og syntes der blev for lav intensitet, mens andre havde svært ved at holde til både bevægelse og at stå stille, og måtte melde fra på den baggrund. Der opstod også sygdom hos nogle af deltagerne (og deres børn) der gjorde at de måtte melde afbud nogle gange. Forløbet bestod af flere forskellige måder at være i naturen og lære om den på, og nogle er mere interesserede i nogle af elementerne end andre, men umiddelbart er oplevelsen at kombinationen af elementer var tilpas og at det var nemt at gå til for de fleste
Evalueret
Ja, Eksternt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Mht. indsatsen, så gik det godt, og kvinderne var overvejende positive i deres tilbagemeldinger. Men der var også udsving i fremmødet, og hvis et tilsvarende forløb skal udbydes igen, så skal der nogle justeringer til. Præcis hvilke er ikke afklaret, men måske skal det i højere grad beskrives og målrettes så det rammer mere rent fx kvinder der ønsker motion, eller kvinder der netop ikke bevæger sig så meget. Eller kvinder som er udfordret med fx stress. I dette forløb var det som udgangspunkt et tilbud til alle kvinder, hvilket måske var for bredt.
Mht. samarbejdet mellem det offentlige og det frivillige, så gik det meget godt. Det blev oplevet som ligeværdigt fra de frivilliges side, i den grad det kan være det når nogle er på arbejde mens andre repræsenterer en forening.
I et enkeltstående projekt som Naturfriske Fællesskaber, hvor alle involverede deltagere, frivillige som ansatte, har forpligtet sig til at være med i en begrænset periode, så fungerer samarbejdet fint hvis parterne er på bølgelængde og har fælles interesser som vi har haft i dette projekt. På længere sigt kan denne model være svær at opretholde, da de frivillige, i vores tilfælde, også har et arbejde de skal passe og som de bliver betalt for.
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Vær nysgerrig på hinandens interesser og kompetencer, og se om de kan kombineres på måder som giver gensidig inspiration og mening ift. opgaven.
Vi har været heldige med at have dygtige frivillige med på holdet, men et opmærksomhedspunkt handler om kvalitetssikring – hvordan kvalitetssikre frivilliges indsats i det sundhedsfremmende arbejde?
Forsøg at indgå samarbejde med partnere som kan hjælpe med at rekruttere målgruppen. Vi ville ikke have lykkedes med at rekruttere kvinder fra den boligsociale helhedsplan hvis der ikke var så stor opbakning fra planens medarbejder.
Samarbejde med frivillige foreninger skal være givtigt for foreningen, hvorfor er det interessant/vigtigt at deltage set fra foreningens side? Det er ikke nok at der er mulighed for at få nye medlemmer (hvilket heller ikke nødvendigvis er en følge af at deltage i et offentligt projekt.)
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!
Det lyder som en meget vellykket indsats. Jeg er interesseret i at vide lidt mere om, hvor og hvordan I har forankret indsatsen efter projektperioden.
Kunne det evt. være i en lokal spejderforening? Eller måske kunne gruppen fortsætte på egen hånd?
Hej Charlotte,
Indsatsen er ikke forankret efter projektperioden. Vi har haft to foreninger med i tilbuddet, og deltagerne har har kunnet gå videre der hvis de var interesserede i det. En forening hvor man kunne være voksenspejder er en god idé, da jeg tror der er flere voksne som godt kunne tænke sig at gå til spejder uden at skulle være spejderleder.
Venlige hilsner fra Anne-Lene Haarklou Hansen