Formål
Formålet var, som en del af FGU`sundhedsuge, at Sundhedskonsulenterne kunne introducere FGU for ABC-for mental sundhed og tankesættet herom, som en metode at arbejde med mental sundhed på, samt praktisk at lave små aktiviteter herom. Mest med fokus på indholdet, og således, at når der tilrettelægges aktiviteter, så tænkes mental sundhed og ABC metoden ind i disse. Hensigten er at ABC-metoden kan være inspiration og et værktøj og dermed fremadrettet kan tænkes ind i aktiviteter og forløb på FGU.
Målgruppe & Arena
Sundhedsugen lå i uge 41 på FGU og er en del af skoleåret, og dermed for FGU-elever og undervisere.
Sundhedsugen foregik på FGU i Assens.
Type af indsats
Indsatsen er et projekt
Projekt periode
11.10.2021 - 15.10.2021
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Sundhedsugen ligger i uge 41, som en del af FGU`s årsplan. Sundhedskonsulenterne fra Assens kommune, deltog med sparring, planlægning og aktiviteter/undervisning.
Sundhedsugen på FGU startede mandag op med, at Leder på FGU introducerede sundhedsugen og herefter, havde sundhedskonsulenterne en intro/oplæg om - ABC metoden for eleverne, på et fælles morgenmøde. Dette var en 10 min fælles intro.
Til at forklare ABC brugte vi ABC plakaten. Og ellers inddrog vi eksempler, på A, B og C, som kunne være eksempler fra målgruppens hverdag på FGU.
F.eks. at det er A (at gøre noget aktivt), B (at høre til) og C (noget meningsfuldt), når ”Peter” og ”Anders” reparerer en scooter sammen, påfylder olie, løser opgaven, snakker, griner og hygger sig. De handler aktivt sammen omkring scooterprojektet, de gør det sammen i et fællesskab med hinanden og det er noget der giver mening for dem.
Vi valgte andre små konkrete eksempler på mikrohandlinger, som f.eks., det at tage andre med i sine fællesskaber.
Som sundhedskonsulenter inddrog vi i løbet af ugen sundhed bredt, på forskellige værksteder, hvor eleverne kom på skift i grupper.
I løbet af ugen var der forskellige sundhedsaktiviteter, med sundhedskonsulenterne, som lænede sig op ad ABC, f.eks. madværksted hvor der i grupper blev arbejdet med god mad, og madglæde. Yoga, hvor der i fællesskab i grupper blev arbejdet med krop og ro og en aktivitet med fælles rygestopsnak
I løbet af ugen blev der arbejdet med, samtalekort i gå grupper/walk and talks om eftermiddagen. Disse samtalekort satte fokus på, A, B, C, mikrohandlinger og gode fællesskaber.
Ugen afsluttedes med i grupper at arbejde med nip napper, samt refleksion over ugen.
Derudover havde FGU lærerne forskellige aktiviteter i løbet af ugen, f.eks. en dagstur med fiskeri, som jo er helt i tråd med ABC
Nip napper, samtalekort og ABC plakat, kan hentes på nedenstående link:
https://abcmentalsundhed.dk/materialer/print-selv/
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Indsatsen var organiseret af og på FGU, i et samarbejde med kommunens sundhedskonsulenter. Vi har i forvejen et godt samarbejde med vores FGU, og det gav god mening at lægge indsatsen der, samt tage ABC metoden med på sundhedsugen.
Derudover kunne indsatsen kommunikeres ud via kommunens facebookside, og ligge sig fint op ad ABC kampagnen som kørte samme uge.
Rekruttering
Alle elever på FGU deltog, som en del af deres skoledag.
Økonomi pr. år
Ikke oplyst
Medarbejdertimer: 3 sundhedskonsulenter deltog 1 formiddag og 1 eftermiddag 2 sundhedskonsulenter deltog 1 formiddag ca: 43 timer derudover kom forberedelse til aktiviteter samt møder.
Det er klart vigtigt, at undervisere er med i aktiviteter, og kender budskaberne i ABC, så de kan støtte op om indsatsen og grundtanken.
Virkning
Indsatsen er kun mundtlig evalueret med FGU og uformelt
Evalueret
Nej, Ikke evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Vi er stadig i opstarten af vores indsatser. Det er dog vigtigt, at undervisere er med i aktiviteter, og kender budskaberne i ABC, så de kan støtte op om indsatsen og grundtanken.
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Angående barrierer omkring indsatsen, så var den største barriere/udfordring at få tydeliggjort hvad ABC er og står for, samt hvad formålet er med ABC. At blive skarpe på, hvad ABC betyder. Ikke kun til elever, men også til underviserne, da ABC selvom det er enkelt faktisk også kan være rigtig svært. Vi kan møde udsagn som” det gør vi jo i forvejen, hvad er det nye i det”.
Det kan også være en barriere kommunikationsmæssigt, at ABC ikke er oversat til Dansk, så B, står for fællesskab og C for meningsfuldhed. Det er et opmærksomhedspunkt man må have med i formidlingen.
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
For vores målgruppe på FGU, er det vigtigt at løfte fællesskabsfølelsen og mindske ensomhed. Samt at aktiviteterne skal give mening. Ift. målgruppen, er inddragelse af underviserne en stor del af at lykkedes, da det er dem der er inde på livet af deres elever. Og dem der kan samle op sammen med de unge. det er også dem der kan se, hvem der er gode at sætte sammen f.eks. omkring samtale kort, og for hvem det måske ikke fungerer.
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!