Formål
Formålet med samtalegruppen er, at man som person med demens har mulig for at indgå i et fællesskab med andre i samme situation, hvor man kan dele tanker, følelser og yde støtte til hinanden. Samtalegrupper giver mulighed for at styrke din mestringsevne og handlekompetencer i forhold til at bevare en meningsfyldt hverdag længst muligt.
Målgruppe & Arena
Personer med demens i let grad. Som bor hjemme, og som ikke nødvendigvis identificerer sig som en med demens. Deltagerne er ned til 50 år.
Samtalegrupperne foregår enten i Gilleleje eller i frivilligcenteret i Græsted.
Type af indsats
Indsatsen er i drift
08/01/2021
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Samtalegrupper for personer med demens er en aktivitet, som vi afprøver under et projekt der hedder ”Værktøjskassen – støtte til et liv med demens”.
Indsatsen forløber over 6 mødegange, hvor hver mødegang har et tema, men også påvirket og bestemt af deltagerne. Demenskoordinatorerne står for gruppen. Forløbet er baseret på at vise deltagerne, hvordan man aktivt kan håndtere udfordringerne med demens og tage kontrol over situationen. Derudover er det også at skabe et fællesskab, omkring at være i den samme situation.
Indsatsen bruger et meget fast materiale fra Nationalt Videnscenter for Demens, da det en del af er deres forskningsprojekt.
Materialet kan findes her
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Demenskoordinatorerne står for indsatsen, som er under projektet fra Nationalt Videnscenter for Demens (NVD)
Rekruttering
Demenskoordinatoren har personlig screenet borgere hun har været på besøg hos og tilbudt dem deltagelse.
Økonomi pr. år
Ikke oplyst
Finansieringen hører under projektet fra NVD.
”Føler mig lettet over ikke at være alene”
Virkning
Samtalegruppen er evalueret mundtligt af deltagerne, og så svarer de på spørgsmål til NVD før og efter aktiviteten. Derudover fører demenskoordinatorerne logbog. Vores egen dataindsamling har været uformel, og består at en mundtlig evaluering. I samtalerunde 1 og samtalerunde 2 deltog kun 3 borgere i hele forløbet. Det kan umiddelbart virke af få deltagere, men målgruppen taget i betragtning vurderes det som passende og tilfredsstillende. Da der er to instruktører er der så 5 personer, og vores erfaring er at det bestemt ikke gør noget, at de ikke er mange. Man siger at der maksimalt skal være 5-6 personer i en samtalegruppe.
Evalueret
Ja, Internt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
I forhold til tidsperspektivet, så slutter projektet i slutningen af året – men vi er ved at undersøge hvordan vi kan fortsætte med samtalegrupperne, da det giver enormt stor værdi for borgerne.
Vi har ved udgivelse af casen haft to samtalegrupper og skal til at opstarte den næste.
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Det kræver meget forberedelse, men al materialet findes i forvejen.
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Rekruttering er naturligvis en barriere. Vi havde inviteret 7 personer, hvoraf 3 faldt fra inden start og én kun mødte op en gang. Det havde vi regnet med, i forhold til den lidt sårbare målgruppe.
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Vi ser mange potentialer. Det med ikke at føle sig alene med sygdommen, blive forstået og få redskaberne til at kunne handle aktivt og tage kontrol.
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!