Røgfrie udearealer i Aarhus Kommune

Et vigtigt skridt for en røgfri generation 2030

Type indsats

Indsatsen er i drift

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Kommune/organisation

Kontakt

Lene Gade Christensen
Sundhedsstrategisk konsulent
Aarhus Kommune
Tlf: 41874228
legc@aarhus.dk

Formål

Aarhus Kommune ønsker at have røgfrie omgivelser, som er imødekommende for alle generationer

Flere røgfrie udearealer vil bidrage til Aarhus Kommunes sundhedspolitiks målsætning om, at færre begynder at ryge, og at flere skal vælge et røgfrit liv.

Målgruppe & Arena

Alle borgere i Aarhus Kommune og alle udeområder/udearealer

Type af indsats

Indsatsen er i drift

15/04/2020

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

Rammer

Beskrivelse af indsats

Aarhus Kommune har indført røgfrie miljøer udendørs på en række steder, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, herunder kommunale legepladser, ved kulturinstitutioner og udendørs træningsfaciliteter. Konkret implementeres dette gennem skiltning.

Samtidig er der indgået et samarbejde med Gadeforeningen Strøget i Aarhus om en prøveperiode for røgfrit strøg.

Se den politiske indstilling i Fil 1

Organisering og samarbejdspartnere

Sundhed og Omsorg har udviklet et samlet koncept for de røgfrie skilte. I samarbejde med kommunens eget trykkeri er der indhentet tilbud hos forskellige leverandører samt udarbejdet bestillingsmateriale.
De enkelte magistratsafdelinger står herefter selv for at bestille skilte, som passer til de forskellige områder samtidig med, at de også selv skal sætte skiltene op.

Rekruttering

ikke relevant

 

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Implementeringen af røgfrie udearealer er finansieret indenfor magistratsafdelingernes samlede budget.

 

Flere røgfrie udearealer vil bidrage til Aarhus Kommunes sundhedspolitiks målsætning om, at færre begynder at ryge, og at flere skal vælge et røgfrit liv.

Lene Gade Christensen, Sundhedsstrategisk konsulent, Sundhedsstrategi og forebyggelse Aarhus Kommune

Virkning

Vi ved, at eksponering af tobak og tobaksprodukter kan føre til, at børn og unge bliver mere positive over for tobak og rygning. Når børn og unge eksponeres for rygning mange steder, så er de derfor mere tilbøjelige til selv at begynde at ryge. Med flere røgfrie udearealer gøres rygning nu mindre synlig i børn og unges dagligdag, og de er derfor med til at mindske risikoen for at børn og unge begynder at ryge.

Flere røgfrie udearealer betyder også, at færre mennesker i det aarhusianske bybillede vil blive udsat for passiv rygning. På trods af, at tobaksrøgen blæser hurtigere væk, viser forskning, at partikelkoncentrationen ved udendørs rygning kan være stor. Dette gælder særligt ved overdækkede arealer som fx busstoppesteder.

Vurdering

Er formålet opfyldt?

I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

 

 

 

Fremmende tiltag for gennemførelse af indsatsen

Aarhus Kommunes indtræden i Røgfri Fremtid i 2018, var med til at sætte visionen i Aarhus Kommune om en røgfri generation i 2030, hvilket også kom til udtryk i Aarhus’ sundhedspolitik Aarhus Smiler, der har tobaksfrie miljøer som en prioritet.
Derudover afholdt Aarhus Kommune i foråret 2019 en røgfri morgenkoncert for byens aktører for at sikre byens opbakning til visionen.

 

Følg denne case
Informér
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Tilføj en case fra din kommune

Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

 

 

0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x