Stopforløb i naturen i Aalborg Kommune

Rygestop kombineret med gåture i naturen med naturvejleder

Udskriv case

Kontakt

Tina Sillesen
Rygestoprådgiver
Center for Sundhedsfremme, Aalborg Kommune

Tlf: 9931 6999
tina.sillesen@aalborg.dk

Denne case er besøgt

gange

Formål

Målgruppe

Type indsats

Indsatsen er i drift

Økonomi pr. år

< 50.000

Kommune/organisation

Formål

Formålet med indsatsen er at borgerne opnår ryge- og snusstop.
Ved at kombinere Stopforløb med gåtur og oplevelser i naturen har vi endnu et tilbud "på hylderne" og dermed kan vi få fat i en gruppe af borgere, som ikke er til traditionel rundbordssnak.

Målgruppe & Arena

Alle borgere over 18 år bosiddende i Aalborg kommune.
Borgere skal være motiveret for rygestop og kunne gå en tur på ca. 45 minutter i roligt tempo. Forløbet har base i et boligområde, hvorfra gåturene startes.

Type af indsats

Indsatsen er i drift

01/01/2018

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Rammer
  • Beskrivelse af indsats

    Da indsatsen startede i 2018 deltog en kommunal naturvejleder, udover rygestoprådgiver, der er med hver gang til en guidet gåtur.
    Naturvejlederen kommer med tips og trick til hvordan man bedst observerer naturen, hvad man skal kigge efter, hvordan man kan skærpe sanserne og om hvordan naturen kan bruges til at aflede trang og berolige.

    Selve gåturen foregår i et passende tempo og dermed får borgerne også oplevelsen af at bevægelse og fysisk aktivitet kan bruges som afledning til trang.
    ’Stopforløb i naturen´ har løbende optag som Kom & kvit. Der er plads til 15 deltagere på holdet. Forløbet har base i et boligområde og det er herfra at gåturene startes.

    Som udgangspunkt anbefales 8 mødegange a´ 1,5 timer pr. gang, men forløbet forsøger at tilpasse sig til den enkelte borger. Derfor er der nogle borgere, som kan deltage de gange der er brug for efter aftale med rygestoprådgiver. Samtidig er der også borgere som stopper før tid, da de opnår ryge- eller snusstop. Der har ikke været problemer med at folk bliver "hængende".

    Forløbet kører hele året undtagen mellem jul og nytår.
    Alle borgere starter med afklarende samtale og herefter kort samtale med rygestoprådgiver inden start på forløb

    Emnerne vi drøfter er:
    Afhængighed, motivation, identitet og følelser, forebyggelse af tilbagefald, opbakning, nedtrapning af nikotinerstatning m. fl.

    Materiale

    Organisering og samarbejdspartnere
    Rygestoprådgiver er ansvarlig for indsatsen.
    Derudover er der et samarbejde med en kommunal naturvejleder om at komme 1 time om ugen til guidet gåtur og give eksempler på hvad man kan bruge naturen til i forbindelse med rygestop.

    Rekruttering

    Borgerne er rekrutteret via:
    -Plakater i lokalområdet
    -Opslag på Aalborg Sundhedscentres facebook og Aalborg kommunes facebook.
    -Mund til mund fra tidligere deltagere.
    -Fortælling af den "gode historie" fx i lokalavisen.

    Derudover henvises borgere til holdet, efter samtale med tobakskoordinator i kommunen.

    Økonomi pr. år

    < 50.000

    Det koster det samme som vores andre rygestoptilbud i kommunen.

    Naturvejlederen kommer med tips og trick til hvordan man bedst observerer naturen, hvad man skal kigge efter, hvordan man kan skærpe sanserne og om hvordan naturen kan bruges til at aflede rygetrang og berolige

    Tina Sillesen, Rygestoprådgiver, Aalborg Sundhedscenter

    Virkning

    Vi har udviklet et forløb, som kan tilpasses til borgere, der ikke har lyst til at deltage i de traditionelle rygestopkurser. Et kursus, hvor vi kombinerer rygestop med gåtur i naturen.
    Vi har ikke lavet specifik undersøgelse af dette rygestopforløb - vi bruger Rygestopbasen til at registrere borgerne og dermed få tal derfra. Det er vores oplevelse at rygestopforløbet har de samme resultater, som vores andre hold og vi ser det som et lige så godt tilbud som vores andre. Folk er forskellige og derfor skal vi også have forskellige tilbud i kommunen.

    Evalueret

    Nej, Ikke evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    OBS! Efter at have haft en naturvejleder på holdet hver uge i det første år, og knyttet til 1 gang om måneden i de efterfølgende par år, har stoprådgiveren nu påtaget sig opgaven. Stoprådgiveren har altså opnået en form for sidemandsoplæring i at bruge naturen på holdets gåture og naturvejleder er ikke længere tilknyttet.

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    Relaterede cases

    Rygestop og motion

    Et anderledes rygestopforløb med fokus på fysisk træning i lokalt fitnessenter

    Rygestopkursus

    Håndholdt indsats og tilbud om gratis rygestopmedicin - et rygestopkursus for alle rygere i Kolding Kommune

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!