Formål
Der opleves en stigning i henvisninger af sårbare gravide rygere i Esbjerg Kommune. Formålet med indsatsen er, at de gravide rygere opnår fuldt rygestop, bliver bevidste om deres rygevaner eller skærer ned i antallet af cigaretter.
Målgruppe & Arena
Indsatsens er rettet mod gravide rygere i Esbjerg Kommune med udfordringer udover graviditeten (fx misbrug, socialt og/eller psykisk).
De kvinder som kommer til forløbet, har ofte været igennem andre typer af afvænninger, og sidder nu tilbage med afhængigheden af cigaretterne, og har svært ved at slippe den.
Selve rygestopforløbet foregår på Sundhedscenteret - ofte med kortere gåture i lokalområdet.
Type af indsats
Indsatsen er i drift
01/01/2018
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Indsatsen er 5-6 individuelle samtaler efter manualen til individuelle rygestop fra Kræftens Bekæmpelse ("Røgfrit liv - Individuelt Rygestop").
Emnerne som dækkes i samtalerne er
- Motivation
- Afhængighed
- Forandring
- Hvad sker der med dit barn - faktaviden
Værktøjerne "Forandringscirklen" og "Beslutningsbalancen" bruges i hvert forløb.
Målgruppen trives godt med at samtalerne foregår samtidig med lidt bevægelse og derfor indlægges der ofte gåture på ca. 2 km i lokalområdet imens.
Samtalerne varer max 1 time pr. gang og de tilbydes op til 10 samtaler. Ofte skal der bruges et par samtaler til at opbygge relation.
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Indsatsen fungerer som driftindsats i det lokale sundhedscenter og varetages af uddannet rygestopinstruktør. Der er et godt samarbejde med lokale interne samarbejdspartnere såsom distriktspsykiatrien, Kraftcentret, Familiens hus, Jordemødrene eller Sundhedsplejen. Både i forhold til rekruttering, men også hvis der opdages andre udfordringer end rygestoppet, som ikke kan varetages i sundhedscenteret.
Rekruttering
De gravide kvinder bliver henvist fra Jordemodercentret, sundhedsplejersken eller fra de privatpraktiserende læger.
Økonomi pr. år
Ikke oplyst
Der er ikke et særskilt tilbud til gravide kvinder. De får det samme tilbud som andre til individuelt rygestop. 1 medarbejder bruger ca 7-8 timer pr individuelt forløb. 15 borgere har været i kontakt med Esbjerg Sundhedscenter i 2018.
Der er et godt samarbejde med lokale interne samarbejdspartnere såsom distriktspsykiatrien, Kraftcentret, Familiens hus, Jordemødrene eller Sundhedsplejen. Både i forhold til rekruttering, men også hvis der opdages andre udfordringer end rygestoppet, som ikke kan varetages i sundhedscenteret.
Virkning
Succeskriterier for indsatsen er: - Rygestop, - At blive en bevidst ryger - Færre cigaretter imens de er gravide for barnets skyld. Det lykkedes med alle borgerne at blive bevidste rygere, men det er de færreste som opnår rygestop. 85 % skærer ned i antallet af cigaretter under graviditet. Ofte har borgeren nogle udfordringer udover rygestoppet, som der henvises videre til internt i kommunen. Institutioner såsom Kraftcentret, Familiens hus, Distriktspsykiatrien, Jordemødrene eller Sundhedsplejen. Det er en udfordring at tage hensyn til den "sårbare" kvinde samtidig med at, der for barnets skyld, ønskes et rygestop.
Evalueret
Nej, Ikke evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Indsatsen vurderes som succesfuld, hvis kvinderne nedsætter deres cigaretforbrug og ikke nødvendigvis stopper helt.
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!