6TALK i Randers Kommune

Et projekt som højner den seksuelle sundhed hos vores unge

Udskriv case

Kontakt

Anja Nesgaard Dal
Forebyggelseskonsulent
Randers Sundhedscenter

Tlf: +4524606622
Anja.Dal@randers.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er et projekt

Økonomi pr. år

200.000 - 300.000

Kommune/organisation

Formål

Formålet med Projekt 6Talk er overordnet at højne den seksuelle sundhed hos unge. Herunder at:
• Sikre viden og oplysning til de unge om seksuel sundhed
• Sikre vejledning og rådgivning i de arenaer, hvor de unge færdes
• Nudge de unge til at tage sikre og oplyste valg, også i risikoarenaer som f.eks. nattelivet
• Sikre information om seksuelt overførte sygdomme, særligt med fokus på klamydia
• Understøtte en aftabuisering af sårbare emner inden for seksuel sundhed
• Sikre, at de unge får et godt afsæt ind i seksuallivet

Målgruppe & Arena

Projektets målgruppe er unge i alderen 15-25 år. I projektet har der været et særligt fokus på unge på ungdomsuddannelser, idet en stor del af de unge har deres seksuelle debut i den periode, de går på en ungdomsuddannelse.

Projektets aktiviteter udføres af medarbejdere i Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden. I projektet samarbejdes der med AIDS Fondets Checkpoint klinik i Aarhus om pop-up testning på ungdomsuddannelser.
I projektet samarbejdes med fire ungdomsuddannelser i Randers kommune, der har fået tilbud om oplæg, pop-up Condomeri og Pop-up aktiviteter ved AIDS Fondets Checkpoint klinik.
De øvrige ungdomsuddannelser i kommunen har også fået tilbud om oplæg og Pop-up Condomeri.

Type af indsats

Indsatsen er et projekt

Projekt periode

01.06.2023 - 01.06.2024

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Information og undervisning
  • Tidlig opsporing
  • Beskrivelse af indsats

    Det anslås, at hver fjerde ung vil blive smittet med en seksuel overført sygdom mindst én gang inden de fylder 25 år. I Randers Kommune blev der i 2023 konstateret 37,9 klamydiatilfælde pr. 1000 unge i alderen 15-29 år. Antallet af klamydiatilfælde er steget de seneste mange år. Desværre findes forklaringen ikke udelukkende i det let stigende antal af testede.

    Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden har i flere år haft oplæg om seksuel sundhed samt Condomeri Pop-up som en del af deres indsatser. Med dette projekt er indsatserne intensiveret, hvilket har givet mulighed for at afholde flere oplæg samt udvide med anden aktivitet, f.eks. Pop-up aktivitet fra Checkpoint Aarhus og nattelivskampagner.

    De eksisterende sundhedstilbud i Randers Kommune oplever i stigende grad, at de unge udfordres af kønsidentitet og seksualitet samt at de unge mangler viden om seksuel sundhed. De fleste elever har haft undervisning i grundskolen omkring den biologiske del, men eleverne fortæller, at de mangler mere viden om grænser, samtykke, normalitetsbilledet, samt viden om symptomer og testning i forhold til seksuel overførte sygdomme. En del unge fortæller også, at de mangler nogen at snakke med omkring de seksuelle emner.

    De unge undervises i generelle og specifikke emner inden for seksuel sundhed. Der gøres brug af dilemma- og dialogøvelser, hvilket gør, at de unges værdier, holdninger og viden kommer i spil, samtidig med, at de får tilført ny viden om emnerne. Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden har i flere år haft oplæg om seksuel sundhed som en del af deres indsatskatalog til ungdomsuddannelserne. Med projektet har det været muligt at afholde flere oplæg end der hidtil har været ressourcer til. Samtidig har projektets økonomi givet mulighed for at afholde størstedelen af oplæggene i hver enkelt klasse, hvilket har givet mulighed for at indarbejde en større dialog- og dilemmabaseret del end tidligere.

    Condomeriet kommer på besøg på ungdomsuddannelserne. Her har de unge mulighed for at få en snak om seksuel sundhed, rådgivning samt køb af produkter relateret til et sundt og sikkert seksualliv. Der bliver uddelt gratis kondomer. Besøget lægges i middagspausen. Så vidt muligt placeres det centralt på skolen, gerne i forbindelse med kantinen, hvor der er et stort flow af elever.
    Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden har i flere år haft Pop-up Condomeri som en del af deres indsatskatalog til ungdomsuddannelserne. Med projektet har det været muligt at afholde flere pop-up aktiviteter på alle typer af ungdomsuddannelser end der hidtil har været ressourcer til.

    ønsket adfærd eller holdninger hos en målgruppe. SNM er en strategi, der fokuserer på at fremme sunde adfærdsnormer ved at understrege, at de fleste mennesker allerede har den adfærd. Det bygger på idéen om, at menneskers holdning og handling ofte påvirkes af deres opfattelse af, hvad der er normalt eller acceptabelt inden for deres sociale gruppe. Ved at kommunikere, at flertallet af en gruppe allerede udøver en sund adfærd, sigter denne tilgang mod at motivere dem, der ikke gør det, til at ændre deres adfærd for at passe bedre ind med flertallets normer.

    Social Norms Marketing (SNM) er en evidensbaseret metode, der bruger sociale normer til at fremme ønsket adfærd eller holdninger hos en målgruppe. SNM er en strategi, der fokuserer på at fremme sunde adfærdsnormer ved at understrege, at de fleste mennesker allerede har den adfærd. Det bygger på idéen om, at menneskers holdning og handling ofte påvirkes af deres opfattelse af, hvad der er normalt eller acceptabelt inden for deres sociale gruppe. Ved at kommunikere, at flertallet af en gruppe allerede udøver en sund adfærd, sigter denne tilgang mod at motivere dem, der ikke gør det, til at ændre deres adfærd for at passe bedre ind med flertallets normer.
    I projektet blev der afholdt en plakatkonkurrence. Alle ungdomsuddannelser i hele kommunen kunne deltage. Dette initiativ gav eleverne mulighed for direkte at engagere sig i budskabet om seksuel sundhed ved at give deres kreative bud på formidling til unge. Hver klasse havde muligheden for at indsende op til tre hjemmelavede plakater, hvorved de kunne udfolde deres kreativitet og forståelse af emnet. Blandt de indsendte bidrag skulle én plakat specifikt anvende principperne for Social Norms Marketing, en tilgang der sigter mod at korrigere misforståede opfattelser blandt unge omkring deres jævnaldrendes adfærd og holdninger. Ved at fremvise positive og realistiske normer, bidrager SNM til at fremme sundere adfærdsvalg.

    Testklinikken Checkpoint Aarhus, der er drevet af AIDS Fondet, afholder pop-up aktiviteter på fire af kommunens ungdomsuddannelser i forbindelse med en af Condomeriets normale pop-up aktiviteter. Her har de unge mulighed for at lade sig teste for klamydia og gonorre.

    I uge 25 2023 (studenterugen) blev der igangsat en prøvehandling i samarbejde med værtshuse/barer/diskoteker i Randers. Prøvehandlingen havde til formål at sikre let tilgængelig prævention i nattelivet. På toilettet eller andre relevante steder blev der opsat en plakat, med beskrivelse af, at kunden kunne hente et kondom i baren eller garderoben, samt en størrelsesanvisning med neutralt sprog (Se Bilag 2. Nattelivskampagne).
    I foråret 2024 har afgangsklasser på ungdomsuddannelserne mulighed for at bestille en pakke kondomer hos Condomeriet.

    Materiale

    Organisering og samarbejdspartnere
    Projektets aktiviteter udføres af medarbejdere i Sundhedsfremme- og forebyggelsesenheden. I projektet samarbejdes der med AIDS Fondets Checkpoint klinik i Aarhus om pop-up testning på ungdomsuddannelser.
    I projektet samarbejdes med fire ungdomsuddannelser i Randers kommune, der har fået tilbud om oplæg, pop-up Condomeri og Pop-up aktiviteter ved AIDS Fondets Checkpoint klinik:
    De øvrige ungdomsuddannelser i kommunen har også fået tilbud om oplæg og Pop-up Condomeri.

    Rekruttering

    Økonomi pr. år

    200.000 - 300.000

    Projektet er finansieret af Sundhedsfremme- og forebyggelsespuljen 2023. Projektet er afholdt inden for en bevilling på 240.000 kr.
    Projektmidlerne er brugt til ansættelse af medarbejdere, der skulle varetage oplæg på ungdomsuddannelserne, samt varetage pop-up events, opkvalificering af medarbejdere, materialer, kontrakt om samarbejde med AIDS Fondets Checkpoint klinik og uddeling af gratis kondomer og gevinster til bl.a. plakatkonkurrencen, hvor de unge er medproducenter på den senere kampagne.

    De fleste elever har haft undervisning i grundskolen omkring den biologiske del, men eleverne fortæller, at de mangler mere viden om grænser, samtykke, normalitetsbilledet, samt viden om symptomer og testning i forhold til seksuel overførte sygdomme. En del unge fortæller også, at de mangler nogen at snakke med omkring de seksuelle emner

    Anja Dal, Forebyggelseskonsulent, Randers Sundhedscenter

    Virkning

    Evalueringen viser, at mange unge på ungdomsuddannelserne har fået del i øget viden om seksuel sundhed.
    I projektet har der været afholdt 73 dialog- og dilemmabaserede oplæg på ungdomsuddannelserne. 489 elever har besvaret et spørgeskema om oplæggene. En tredjedel af de unge tænker, at undervisningen i meget høj eller høj grad kan være med til at ændre deres adfærd ift. sex, mens halvdelen af de unge tænker, at det i nogen grad kan være med til at ændre deres adfærd. Det er særligt emnerne samtykkeloven, seksuelt overførte sygdomme og prævention de unge oplever som de vigtigste emner.
    Der har i alt været 41 Pop-up aktiviteter i projektperioden. Størstedelen af eleverne har set, at Condomeriet har haft Pop-up på deres skole. Der er altså en stor del af eleverne, der potentielt er blevet mindet om vigtigheden af seksuel sundhed og ansvarlige seksuelle vaner. 40% af eleverne synes det er meget relevant at skolen får besøg af Condomeriet, mens næsten lige så mange synes det er lidt relevant. Kun 8% synes ikke det er relevant.
    AIDS Fondets Checkpoint Klinik har afholdt pop-up aktiviteter på fire ungdomsuddannelser i forbindelse med Condomeriets pop-up aktivitet. Her var der mulighed for testning for klamydia og gonorré.
    I alt blev 77 elever testet. 15 af disse testede positive for klamydia, heraf testede én også positiv for gonorré. Det giver i gennemsnit en positivprocent på 17%. Dette er lidt højere end hvad Checkpoint klinikken normalt oplever, men datagrundlaget er for småt til at kunne drage endelig konklusion om dette. Oplevelsen var, at mange eleverne fandt det naturligt at lade sig teste fordi det var en mulighed ifm. det velkendte Pop-up fra Condomeriet.
    Fem værtshuse/barer/diskoteker deltog i nattelivskampagnen i uge 25 2023 (studenterugen) om uddeling af gratis kondomer i bar og garderobe. Formålet var at sikre let tilgængelig prævention i nattelivet. Muligheden for udlevering af et kondom gav anledning til en del snak i baren og ved bordene om, at der fandtes forskellige størrelser og at det er en god idé altid at have et i lommen.

    Evalueret

    Ja, Eksternt evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Input fra udviklingsworkshop med de unge:
    Oplevelsen fra workshoppen var, at de unge var meget engagerede og havde mange ønsker til indsatser relateret til seksuel sundhed. Nogle idéer var mulige at realisere direkte inden for projektet, andre har krævet tilpasning, mens andre igen desværre ikke har været mulige at realisere inden for projektets rammer.
    Idéer der er realiseres direkte indenfor projektet:
    • Emner i undervisningen: onani, prævention, kønssygdomme og testning, samtykke, grænser, følelser. Disse emner er medtaget i oplæggene.
    • Idéer til præmier i Social Norms Marketing-konkurrencen: oplevelser der støtter fællesskabet i klassen.
    Idéer der er tilpasset så de kunne realiseret i projektet:
    • Kondomautomat i nattelivet eller anden nem tilgængelighed af prævention. I projektet er der ikke ressourcer til at opsætte kondomautomater, men der blev i stedet designet og iværksat nattelivskampagnen ifm. studenterugen.
    • Ønske om temaer som, at fortrydelsespiller ikke er en præventionsform, at alle parter skal huske kondom o.lign. Er inddraget i Social Norms Marketing kampagnen.

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Relaterede cases

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x