Formål
Formålet med byhaverne i Ikast har været at skabe møder mellem beboerne, så der opstår et fællesskab på tværs af køn, alder, baggrund osv., samtidig med at naturen bringes mere ind i byen. Derudover har det også været at give beboerne en oplevelse af succes gennem det at lykkes med at dyrke deres egne grøntsager.
Formålet med indsatsen i Brande på SCS har været at skabe bedre mental sundhed gennem brugen af naturen for beboerne og brugerne af centeret, samt at gøre naturen til en aktiv medspiller, der kan give større livsglæde.
Målgruppe & Arena
Projektet i Ikast var målrettet beboerne i to udsatte boligområder i Ikast, Stadion Allé og Østbyen. På sigt er det meningen, at indsatsen skal være for alle beboerne i område. Beboerne er primært af anden etnisk baggrund.
I Brande har hovedindsatsen været et læringsforløb i naturen for beboerne på SCS for voksne (18+) med psykiske udfordringer. De mindre tilbud har været for alle centerets brugere.
Type af indsats
Indsatsen er et projekt
Projekt periode
01.01.2017 - 31.12.2019
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
I Ikast blev byhaverne anlagt i foråret 2019. I løbet af året blev der arrangeret forskellige aktiviteter for beboerne, som skulle være med til at skabe fællesskab omkring haverne. Der har været nedsat en havegruppe bestående af fem beboere, der i samarbejde med projektkoordinatoren har indbudt til forskellige arrangementer. Møderne i havegruppen er blevet ledet af projektkoordinatoren fra Fælles fremtid på tværs, der har indkaldt til møderne og udsendt en dagsorden. Det er dog beboerne, der har budt ind med deres ønsker, behov og tanker. De forskellige arrangementer var en forspiringsdag med fokus på at klargøre afgrøder til haverne, en arbejdsweekend hvor byhaverne blev anlagt og et sommerarrangement hvor der blev lavet suppe af afgrøderne.
Læringsforløbet i Brande har været et gruppeforløb med syv deltagere, der har forløbet over ni uger. I hver uge er der blevet arbejdet med et tema gennem forskellige øvelser, fx stillegang, åndedrætsøvelser, fokus på sanser, fortællinger, bålhygge, m.m. Det er primært nærområdet omkring SCS, der er blevet brugt i læringsforløbet (Bilag 3). Dette er gjort ud fra et ønske om at vise beboerne, at naturen begynder lige uden for deres egen dør, da de fleste af beboerne ikke har bil. Nærområderne indbefatter centerets egen have, en mindre park beliggende lige ved siden af centeret, samt et stisystem der forløber i grønne omgivelser.
Derudover er det blevet arrangeret gåture i et hedeområde, der ligger 1,5 km fra centeret, samt lidt større udflugter til Harild Hede og Vesterhavet.
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Aktionslæringsgruppens har bestået af en projektleder, der er ansat som sundhedsinnovator i Ikast-Brande Kommune. Derudover har der været to ansatte fra indsatsen i Ikast, der begge er tilknyttet projektet Fælles fremtid på tværs. Den ene som sekretariatsleder og hovedansvarlig for hele det overordnede projektet, den anden som projektkoordinator og ansvarlig for indsatsen med byhaverne. Ligeledes har der været to ansatte fra indsatsen i Brande. De er begge tilknyttet SCS, hvoraf den ene er fungerende teamleder på centeret, mens den anden har været den ansvarlige for og facilitator på læringsforløbet.
Rekruttering
I løbet af året blev der arrangeret forskellige aktiviteter for beboerne, som skulle være med til at skabe fællesskab omkring haverne. Ved at involvere beboerne fra starten i udviklingen af byhaverne, er det lykkes at skabe ejerskab og tilhørsforhold, der har gjort det naturligt at fortsætte med at komme, mder - og invitere andre med. Deltagerne på læringsforløbene er rekrutteret direkte blandt beboerne i de boligsociale områder.
Økonomi pr. år
Ikke oplyst
Ikke oplyst
Det er lykkedes at skabe et fælles tredje (byhaverne i Ikast), som giver beboerne noget at mødes om uden at kommunen nødvendigvis er involveret.
Virkning
Det interne samarbejde har været interessant og inspirerende, men har båret præg af, at medarbejderne i aktionslæringsgruppen har haft hver deres indsats at forholde sig til. Det er lykkedes at skabe et fælles tredje (byhaverne i Ikast), som giver beboerne noget at mødes om uden at kommunen nødvendigvis er involveret.
Byhaverne har været med til at skabe nye relationer beboerne imellem og der er opstået et socialt fællesskab omkring haverne.
Byhaverne har bidraget til, at flere af beboerne har kunnet bringe deres viden, erfaring og kompetencer i spil, og der er skabt læring beboerne imellem.
Byhaverne giver beboerne en følelse af ansvar og ejerskab.
Fysisk oplever beboerne, at arbejdet i byhaverne er godt for kroppen. De får energi af at være ude, men bliver samtidig trætte på en god måde.
I læringsforløbet er det særlig betydningsfulde naturen, fordi naturen giver ro, glæde, bedre koncentration og afslappethed.
Læringsforløbet har i nogen grad styrket beboernes sociale relationer og fællesskab.
Evalueret
Ja, Internt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
I Ikast-Brande har aktionslæringsgruppen en oplevelse af, at samarbejdet ikke har været så givende, som det kunne være. Årsagen er, at kommunen har deltaget i projektet med to indsatser, hvilket har splittet aktionslæringsgruppen. I flere af de andre aktionslæringsgrupper understreges det, at grundlaget for et frugtbart samarbejde er, at aktionslæringsgruppen arbejder sammen om et fælles mål og arbejder i samme retning. Det er begrænsende for samarbejdet, hvis den enkelte medarbejder ikke betragter indsatsen ud fra et overordnede mål, men har sin egen fagspecifikke tilgang til indsatsen
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Det er ikke blevet etableret et eksternt samarbejde, men det vurderes, at det vil styrke indsatserne, hvis eksterne fagpersoner med andre kompetencer inddrages i et mindre omfang.
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!