Formål
Formålet med indsatsen var at flest mulige borgere bliver røgfri. Der var ikke fokus på nogen særlig gruppe af rygere. Afprøvning af tilbud om gratis rygestopmedicin og særlig håndholdt indsats undervejs i rygestopforløbet.
Målgruppe & Arena
Målgruppen var ALLE borgere i Kolding Kommune som ryger og indsatsen blev afholdt på Sundhedscenter Kolding.
Type af indsats
Indsatsen er et projekt
01/11/2017
Projekt periode
01.11.2017 - 01.05.2018
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Indsatsen var et projekt fra november 2017 – maj 2018
Rygestopkurserne bestod af 6 mødegange af 2½ times varighed. De første fem mødegange var placeret over fem sammenhængende uger, mens sjette og sidste mødegang var placeret en måned efter femte mødegang.
Kursernes indhold blev fastlagt ud fra de udfordringer og emner, borgerne bragte på banen under mødets indledende fortællerrunde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne metode kræver en erfaren instruktør.
Derudover var der et fast tema på hver af de seks forskellige mødegange. De seks temaer var:
-Afklaring af motivation og rygeprofil
-Afhængighed og rygestopmedicin
-Stopdato – erfaringer og udfordringer
-Sundhed og rygestop (stress, kost, humør)
-Vedligeholdelse af rygestop
-Opfølgning og fremtiden (netværksdannelse)
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Kurserne blev afholdt på Sundhedscenter Kolding i et undervisningslokale.
Kommunens sundhedskoordinator havde til opgave:
Inden kurset:
- Annoncering og tilmelding
- Telefonisk individuel motiverende samtale inden kursets start. Formålet med samtalen var at give deltagerne en tro på, at det ville lykkes for dem at skære ned på antallet af cigaretter samt sætte rammerne for de muligheder kurset gav i forhold til rygestopmedicin.
- Praktisk planlægning (lokaler, materialer osv)
- Mødes med rygestopinstruktøren og planlægning af samarbejdet og introduktion af borgerne
Under kurset:
- Følge op på borgere, der ikke dukker op eller ikke trives på holdet
- Tale med frafaldne deltagere og tilbyde dem individuelle forløb
Efter kurset:
- Fortage en kvantitativ og kvalitativ evaluering
- Tilrette næste kursus på baggrund af erfaringer/resultater fra kursuset
Rygestopinstruktøren (ekstern samarbejdspartner) har til opgave:
Inden kurset:
- Mødes med sundhedskoordinator og planlægge samarbejdet
- Skrive mail til deltagerne om det praktiske
Under kurset:
- Varetage de seks kursusgange
- Varetage kontakten til borgere der har spørgsmål undervejs
- Sende søndagsmail til samtlige deltagere med det formål at motivere og fastholde rygestoppet
Efter kurset:
- Deltage i evaluering sammen med sundhedskoordinator
Rekruttering
Rekrutteringen foregik via hjemmeside, ugeavisen, facebook og mund til mund.
Vedhæftet annonce gav 38 tilmeldinger på en uge.
Økonomi pr. år
50.000 - 100.000
Se vedhæftede budget
Ud af de 36 der gennemførte kurset var 31 røgfri ved afslutning (86%). Efter seks måneders opfølgning er 83 % stadig røgfri
Virkning
Kvantitative data er indsamlet via Rygestopbasens ”Basisskema for deltagere i rygestopaktiviteter” samt spørgeskema, som vi selv har lavet i forhold til deltagernes oplevelse af kurset.
Kvalitative data er indsamlet via fokusgruppeinterview/workshop med deltagere og instruktør samt de frafaldne deltagere.
Opnåede mål:
Der har ikke været sat konkrete tal på projektets mål. Det har været en test af, hvordan vi kunne rekruttere en bredere gruppe borgere og hvilken effekt det ville have, at tilbyde gratis rygestopmedicin samt hvilken effekt den håndholdte indsats ville have. Ud af de 36 der gennemførte kurset var 31 røgfri ved afslutning (86%). Efter seks måneders opfølgning er 83 % stadig røgfri.
Ikke opnåede mål:
Kun to deltagere faldt fra. Den ene på grund af sproglige vanskeligheder og den anden på grund af et behov for en mere individuel tilgang end kurset kunne tilbyde. De er begge fulgt i individuelle forløb og er røgfri
Evalueret
Ja, Internt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Indsatsen er efterfølgende blevet implementeret, dog i en anden form pga. besvarelser i forhold til udlevering af NRT og rygestopmedicin, og pga. stor tilmelding der skyldes udbredelse af VBA på Sygehus Lillebælt.
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!