Præsentation af sundhedsområdet til kommunalbestyrelsens introduktionsseminar i Billund Kommune
Sundhedsområdet blev udvalgt som et af de tværgående temaer på kommunalbestyrelsens introseminar.
Formål
Formålet med etableringen af Sundhedsfremmeudvalget er at muliggøre politik ved at undersøge hvordan tværgående løsningsmuligheder - i et 0-100 års perspektiv - sikrer større lighed i sundhed med familien, netværk og civilsamfund som mulige omdrejningspunkter i Aarhus Kommune.
Via inddragelse af borgernes syn på sundhed samt involveringen af fageksperter, er de politiske diskussioner og løsningsforslag blevet kvalificeret til endelig politisk høring.
Målgruppe & Arena
Sundhedsfremmeudvalget består af byrådspolitikere og eksterne eksperter inden for emnerne: folkesundhed, ulighed i sundhed, sundhedsøkonomi og civilsamfundsperspektiver.
Der blev arbejdet på tværs af arenaer indenfor de udvalgte tematikker (se længere nede) ligesom der blev inviteret udvalgte fagpersoner og civilsamfundsorganisationer og borgere ind i temadrøftelserne.
Type af indsats
Indsatsen er et projekt
Projekt periode
01.08.2020 - 01.06.2021
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Borgernes levede liv udgør en helhed, hvorfor det er væsentligt at lægge vægt på at kommunens indsatser er sammenhængende og på tværs af alder og på tværs af tid, så vi kan forebygge rettidigt.
Sundhedsfremmeudvalget er et midlertidigt opgaveudvalg - nedsat efter § 17, stk. 4 i den kommunale styrelseslov. Udvalgets arbejde påbegyndes i 2. periode i august 2020 og afsluttes i juni 2021.
Læs om baggrunden for etableringen af Sundhedsfremmeudvalget i kommissoriet.
Borgerne skal som erfaringseksperter inspirere ledere til at skabe systemer, der understøtter det levede liv og derved forbedrer sundhedstilstanden i Aarhus. Temaerne for Sundhedsfremmeudvalgets arbejde udspringer fra Sundhedspolitikken og de sundhedsudfordringer der er lokal viden om eksisterer. Hertil kommer at nogle af temaerne naturligt er udsprunget af Sundhedsfremmeudvalgets arbejde i forrige periode samt af politiske ønsker om at beskæftige sig med nogle af de folkesundhedstematikker, som går særligt på tværs i kommunen.
Temaerne er:
Mænds sundhed
Rusmidler (stoffer)
Sundhed og kultur
Etniske minoriteters sundhed
Sundhed, klima og bykvalitet
Coronalæring i et folkesundhedsperspektiv
Find opsamling på hvert emne via følgende link
Organisering og samarbejdspartnere
Sundhedsfremmeudvalget er nedsat af byrådet som et rådgivende udvalg (§17, stk.4) og løser de opgaver, der er beskrevet i kommissoriet for udvalget.
Da Aarhus Kommune er magistratstyret er Sundhedsfremmeudvalget i dialog med Magistraten og de faste udvalg i magistratsafdelingerne. Sundhedsfremmeudvalget udarbejder anbefalinger til Byrådet, der fremsendes som indstilling via rådmanden eller borgmester afhængigt af tema.
Sekretariatet understøtter udvalgsformanden og udvalgets arbejde, herunder mødefacilitering. Derudover udarbejder sekretariatet al fagligt baggrundsmateriale til Sundhedsfremmeudvalget, som er blevet til i en tværgående videnssparring og samarbejde mellem både de involverede forvaltningsområder, fagpersoner og civilsamfundsaktører m.fl.
Sekretariatet bearbejder oplæggene til selve møderne og forestår alt praktisk, herunder proces, drejebøger, dagsordener og referater. Til slut udarbejdes oplæg til udvalgets løsningsforslag, som ligeledes foregår på tværs.
Magistraten og de øvrige udvalg i Aarhus Kommune orienteres løbende om Sundhedsfremmeudvalgets drøftelser og fungerer som samarbejdspartnere for udvalget, herunder inddrages i konkrete temaer efter nærmere aftale.
Rekruttering
Sundhedsfremmeudvalget bestod af fem byrådspolitikere, der var blevet udpeget af gruppeformandskredsen, og som hver især var medlemmer af andre faste politiske udvalg. På denne måde sikredes at sundhedsdagsordenerne let kunne bæres med over i de øvrige udvalg.
Udover de fem politiske medlemmer af Sundhedsfremmeudvalget, blev der udpeget fem eksterne medlemmer, som faste eksterne eksperter. De eksterne medlemmer havde alle bred viden indenfor folkesundhedsområdet og kunne bidrage med innovative løsningsforslag i et 0-100 års perspektiv med fokus på lighed i sundhed. Ligeledes var de eksterne udvalgt ud fra et kriterie om også at styrke investeringstankegangen for arbejdet samt samarbejdet med civilsamfundet. Der var også fokus på en ligelig kønsfordeling.
Udover de faste medlemmer af Sundhedsfremmeudvalget, blev der løbende inviteret relevante videns- og erfaringspersoner med på møderne ad hoc, når konkrete fokusområder skulle drøftes.
Herved blev drøftelserne nuanceret med borgeres-, brugeres-, medarbejderes-, organisationers- samt særlige målgruppers lokale perspektiver, der gav Sundhedsfremmeudvalget nye indsigter og løsningsforslag til beslutningsprocessen.
Økonomi pr. år
< 50.000
Midlerne blev brugt til at dække transportudgifter for udvalgsmedlemmer, til mødeforplejning og materiale samt evt. mødelokaler på lokationer der understøttede de enkelte drøftelser.
En af de vigtigste ting i udvalgets anbefalinger er efter min mening, at så mange af forslagene går på tværs af magistratsafdelinger og sektorer.
Jeg er overbevist om, at sundhedsfremme og forebyggelse først for alvor får ben at gå på, når hovedparten af aktiviteterne finder sted uden for Sundhed og Omsorg – men selvfølgelig med sundhedsafdelingen som en vigtig faglig inspirator og drivkraft. "Health in all policies", har været den store udfordring siden kommunalreformen.
Virkning
Ved etableringen af Sundhedsfremmeudvalget er sundhedsfremme kommet på dagsordenen og det er lykkedes at italesætte og synliggøre at sundhedsfremme og forebyggelse i Aarhus Kommune skal ske på tværs i samarbejde med civilsamfundet og med borgerne.
Ligeledes er byrådspolitikerne blevet klædt på med masser af faglig viden indenfor folkesundhedsområdet, som bæres videre i deres øvrige politiske arbejde.
Der er kommet konkrete løsningforslag på de respektive udfordringer, som Aarhus kommune står over for fremadrettet og disse kan findes i Sundhedsfremmeudvalgets anbefalinger. Løsningerne blev del af udmøntningen af Aarhus Kommunes sundhedspolitik.
En stor del af metoden for arbejdet er videreført i arbejdet med de faste politiske udvalg. Selve tankegangen omkring ”Health in all policies” arbejdes der på mange måder videre med i Aarhus Kommune. Sundhed ind i alt er et af de 7 vilde problemer der arbejdes med i Aarhus Kommune, da det kalder på nye og vilde løsninger og helt sikkert nye former for ledelse (vild ledelse) læs mere her: 7 vilde problemer - Aarhus Kommune
Evalueret
Ja, Internt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
I høj gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad
Yderligere kommentarer
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Sundhedsfremmeudvalget havde ingen midler i ryggen til at implementere indsatser eller forandringer for. Midler skulle via budgetforhandlingerne søges efterfølgende. Hvis der findes byråd rundt omkring i landet, som tør at give særlige opgaveudvalg et budget at løse sine opgaver for, vil udvalgets arbejde langt hurtigere kunne eksekveres.
På denne måde undgår man også at midlerne er forbeholdt et særligt forvaltningsområde, men i stedet er givet til sundhedsfremme og forebyggelse og derved kan administreres ud fra at løse udfordringen med sundhed.
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Hvordan sikrer man at borgere, fageksperter og politikere bliver ligestillet i en drøftelse, initieret af kommunen? Det kunne have været en barriere, men blev det aldrig af særligt to årsager: De udpegede byrådspolitikere og eksterne eksperter havde et stort iboende ønske om rent faktisk at gøre politikudvikling mulig sammen med borgerne og civilsamfundet. Deres opdrag glemte de aldrig og de var ekstremt lyttende og anerkendende i deres tilgang. Samtidig sikrede sekretariatet en skarp forventningsafstemning med udvalget og gav dem forud for hvert møde en introduktion til de inviterede borgere, ligesom der blev udarbejdet en drejebog, der sikrede taletid til alle.
En stor del af møderne blev grundet Covid19 afholdt virtuelt, hvilket var en udfordring, når man havde borgere og civilsamfundsaktører med i drøftelserne. Her betyder øjenkontakt og kropssprog mere, da borgerne ofte giver meget af dem selv i form af personlige fortællinger eller holdninger, som ligger dem på hjertet, eller som de repræsenterer for en større gruppe. Det kræver meget forberedelse forud for møderne, hvor de skal opbygges tryghed og tillid til drøftelserne.
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
I sekretariatets forarbejde med oplæggene til drøftelserne, blev der for alvor arbejdet på tværs af både eksisterende politiske afsæt, interne og eksterne organiseringer og ansvaret for det forebyggende arbejde samt forsknings- og borgerbaseret viden.
Arbejdet var meget relationsbåret og krævede godkendelser mange steder fra, hvilket var tidskrævende, men også godt givet ud. Ligeledes blev der arbejdet meget med kommunikation og grafik, så baggrunden for drøftelserne var lettere at gå til for udvalgsmedlemmerne, der ikke har meget forberedelsestid og ofte skal sætte sig ind i fagligt svært tilgængeligt stof. Se eksempel på oplæg i form af avis i filen "Eksempel på temaoplæg"
Følg denne case
0 Comments
Relaterede cases
Borgerinddragelse Implementering Kapacitetsopbygning Partnerskabsaftale Sundhed på tværs Tværkommunalt samarbejde Tværsektorielt samarbejde
AlleCivilsamfundetPolitikere
Boligområder Byens rum Dagtilbud Erhvervsskoler Folkeskoler Foreningslivet Jobcenter Naturen Ungdomsuddannelser
Sundhed på tværs – en mastercase
En tværgående kvalitativ analyse af 40 casebeskrivelser fra forskellige kommuner i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed
Gem case til senere?
Udskriv caseTilføj en case fra din kommune
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!
