Hjælp til unge til at komme af med nikotinafhængighed (cigaretter, røgfri-tobak, e-cigaretter mm.)

Samarbejde med Stoplinien

Udskriv case

Kontakt

Jo Jacobsen
Rygestoprådgiver, tovholder
Stoplinien

Tlf: 51626056
cw62@kk.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er i drift

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Kommune/organisation

Formål

Tilbyder telefonisk rådgivning til unge, der gerne vil stoppe med at ryge, bruge snus (røgfri tobak) og/eller e-cigaretter.

Målgruppe & Arena

Alle unge, som gerne vil stoppe med at bruge nikotinprodukter, og som gerne vil have hjælp til at håndtere abstinenser og omlægge vaner (fx i forbindelse med røgfri skoletid, fester mv.).

Type af indsats

Indsatsen er i drift

01/04/2021

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Tilbud
  • Beskrivelse af indsats

    Stoplinien tilbyder en rådgivningssamtale til alle, der ønsker at stoppe med at bruge nikotinprodukter, ønsker at skære ned eller har brug for hjælp til at fastholde et stop.

    Unge kan ringe til Stoplinien eller sende en sms. Stoplinien ringer tilbage inden for 1-3 hverdage, når der modtages en sms.

    Kommuner kan indgå aftale med Stoplinien om individuelle, telefoniske rådgivningsforløb på Stoplinien. Unge fra kommuner med aftale om forløb tilbydes 5-7 rådgivningssessioner, hvor en rådgiver fra Stoplinien ringer op på aftalte tidspunkter.

    Stoplinien har siden 2017 tilbudt rådgivning til unge, som gerne vil stoppe med at ryge eller bruge andre nikotinprodukter.

    Rådgivningen til unge bygger på Kræftens Bekæmpelses koncept, og på erfaringerne fra Stopliniens deltagelse i projekt FOKUS, som Statens Institut for Folkesundhed gennemførte i 2017-2020 med økonomisk støtte og sparring fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

    Læs mere om projekt FOKUS her

    Materiale

    Organisering og samarbejdspartnere
    Stoplinien er ansvarlig for rådgivning og dokumentation.

    Kommunen (og/eller skolen/uddannelsesinstitutionen) er ansvarlig for at gøre de unge opmærksomme på, at de kan få professionel, nærværende, relevant og respektfuld rådgivning hos Stoplinien, samt at de kan kontakte stoplinien telefonisk eller på sms. Det kan evt. ske ved at hænge plakater op på skoler og uddannelsesinstitutioner, i forbindelse med implementeringen af Røgfri Skoletid.

    Rekruttering

    Plakater og roll-ups med teksten ”Bliv røgfri” og ”Bliv snusfri” kan printes fra Stopliniens hjemmeside her

    Det anbefales også, at al personale på skolerne kender Stopliniens tilbud og kan henvise til det, når de møder de unge.

    I forbindelse med rekruttering er det værd at bemærke, at erfaringer fra projekt FOKUS viser, at unge kan opleve det som pinligt at søge hjælp til rygestop.

    Økonomi pr. år

    Ikke oplyst

    Et individuelt, telefonisk forløb hos Stoplinien koster 800 kr. Stoplinien opkræver først betaling fra kommunen efter 3. samtale. Forløb registreres desuden i STOPbasen og prisen inkluderer 6 måneders opfølgning.

    ”Evalueringen af projekt FOKUS viser, at 71 pct. at de unge var ”glade” eller ”meget glade” for den rådgivning, de modtog fra Stoplinien"

    Susan Andersen, Forsker, Statens Institut for Folkesundhed

    Virkning

    Stoplinien registrerer alle samtaler* og kan dermed dokumentere antal samtaler i forskellige kommuner, emnet for rådgivning (fx rygning, snus eller e-cigaretter), alder mv.

    * Fokus i samtalerne er på at skabe en god relation, afdække motivation og på samtalen om adfærdsændring. Dokumentation af demografiske data mv. sker ikke på bekostning heraf.

    Evalueret

    Ja, Internt evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I mindre gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Alle der har arbejdet med rygestop målrettet unge ved, at der mangler viden om, hvordan vi bedst stykker et tilbud sammen, som appellerer til unge og som virker.
    Stopliniens rådgivningstilbud til unge kan fungere som kommunens tilbud til unge eller som et supplement til kommunens øvrige tilbud målrettet unge.

    Indtil ultimo 2022 registrerede vi alder, på dem vi talte med, i intervallerne 0-19 år og 20-29 år. Nu registrerer vi eksakt alder.

    Antal samtaler på Stoplinien med aldersgruppen 0-19 år:

    2018: 251 2019: 219 2020*: 174 2021: 242 2022: 204

    Antal samtaler på Stoplinien med aldersgruppen 20-29 år:
    2018: 491 2019: 450 2020*: 423 2021: 674 2022: 469

    * Registreringen af samtaler på Stoplinien har været udfordret af corona-pandemien og den deraf følgende overgang til hjemmearbejde. Det estimeres, at ca. 5-10 pct. af samtalerne på Stoplinien ikke er registreret.

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Begyndelsen af et skoleår er et oplagt tidspunkt at unge har mulighed for at stoppe med at bruge nikotinprodukter.

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Personale på skoler og uddannelsesinstitutioner kan opleve det som grænseoverskridende at tale rygning og anden nikotinbrug med unge. Det kan hjælpe, at de ved, at de kan tilbyde de unge hjælpe til at håndtere deres afhængighed.

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x