Formål
Denne case var en del af Sund By Netværkets aktionslæringsforløb Naturens Rige, som forløb fra 2017-2019.
Syddjurs Kommune har rigtig mange tilbud for borgere, der er blevet sygemeldt, men ikke et eneste forebyggende tilbud. Formålet med indsatsen blev derfor at lave et forløb for borgere, der var i risikogruppen for at blive sygemeldt med stress. Målet med indsatsen var, at deltagernes stressniveau skulle sænkes, så de ikke længere var i denne risikogruppe. I praksis skulle de under 16 på ’Perceived Stress Scale’ (PSS), da det er grænsen for, hvornår den enkelte er i betydelig risiko for at blive langtidssygemeldt.
Målgruppe & Arena
Borgere tilknyttet arbejdsmarkedet (definition: i beskæftigelse, modtagere af dagpenge eller sygedagpenge, afklaret til flexjob.)
Type af indsats
Indsatsen er et projekt
Projekt periode
01.01.2017 - 31.12.2019
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Syddjurs Kommune gennemfører 4 hold årligt. 2 hold i marts-maj (12 uger) og 2 hold i august-oktober (12 uger). Holdene er rene kvindehold og rene mandehold. Kønsopdelingen har resulteret i at mændene henvender sig og vi har ventelister til begge kønsopdelte hold hver gang. Tidspunktet er det samme: kl. 17-20.
Vi har udviklet et forløbsprogram, som udgør en rammesætning - der er visse ritualer vi laver med deltagerne hver eneste gang vi mødes. Eksempelvis starter og slutter vi altid ved bålet, vi leger en leg med fokus på bevægelse, vi går stillegang eller styrker vores kropskompas m.fl. Ved at gøre nogle øvelsesseancer til ritualer, styrker vi overførselsværdien til borgers hverdag samt til den månedlige frivillige fastholdelsesforening Rodfæste, som er til tidligere deltagere.
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Indsatsen har været et samarbejde mellem Syddjurs Kommune og Danmarks Jægerforbund (DJ). Aktionslæringsgruppen har primært bestået af projektlederen, som er ansat som sundhedskonsulent i kommunens sundhedshus og en ansat fra DJ’s Outdoor og Event-afdeling.
Indsatsen har været organiseret således, at den ansatte fra DJ har været primær underviser og facilitator på forløbet, da han har haft kompetencerne i naturen og naturformidling. Projektlederen fra kommunen, der også er uddannet psykoterapeut, har været med-underviser og haft fokus på den terapeutiske del og anvendelige værktøjer til håndtering af stress. Med tiden er samarbejdet blevet mere ligeværdigt. Sundhedskonsulenterne og Naturvejlederne er blevet uddannet sammen ved Vinatur, og er alle nu uddannet Naturterapeuter. Alle er ligeværdige og faciliterer forløbene sammen - der er en naturterapeut med fra hver organisation, som danner makkerpar på henholdsvis mande- og kvindeholdene.
Rekruttering
Borgerne er fortrinsvis rekrutteret via kommunens kommunikationskanaler. Herunder specifikke kampagner på bla. SoMe. I rekrutteringen er kønsopdelingen vægtet, hvilket har gjort det markant lettere at rekruttere mændene. Rekrutteringen af de unge (unge-forløb er efterfølgende implementeret i driften) er foregået i et samarbejde med skoleforvaltningen i Syddjurs Kommune. Forløbene brandes selvstændigt som "Naturlig Ressource", og altså ikke som et kommunalt tilbud.
Økonomi pr. år
Ikke oplyst
Fællesskabet har været noget særligt. Deltagerne har følt sig respekteret, hvilket har skabt tillid.
Virkning
Indsatsen har haft positiv betydning for deltagernes trivsel og de oplever, at deres stressniveau er blevet sænket.
Det at være i naturen skaber glæde og ro for deltagerne, da sanserne bringes i spil. Naturen stiller ikke særlige forventninger eller krav.
Fællesskabet har været noget særligt. Deltagerne har følt sig respekteret, hvilket har skabt tillid. De er ikke blevet mødt med en masse forventninger eller krav.
Naturen har haft betydning for fællesskabet.
Deltagerne har kunnet anvende de konkrete værktøjer/ aktiviteter (fx hjernepauser, søvndagbog, sanketur), hvilket har haft betydning for deres håndtering af deres stress.
Det har været en positiv oplevelse ikke at have en fuldstændig fastlagt plan for aktiviteterne i indsatsen, men at naturen (bl.a. vejret) har været med til at afgøre
indholdet fra gang til gang.
Det interne samarbejde har været givende, da aktionslæringsgruppen har besiddet forskellige kompetencer, som er blevet bragt i spil. Derudover har det haft betydning, at begge køn har været repræsenteret i gruppen.
Metode: Fokusgruppeinterview
Evalueret
Ja, Internt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Projektet er siden overgået til drift - i form af gratis gruppeforløb målrettet:
- voksne i 12 ugers forløb i samarbejde med Sundhedsteamet i Syddjurs Kommune
- unge i et 21 ugers lukket forløb i samarbejde med Sundhedsteamet og Skoleforvaltningen i Syddjurs Kommune
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Det er vigtigt, at deltagergruppen ikke bliver for stor, da det bliver for overvældende for deltagerne, samt at der har været en tydelig afklaring af deltagernes forventninger til indsatsen
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Det har betydning for deltagerne, at underviserne personligt har erfaring med stress.
Naturen og faciliteringen af indsatsen har betydning for deltagernes oplevelse af indsatsen.
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!