Træningsbussen i Frederiksberg Kommune
Træning i buskørsel for ældre med gangbesvær - et samarbejde mellem Ældresagen og Frederiksberg Kommune
Formål
Projektets formål:
• At styrke forebyggelse af tab af muskelmasse, muskelsvigt og muskelfunktion (sarkopeni) hos 65+ årige på en effektiv og bæredygtig måde og dermed øge borgernes evne til at klare sig selv længst muligt og deres tro på det samt deres tryghed, livskvalitet og selvstændighed samt forebygge fald og indlæggelser.
• At bidrage til at forsinke og/eller reducere behovet for / brugen af kommunale ydelser, lægekontakt og hospitalsindlæggelser
Projektets mål:
• At udvikle og afprøve effektive indsatser til at fremme tung styrketræning til borgere 65+ i civilsamfund
• At generere viden og erfaringer om mulige veje til, hvordan man kan understøtte passende faglighed og faciliteter omkring træning i civilsamfundet, samspil og brobygning mellem kommunale og/eller regionale sundhedstilbud, praktiserende læger og civilsamfund samt hvordan man kan styrke fastholdelse, så træning bliver regelmæssig
Målgruppe & Arena
Målgruppen var borgere på 65 år og derover i eget hjem i risiko for tab af funktionsevne, og som er i kontakt med kommunale og/eller regionale sundhedstilbud fx genoptræning, ambulatorier, praktiserende læge, forebyggende hjemmebesøg og sundhedskurser. Alle skal kunne træne på eget initiativ og ansvar.
Projektet blev udført i et samarbejde mellem aktører i civilsamfund, kommune og region – og holdene blev varetaget af fire idrætsforeninger i Vejle Kommune med projektansat i Idræt i Dagtimerne som brobygger og facilitator.
Type af indsats
Indsatsen er et projekt
Projekt periode
01.08.2024 - 31.03.2026
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Indsatsen bestod af et langvarigt, progressivt styrketræningsforløb for borgere over 65 år.
Forløbet strakte sig over 9 måneder.
Der blev gennemført 2 mødegange pr. uge.
Hver session varede 60 minutter samt efterfølgende 30 minutter social aktivitet.
Træningen blev afholdt i træningscenter med adgang til styrketræningsmaskiner og frie vægte.
Træningen tog udgangspunkt i principperne for tung progressiv styrketræning og blev gradvist intensiveret over de 9 måneder.
En fysioterapeut stod for oplæring af frivillig herunder introduktion til øvelser, teknisk instruktion og sikkerhedsretningslinjer.
En frivillig stod for den løbende afvikling af træningen, herunder støtte, registrering af progression og motivering af deltagerne.
Nødvendige kompetencer for den frivillige er grundlæggende forståelse for øvelser, tryghedsskabende kommunikation, evne til at støtte og motivere
For fysioterapeuten der understøtter den frivillige, er viden om aldringsfysiologi, tung progressiv styrketræning, vurdering af kontraindikationer, sikker belastningsstyring samt pædagogisk oplæring af frivillige.
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Projektet i Sundhedsklynge Lillebælt er organiseret som et samarbejdsprojekt mellem aktører i civilsamfund, kommuner, regionen/sygehus og almen praksis. Sundhedsklynge Lillebælt er projektejer.
Holdene blev varetaget af fire idrætsforeninger i Vejle Kommune – Vejle, Egtved, Give og Gauerslund med projektansatte i Idræt i Dagtimerne som brobygger og facilitator.
Rekruttering
Borgere blev dels henvist til TOT-hold via forebyggende hjemmebesøg, genoptræning, sygehus og almen praksis eller var selvhenvisere pba. annoncer/opslag. En forsamtale inden optagelse på hold har understøttet det rette match mellem hold og borger. I tilfælde af mismatch er alle blevet oplyst om andre muligheder i Vejle Kommune via især platformen www.aktivsammen.vejle.dk
Det var oprindeligt planen, at det udelukkende var regionale og kommunale aktører, der kunne henvise. Men det viste sig ikke fremkommeligt. Udvalgte afdelinger på Sygehus Lillebælt Vejle og Kolding samt udvalgte alment praktiserende læger havde et vist antal pladser på hvert hold. Men det blev af forskellige grunde ikke reelt realiseret og implementeret, og derfor fik selvhenvisere også mulighed for at deltage. De udgjorde majoriteten af holdsammensætningen.
Økonomi pr. år
500.000 - 1.000.000
Projektet fik tildelt klyngemidler på kr. 1.055.435. Kontakt for yderligere oplysninger.
“Jeg kom for træningen – men jeg blev, fordi jeg kunne mærke, at jeg blev stærkere i både krop og hverdag.”
”Træningen har givet mig følelsen af at komme tilbage til mit gamle jeg, frihed til at mærke, at jeg kan selv, og muligheden for igen at lege med mine børnebørn”
”Nu kan jeg gå 5-6 kilometer om dagen og bruge min krop mere uden smerter. Og så har jeg fået bedre kondition.”
Virkning
• Der var en markant forbedring i muskelstyrke på 32,9% over en 9 måneders periode. Med en meget tydelig og kontinuerlig fremgang over hele perioden.
• Forbedret fysisk funktionsevne (SPPB) på 25,3 %. Deltagerne får markant bedre funktionsevne i hverdagsaktiviteter.
• Forbedret helbredsrelateret livskvalitet (SF-36). Største forbedringer ses på fysisk betingede begrænsninger med en stigning på 28,3 % og ændring i helbred ift. for 1 år siden 30,5 % stigning. Deltagerne oplever færre fysiske begrænsninger og vurderer deres helbred markant bedre end året før.
• Der ses en høj tro på egne evner til at styrketræne jævnligt (2-3 gange om ugen). Over 9 måneder siger troen fra 83 % til 97 % svarende til 16,9 %. Det er et stærkt tegn på bæredygtig fastholdelse.
• Behov for kommunal hjælp forbliver meget lav (0–1 person)
• Den samlede udvikling peger på en stærk og vedvarende positiv effekt over 9 måneder – særligt på fysisk funktion og oplevet helbred.
Evalueringen tog afsæt i et evalueringsdokument, der beskrev hvilke succeskriterier, evalueringsspørgsmål og indikatorer projektet skulle dokumentere og kunne dokumentere. De tre evalueringsspørgsmål drejede sig om:
• I hvilket omfang har TOT-hold i hver TOT-kommune opfyldt projektets succeskriterier for de deltagende borgere?
• Hvordan så borgerflowet ud fra opsporing, henvisning, brobygning, træning og fastholdelse i træning?
• Hvilke organisatoriske hovedfund har TOT-projektet hhv. for de lokale projekter og på tværs – ift. faglighed og faciliteter, samspil og brobygning samt fastholdelse?
Dataindsamlingen var baseret på både kvantitative mål og registreringer i form af fysisk tests, spørgeskemaer og flow-parametre samt mere kvalitative beskrivelser og erfaringsopsamlinger ift. organisation, rammer og samspil.
Evalueret
Ja, Internt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
1. Udvikling af henvisningsveje lykkedes – men implementeringen gjorde ikke
Projektet udviklede gode og klare henvisningsveje mellem sygehus/almen praksis og forsamtale/TOT‑hold.
Implementeringen blev dog markant udfordret og blev reelt ikke gennemføre i praksis. Dette skyldes manglende forankring og prioritering.
2. Frivillige stod med et stort ansvar uden daglig faglig backup
Tung styrketræning kræver løbende vurdering af teknik, belastning og deltagernes helbred. Når frivillige uden sundhedsfaglig uddannelse står for dette alene, opstår der naturligt usikkerhed. Det påvirker både intensiteten, progressionen og sikkerheden i træningen. Projektets kvalitet blev sårbar, når fagpersonen ikke var til stede regelmæssigt.
3. Modellen kræver stabilitet hos både frivillige og deltagere
Et 9‑måneders forløb er langt. Frivillige kan blive syge, få andet arbejde eller miste motivationen. Deltagere kan have udsving i helbred, som kræver justeringer. Begge dele skete i projektet og skabte perioder med ustabil træningsdrift.
4. Individuelle træningsbehov kræver faglig monitorering
Seniorer over 65 år har ofte forskellig fysisk formåen, smerter, kroniske sygdomme eller dagsformssvingninger. Uden faglig vurdering kan belastningen blive for høj for nogle – og for lav for andre.
5. Progression i tung styrketræning er kompleks
At øge vægt, justere teknik og følge med i deltagerens udvikling kræver solid fysiologisk forståelse. Frivillige kan lære meget, men det er svært at vurdere progression korrekt uden løbende faglig sparring.
Derfor blev træningen ikke altid så tung eller progressiv som den optimalt set burde for at få fuldt udbytte.
6. Krav til organisering er høje
Forløbet kræver struktur, planlægning, træningslokaler, udstyr og koordinering. Selv små organisatoriske udfordringer kan få store konsekvenser i et langt forløb.
Derfor: Projektet viste, at modellen kun fungerer godt, hvis kommunen sikrer en vis organisatorisk robusthed.
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
1. Betydningen af grundig oplæring af frivillige. Forløbet viste, at frivillige kan varetage opgaven sikkert og effektivt, når de får en tydelig introduktion til øvelser, teknik, progression og sikkerhed. Det er vigtigt med løbende sparring og mulighed for at stille spørgsmål, især i starten af forløbet.
2. Stabilitet og kontinuitet giver resultater. Det lange 9 måneders forløb og faste træningsrutiner bidrog til høj deltagelse og god progression. Kontinuitet er afgørende for seniorer, særligt ved tung styrketræning, hvor styrkeudvikling kræver tid.
3. Frivilliges rolle i motivation og fællesskab. Den frivillige skabte tryghed, nærvær og fællesskab, hvilket styrkede borgernes motivation. Relationer og social støtte var en vigtig drivkraft for fremmøde og fastholdelse.
4. Progression kræver opmærksomhed. Frivillige havde brug for støtte til vurdering af belastningsstigning og tilpasninger på dage med nedsat energi eller smerter. Regelmæssig faglig opfølgning fra fysioterapeuten var derfor væsentlig.
5. Klare rammer øger kvaliteten. Standardiserede træningsprogrammer, instruktionsark og registrering af belastninger gjorde det lettere for frivillige at arbejde systematisk og sikre ensartet træning på tværs af deltagere.
6. Fokus på sikkerhed og tryghed. Seniorer har ofte varierende dagsform og helbredsmæssige forhold. Det er vigtigt, at frivillige lærer at observere tegn på overbelastning, svimmelhed eller smerte – og at de ved, hvornår der skal afbrydes eller tilkaldes faglig støtte.
7. Potentiale for skalering. Modellen med faglig oplæring + frivillig drift ser lovende ud i forhold til at skabe kapacitet, fleksibilitet og vedvarende tilbud. Der er potentiale for at udbrede konceptet til andre typer træningshold eller målgrupper.
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Opmærksomhedspunkter til implementering:
1. Grundig oplæring af frivillige er afgørende. Det er vigtigt, at frivillige får en tydelig introduktion til øvelser, sikkerhed og progression, samt adgang til instruktionsmateriale. En kort opfølgningssession efter de første uger kan sikre kvalitet og tryghed.
2. Skab faste rammer og brug klare træningsprogrammer. Standardiserede programmer, registreringsark og tydelige træningsprocedurer gør forløbet lettere for frivillige at drive selvstændigt og bidrager til ensartet kvalitet.
3. Løbende faglig sparring bør planlægges fra start. Selv om frivillige varetager træningen, er det vigtigt med faste kontaktpunkter til en fysioterapeut for at sikre korrekt belastning, justeringer og håndtering af evt. helbredsmæssige spørgsmål.
Barrierer i forhold til gennemførsel:
1. Usikkerhed blandt frivillige i starten. Flere frivillige kan være tilbageholdende ift. at styre tung styrketræning, da de frygter at gøre noget forkert. Dette kræver ekstra støtte i opstartsfasen.
2. Variation i deltagernes dagsform og helbred. Seniorer kan have store udsving i energiniveau, smerter eller sygdom, hvilket kan gøre det udfordrende for frivillige at vurdere progression og tilpasning uden faglig backup.
3. Afhængighed af frivilliges kontinuitet. Hvis en frivillig bliver forhindret, kan træningen mangle stabilitet. Det er derfor en fordel at have minimum to frivillige tilknyttet eller en backup løsning.
4. Tilgængelighed af træningsfaciliteter. Der kan opstå udfordringer med adgang til maskiner, booking eller trængsel i træningscentre, hvilket påvirker flow og sikkerhed.
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
• Økonomi
• Engagement
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!
Telefon +45 29666549
Skriv til os
