Formål
Mindre mobile ældre, der bruger rollator eller stok, føler sig usikre ved at tage bussen og har brug for hjælp til at blive trygge til at tage bussen igen.
Indsatsens formål er at gøre de ældre trygge og klar til at køre med bus igen.
1. delmål: At give ældre med gangbesvær mulighed for at træne buskørsel med mange gentagelser under superviseret opsyn og vejledning af en kvalificeret fysioterapeut som underviser
2. delmål: at give ældre succesoplevelser og mod på at tage bussen igen
3. delmål: At give ældre mulighed for at mødes og italesætte de barrierer og forhindringer, som de oplever, når de tager bussen og sammen hjælpe og inspirere hinanden til at se nye muligheder
Målgruppe & Arena
Indsatsen er rettet mod mindre mobile ældre med rollator og/eller stok
Type af indsats
Indsatsen er et projekt
Projekt periode
16.06.2022 - 03.10.2022
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Indsatsen omhandler et kursus "Bliv tryg i at køre med bus igen", der primært afholdes sent forår, sommer og tidlig efterår, da kurset finder sted udendørs. Kurset er et samarbejde mellem Ældresagen Frederiksberg og Frederiksberg Sundhedscenter.
I Frederiksberg Sundhedscenters træningshave har vi bygget en træningsbus/bussimulator, hvor vi kan træne buskørsel med mange gentagelser.
Vi afprøver pt forskellige antal mødegange pr. kursus for at få erfaringer med hvad der giver bedst mening og gør den største forskel. Max 6 borgere kan deltage på kurset, der varetages af en kvalificeret fysioterapeut eller psykomotorisk terapeut med stort kendskab til målgruppen og med tilknytning til Frederiksberg Sundhedscenter.
På kurset vil borgeren få mulighed for at øve på- og afstigning, hvordan de stiller deres rollator og finder hen til en ledig plads. Deltagerne får desuden mulighed for at sætte ord på deres utryghed og barrierer ved at tage bussen, og der sættes tid af til indbyrdes erfaringsudveksling og inspiration. Hvis kurset har flere mødegange, får deltagerne mulighed for at prøve at tage en rigtig bus sammen med underviseren, efter de har øvet sig mange gange i træningsbussen.
Materiale
Organisering og samarbejdspartnere
Kurset er et samarbejde mellem Ældresagen Frederiksberg og Frederiksberg Sundhedscenter. Ældresagens opgave er at oprette kurserne, så borgerne kan tilmelde sig, samt ansætte underviserne. Frederiksberg Sundhedscenters opgave er at stille træningsbussen til rådighed, rekruttering og promovere tilbuddet til relevante samarbejdspartnere fx. Genoptræningsafdelingen, Visitationsenheden, Faldklinikken, Frederiksberg Hospital, aktivitetscentre m.fl.
Rekruttering
Vi rekrutterer borgere til indsatsen igennem digitale platforme, lige fra video på facebook, hjemmeside, infoskærme i Frederiksberg Sundhedscenter. Informationsmateriale deles ud til Faldklinikken og Visitationsenheden, som kan henvise til kurset, når borgere ansøger om hjælpemidler fx. rollator.
Økonomi pr. år
< 50.000
Virkning
Projektet er i sin spæde start og der er ikke indsamlet resultater endnu.
Evalueret
Nej, Ikke evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
For at kunne efterligne denne indsats, kræver det en opførelse af en træningsbus. Du kan se, hvordan træningsbussen ser ud i denne video:
https://sund.frederiksberg.dk/traeningsbus
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
Ikke fundet nogle ;-(
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!