Tobaksforebyggelse blandt børn og unge på uddannelsesinstitutioner

En mastercase udarbejdet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed

Udskriv case

Kontakt

Jan Andersson
Projektleder, sundeborgere.dk
Sund By Netværket

Tlf: 29666549
jaan@sundbynetvaerket.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er i drift

Økonomi pr. år

Ikke oplyst

Formål

Følgende mastercase baserer sig på erfaringer fra eksisterende rygeforbyggende indsatser målrettet børn og unge på uddannelsesinstitutioner på Sundeborgere.dk og er derfor ikke – i sig selv – udtryk for en aktuel indsats.
Der er tale om en kvalitativ analyse der samler tværgående erfaringer og læringspunkter fra rygeforbyggende indsatser målrettet børn og unge. Mastercasen er en tværgående kvalitativ analyse af 11 kommunale casebeskrivelser, som er uploaded på Sundeborgere.dk, og beskriver disse tværgående erfaringer og læringspunkter fra de faktiske cases. Læringspunkter, fordele og barriere er tilføjet af Sund By Netværket

Formålet med denne mastercase er at sammenfatte en række kommuners fælles erfaringer med indsatser rettet mod at mindske antallet af unge rygere, og opsummerer fællestræk på tværs af de forskellige cases. Denne opsummering vil kunne bruges som inspiration for andre kommuner, i arbejdet med at tilrettelægge egne rygeforebyggende indsatser målrettet børn og unge på uddannelsesinstitutioner. Denne tværgående sammenfatning giver et overblik over de vigtigste erfaringer og læringspunkter fra de 11 kommunale casebeskrivelser, og er dermed en genvej til, at danne sig et overblik over praksiserfaringerne på området.

Hvad er indsatsernes formål?
Fælles for de indsatser vi har analyseret er, at de alle har til formål at nedbringe antallet af unge rygere på forskellige uddannelsesinstitutioner.

Målgruppe & Arena

Den primære arena for de cases, vi har analyseret, har været grundskolen og ungdomsuddannelserne. Indsatserne primære målgruppe er derfor hovedsageligt børn og unge i udskolingen, primært 7.-10. klasseselever, samt elever på ungdoms- og erhvervsuddannelser. Den sekundære målgruppe er elever over 20 år, uddannelsesinstitutionernes medarbejdere, samt elevernes forældre.

De inkluderede indsatsers formål har fortrinsvis været at forebygge rygestart blandt børn og unge i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt hjælpe dem, som allerede er begyndt at ryge, med at stoppe eller reducere deres forbrug. Fælles for langt størstedelen af de analyserede indsatser er, at de har været flerstrengede, altså har inkorporeret flere forskellige forebyggende tiltag på samme tid, og anvendt en række sammenlignelige elementer. Disse elementer vil blive beskrevet i de kommende afsnit.

Type af indsats

Indsatsen er i drift

01/06/2020

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Rammer
  • Beskrivelse af indsats

    De analyserede cases på Sundeborgere.dk viser, at kommunerne oplever at flerstrengede tiltag til forebyggelse af rygning blandt børn og unge er velegnede til at mindske rygning blandt unge. Indsatserne lægger sig i mange tilfælde op ad Kræftens Bekæmpelses rygeforebyggende indsats X:IT, hvis formål er at nedbringe andelen af rygere i udskolingen i grundskolen.
    På trods af at X:IT i udgangspunktet henvender sig til grundskolen, bruger flere kommuner elementer fra i X:IT, herunder kompetencegivende undervisning og røgfri skoletid, i andre arenaer som fx kurser målrettet lærere på erhvervsskoler, der klæder dem på til at kunne tale med eleverne om deres rygevaner, og håndtere en røgfri skoledag. Indsatserne, som vi har analyseret, gjorde brug af følgende tiltag:

    • Røgfri skoletid
    • Kompetencegivende undervisning
    • Røgfri aftaler og forældreinddragelse
    • Rygestoptilbud på skolen
    • Fællesskaber, der kan erstatte rygefællesskabet

    Røgfri skoletid
    Langt størstedelen af casene på Sundeborgere.dk, som indgår i denne sammenfatning, har gjort brug af Røgfri skoletid. Princippet for Røgfri skoletid er, at elever, lærere, andet personale samt besøgende på skolen ikke må ryge i skoletiden – heller ikke, hvis de forlader skolens område i løbet af dagen. Røgfri skoletid sikrer et røgfrit miljø, samt at eleverne ikke oplever rygning som en naturlig del af deres hverdag.

    Kommunerne oplever at have gode erfaringer med at implementere Røgfri skoletid på grundskolen, ungdomsuddannelser, samt erhvervsskoler. Det pointeres dog, at der kan være en udfordring med at få visse elever til at overholde røgfri skoletid, da de har mulighed for at forlade matriklen. Institutionerne er ekstra opmærksomme på disse elever og støtter dem i højere grad. Det erfares også, at det nødvendigt at lave opsøgende håndhævningsarbejde rundt om skolen, for at eleverne ikke oplever, at lærerne er ‘ligeglade’. Erfaringer fra sundeborgere.dk med røg- og tobaksfri uddannelsesbyer, bl.a. i Vejle, har været gode. Her implementeres røg- og tobaksfri studietid på alle kommunens uddannelsesinstitutioner samtidigt.

    Kompetencegivende undervisning
    Flere kommuner har gjort brug af undervisning omkring rygning. I flere tilfælde er undervisningen baseret på X:IT-materialet og udbydes i overensstemmelse med X:IT. Det er hensigten, at undervisningen klæder eleverne på til at vælge rygning fra samt til at modstå presset for at begynde at ryge. Eleverne lærer bl.a. at rygning har konsekvenser – både helbredsmæssige, miljømæssige og økonomiske. Derudover undervises eleverne i, hvilke faktorer der påvirker deres valg, herunder tobaksindustriens metoder, flertalsmisforståelser, og hvordan reklamer påvirker valg. Den kompetencegivende undervisning klæder eleverne på til at træffe informerede valg. Hvis X:IT-materialet benyttes, bør man være opmærksom på at dette er udviklet til et grundskoleniveau. X:IT er ikke udviklet til ungdomsuddannelser. Der er dog erfaringer fra cases på sundeborgere.dk med at facilitere korte samtaler om røgfrihed med eleverne på ungdomsuddannelser, blandt andet ved brug af Very-Brief-Advice. (se f.eks. Sund By Netværkets Very Brief Advice værktøj: https://sund-by-net.dk/wp-content/uploads/2017/03/VBArygestop.pdf)

    Røgfri aftaler og forældreinddragelse
    Et andet vigtigt element, inspireret fra X:IT, er røgfri aftaler, som eleven indgår med forældrene. Den røgfri aftale indebærer, at eleven skriver under på at holde sig røgfri i ét skoleår ad gangen. Aftalen indgås mellem eleven og forældrene, eller en anden voksen med nær relation til barnet/den unge. Som skole kan man vælge at afholde en lodtrækning blandt elever med røgfri aftaler. I slutningen af skoleåret trækkes der lod om en præmie, blandt de elever, der har overholdt deres aftale.

    Derudover er der erfaring med forældreinddragelse i grundskolerne, da forældrenes holdninger til rygning smitter af på børnene. Der er ingen erfaring fra Sundeborgere.dk med hverken røgfri aftaler eller forældreinddragelse på ungdoms- eller erhvervsuddannelserne.

    Rygestoptilbud på skolen
    En betydelig del af indsatserne på Sundeborgere.dk tilbyder eller henviser til rygestoptilbud til elever og lærere. Der er erfaring med at udbyde rygestopforløb både på uddannelsesinstitutionen og i samarbejde med kommunen. Der er også et eksempel på, at rygestopforløb til forældre udbydes på de enkelte skoler, hvis der er tilslutning og behov for det. Derudover opfordres elever, der ønsker at stoppe med at ryge, til at bruge Stoplinien og Xhale-app’en, der er særligt udviklet til unge.

    Fællesskaber, der kan erstatte rygefællesskabet
    Nogle af indsatserne understøtter udvikling og facilitering af pauseaktivitet og fællesskaber, der kan erstatte rygefællesskabet og udarbejder konkrete aktiviteter på baggrund af den enkelte institutions behov i forbindelse med Røgfri skoletid. Der er bl.a. erfaring med åben hal, musik i pausen eller lignende. Én skole har erfaring med at facilitere en temadag, hvor alle elever kan være med at udvikle aktiviteterne.

    Materiale

    Mastercase - PDFDownload

    Organisering og samarbejdspartnere
    Der er stor variation i organiseringen af indsatserne på Sundeborgere.dk. Ikke desto mindre, er der erfaring med at skolelederen på de enkelte uddannelsesinstitutioner, i samarbejde med de involverede medarbejdere på skolen, har ansvaret for, at den flerstrengede indsats bliver implementeret lokalt.

    Flere indsatser udpeger en tovholder, som skal koordinere indsatsen. Denne kan være en frikøbt medarbejder fra skolen. Desuden peger flere kommuner på, at indsatsen forankres bedst, hvis implementeringen sker i et tæt samarbejde med kommunen, altså skolechefen eller konsulenter på børne- og ungeområdet – og med konsulenter fra Kræftens Bekæmpelse med som lokal rådgivning.

    De peger også på, at en enkelt lærer ikke bør stå alene med arbejdet; opgaver bør fordeles mellem ledelsen, koordinatorer og undervisere på skolen, ud fra den enkelte institutions ressourcer og logistiske muligheder. Erfaringerne indikerer, at organisering og samarbejdspartnere varierer afhængigt af hvilken uddannelsesinstitution indsatsen udbydes på.

    Rekruttering

    Der var stor spredning på rekrutteringsdelen og afhængigt af hvor indsatsens initiativ kom fra, var indsatsernes rekrutteringsstrategier forskellige. Derudover varierede måden hvorpå man forstod ”rekruttering”. Nogle tolkede det som individuel rekruttering, altså rekruttering af børn og unge til indsatsen, hvor andre tolkede det som rekruttering af skoler til indsatsen. Derudover var der flere indsatser der understregede at indsatsen var foranlediget af et politisk krav, hvor kommunen tog kontakt til de respektive skoler og informerede dem om opgaven. Flere indsatser vurderede endvidere ikke at rekruttering var relevant.
    Pr. 1. januar 2021 er Røgfri Skoletid blevet lovkrav på landets grundskoler.

    Økonomi pr. år

    Ikke oplyst

    Der er få sammenlignelige oplysninger omkring de økonomiske forhold i indsatserne på Sundeborgere.dk, men da meget af det brugte materiale enten er gratis eller kun koster meget lidt, udgør udgifterne primært arbejdstimer til medarbejderne på uddannelsesinstitutionen samt i kommunen. Nogle kommuner indordner indsatsen under de eksisterende økonomiske rammer og allokerer medarbejdertimer til indsatsen. Andre har fået ekstern bevilling til at finansiere indsatsen. Der er også erfaring med at kommunen frikøber en person på skolen til at koordinere indsatsen i op til 80 timer om året.

    Hvad er X:IT?
    X:IT er en effektiv rygeforbyggende indsats, udviklet af Kræftens Bekæmpelse, målrettet elever i grundskolen.

    X:IT baserer sig på tre elementer, der sammen skal holde unge røgfri:
    Røgfri skoletid, kompetencegivende undervisning og
    forældreinddragelse.

    For yderligere information omkring X:IT og materiale se: http://www.xit-web.dk/

    Jan Andersson, Konsulent, Sund By Netværkets sekretariat

    Virkning

    Mastercasen for rygeforebyggelse blandt børn og unge på uddannelsesinstitutioner, er en syntese af den erfaring på området, der kan findes på Sund By Netværkets vidensdelings platform Sundeborgere.dk. Følgende mastercase baserer sig på erfaringer fra eksisterende rygeforbyggende indsatser målrettet børn og unge på uddannelsesinstitutioner på Sundeborgere.dk og er derfor ikke – i sig selv – udtryk for en aktuel indsats.

    Evalueret

    Ja, Internt evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Den kompetencegivende undervisning bør ikke udbydes alene og må ikke udelukkende have oplysende karakter, dvs. blot informere eleverne om skadevirkningerne omkring rygning. Der er ingen evidens for, at oplysningsbaseret undervisning har nævneværdig effekt på rygevaner. Det er vigtigt, at den kompetencegivende undervisning udbydes, sådan at den styrker elevernes sociale færdigheder samt træner dem i at forstå, hvilke sociale faktorer der påvirker deres valg, samt hvordan man modstår sådan en påvirkning.

    • Indsatsen har størst effekt, hvis den er flerstrenget, og man bør derfor benytte så mange elementer af indsatsen som muligt.
    • Det anbefales på det kraftigste, at andre tobaks- og røgprodukter end almindelige cigaretter inkluderes i indsatsen, heriblandt også snus og E-cigaretter.

    •Det vurderes, at indsatsen, og materialet i X:IT, har størst effekt, hvis den udbydes flere gange årligt over flere år, men versioner af indsatsen kan udbydes efter den enkelte skoles ressourcer og behov. Indsatsens opgaver fordeles mellem ledelsen, koordinatorer og undervisere på skolen ud fra den enkelte institutions ressourcer og logistiske muligheder.

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Ikke-håndhævet rygeforbud i skoletiden udgør en stor barriere for gennemførelsen af indsatsen. Det er derfor vigtigt at håndhæve forbuddet og have klare retningslinjer for, hvilke konsekvenser en elev møder ved overtrædelse af rygepolitikken. Disse konsekvenser bør være tilstrækkeligt strikte.

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    En flerstrenget skoleindsats har større effekt, hvis den implementeres sideløbende med forebyggende kampagner og samfundsbaserede indsatser. Det vurderes derfor, at effekten af indsatsen højnes, hvis den kombineres med kampagnemateriale fra bl.a. Sundhedsstyrelsen eller Kræftens Bekæmpelse.
    • Ung til ung-indsatser kan inddrages som et element i den flerstrengede indsats på skolen, ved f.eks. at udbyde dele af den kompetencegivende undervisning af jævnaldrende instruktører.
    • Det er især vigtigt for indsatser på ungdomsuddannelser, at lærerne og personalet bakker op om indsatsen. Hvis ikke de forstår vigtigheden af og bakker op om indsatsen, vil effekten være begrænset.
    • Røgfri hjem har betydelig effekt på, om børn og unge starter med at ryge. Det har også effekt, hvis forældrene går udenfor og ryger i stedet for at ryge indenfor.
    • Gør det eksplicit, at rygning ikke er en acceptabel social norm, både på skolen, i elevernes fritid og i forbindelse med fester. Her kan Ung til ung-indsatser benyttes.
    •Det anbefales at etablere en baseline, sådan at indsatsens effekt kan dokumenteres og effektevalueres i fremtiden. Et udsnit af eleverne besvarer et spørgeskema om rygevaner og trivsel, inden indsatsen går i gang og igen efter indsatsens afslutning – eventuelt også gerne undervejs.
    • Erfaringer med røg- og tobaksfri uddannelsesbyer, bl.a. i Vejle, har været gode. Her implementeres røg- og tobaksfri studietid på alle kommunens uddannelsesinstitutioner samtidigt.

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Relaterede cases

    Ikke fundet nogle ;-(

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x