Formål
Vi ville gerne prøve Place Standard Tool i et af vores såkaldte Nærmiljøprojekter ift. at kortlægge potentialer og udfordringer i et lokalsamfund. Helt konkret ville vi afprøve værktøjet i en borgerinddragende proces ud fra arbejdsspørgsmålet:
Hvordan kan klubbens udeområde både være attraktivt for klub-børn og lokalområdets unge udenfor klubbens åbningstid?
Målgruppe & Arena
Vi vil inddrage unge, voksne på klubområdet og naboer omkring det grønne areal, som sammen kan gå på opdagelse i, hvad der fungerer, og hvad der kan udvikles for, at det bliver et attraktivt udested for unge. De unge, så de selv er med til at udvikle området, og de voksne, der bor omkring det grønne område, så de bliver medspillere, når det nye område forhåbentligt tiltrækker flere unge og mere aktivitet.
Lokalområdet som helhed er kendetegnende ved en mangfoldig beboersammensætning, hvor ca. halvdelen af borgerne bor i almene boliger. Det konkrete sted er et grønt område, der ligger op ad en fritidsklub og en børnehave imellem to blokke. Det er et forholdsvist afgrænset område, som er ejet af kommunen
Type af indsats
Indsatsen er et projekt
Projekt periode
01.08.2019 - 31.12.2020
Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne
Beskrivelse af indsats
Projektgruppen valgte at arbejde med 8 ud af de 14 emner, da de skønnede, at de var mest relevante for det pågældende sted, og spørgsmålene blev omformulerede, så de var lettere at forstå og målrettet målgruppen
Deltagerne blev inviteret til en workshop, hvor de først gik på området alene med PST i hånden og udfyldte "cirklen". Dernæst mødtes de i tre faciliterede grupper, hvor de lavede et fælles billede af området i cirklen. Efterfølgende lavede de deres drømmeområde med udklippede billeder og tegninger, som blev givet videre til projektgruppen, der arbejdede videre med et udbudsmateriale.
Til sidst i workshoppen blev deltagerne spurgt: ’Er der noget, vi har været omkring, som vi sammen godt kan gå i gang med nu, og som ikke er afhængig af udbudsmaterialet?’ Her blev der peget på at rive det eksisterende hegn ned, lave skilte og male de udemøbler, som skal blive ved med at være der.
Det arbejde har projektgruppen igangsat sammen med borgerne.
Originalversion blev omdannet så den passede til målgruppen og konteksten med kun 8 spørgsmål fremfor 14 og lukkede spørgsmål fremfor åbne.
Se Silkeborgs version af Place Standard Tool med arbejdsspørgsmål i fil 1
Se evalueringen af det samlede projekt Byens Rum - Livet mellem husene i fil 2
Find alle materialer fra projektet her: Byens Rum - Inspiration og materialer
Organisering og samarbejdspartnere
Lokalområdet hedder Århusbakken, hvor der i øjeblikket er et Nærmiljøprojekt, som påbegyndte januar 2018. Projektgruppen til denne indsats bestod af Projektleder og projektmedarbejder i Projekt Nærmiljø.
Ad hoc involvering og opbakning til forandring i området af skoleledelsen (klubområdet), da det er dem, der ejer det grønne areal samt direktionen i AAB Silkeborg, da de er med til at finansiere udviklingen af området
Rekruttering
Borgerne blev rekrutteret til kortlægningsarrangementet gennem proaktiv rekruttering og relationer opbygget gennem 2 år i Nærmiljø-projektet.
Økonomi pr. år
Ikke oplyst
Ikke relevant. Indsatsen var en del af Projekt Byens Rum - Livet mellem husene
Vi ville gerne have gået i gang med det samme og få nogle af deltagerne og andre beboere i området til at tage fat. Men der er en masse regler og ejerforhold, som først skal afklares. Et hegn på en kommunal grund, hvor unge færdes kan ikke bare klippes over af en forælder, der har en boltsaks, eller man kan ikke bare sætte skilte op i byen uden at have fået lov. Så der skal lige cleares en masse af, før man kan gå i handling sammen med deltagerne
Virkning
På baggrund af kortlægningsarrangementet med Place Standard Tool fik vi skabt en god dialog og ideudviklet med deltagerne. Her fik vi konkrete idéer til udbudsmateriale.
Værktøjet er et godt styringsredskab, der fik os til at fokusere på elementer af udeområdet, vi ellers ikke havde fået øje på. Endvidere vurderes det til at være ne god ramme for gruppedrøftelserne, da alle vurderede de samme emner og ikke kun de emner, de selv var optaget af.
Krav om vurdering af emner var fremmende for processen, og at alle skulle prøve at sætte ord på valget, selvom det var svært for nogen
Evalueret
Ja, Internt evalueret
Vurdering
Er formålet opfyldt?
Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?
Yderligere kommentarer
I dialog med Teknik- og miljøafdelingen vil vi fremadrettet undersøge, om værktøjet kan bruges ifm. nye boligområder eller i forbindelse med udvikling af eksisterende lokalsamfund
Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen
Et opmærksomhedspunkt vedrørende mangel- eller ressourcetænkning i arbejdet med Place Standard Tool; Det er meget nærliggende at gribe fat i de emner, der får lav score, for der er det tydeligt, at det kalder på forbedring. Men der bør også være et fokus på, hvad skal der til for, at vi bevarer de emner, der får høj score.
Et andet er, at man kan risikere, at kortlægningen har fokus på at finde løsninger på problemer lige nu og her frem for at tænke på, hvor området skal hen på sigt. Det bliver ofte nogle her og nu-løsninger fremfor det langsigtede perspektiv.
Derfor: Forventningsafstem både internt i arbejdsgruppen og overfor borgerne, om processen skal udmunde i mindre konkrete handlinger eller input til et større visionsarbejde
Generelle læringspunkter fra projektet:
• Gå bare i gang. Det er et meget let og brugbart værktøj
• Det er vigtigt at sammensætte en god tværfaglig og organisatorisk aktionslæringsgruppe/arbejdsgruppe, så man sikrer ejerskab, opbakning og de rigtige kompetencer
• Få afklaret om der er andre planer i det pågældende lokalområde
• Prøv selv værktøjet af ved at gå rundt med det i et byrum, inden du skal bruge det aktivt – der kommer nogle andre dimensioner og perspektiver.
• Lav værktøjet til jeres eget afhængig af sted og målgruppe. Man kan skalere værktøjet afhængig af tid, ressourcer og output.
• Forventningsafstemme både internt i aktionslæringsgruppen/arbejdsgruppen og overfor borgerne, om processen skal udmunde i mindre konkrete handlinger eller input til et større visionsarbejde.
• Vær tydelig overfor borgerne, hvad man overhovedet kan ændre på.
• Værktøjet kommer mere til sin ret, hvis man går en tur på det valgte sted sammen med borgerne med værktøjet i hånden eller ”in mente”
• Gennemgå emner og spørgsmålene. Det gør, at man får mere ejerskab over redskabet, at man sidder og forholder sig til spørgsmålene og evt. omformulerer dem, så spørgsmålene passer til den kontekst, de skal bruges
• Det er en god idé at optage de fælles drøftelser i kortlægningsarrangementet og tage billeder af de udfyldte ’cirkler’
• Der skal være en facilitator i grupperne og i plenum, der er vant til at facilitere uden at komme med sine egne holdninger
• Det kræver mere forberedelse, end man lige regner med. Både at planlægge, rekruttere og opfølge
Barrierer for gennemførelsen af indsatsen
Vi oplevede, at det af sociale eller kulturelle årsager kunne være svært for nogen af deltagerne helt at forstå, hvorfor vi gerne ville høre deres holdninger, oplevelser og idéer. Det er de ikke altid vant til. Der var også nogen, som havde svært ved at beskrive, hvorfor de havde vurderet, som de havde gjort. Hos nogle af deltagerne var svaret: ’Jeg synes bare, at det er fint nok’ eller ’Det ved jeg ikke’
Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen
At brugen af sensoriske metoder kan bruges til at åbne for deltagernes sanser og fortællinger på en anden måde end spørgsmål/svar. Sensoriske metoder kan være med til at knytte deltagerne til hinanden og stedet, da man åbner for andre ’kanaler’, hvor deltagerne i højere grad giver noget mere personligt til processen. En gåtur er også en slags sensorisk metode.
Den sensoriske metode "drømmescenarier" fungerede godt for nogle af borgerne, da det åbnede for fortællinger, samtaler og smil, som ellers ville have været svære at få frem.
Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!