“Nyt walk&talk møde” i Viborg Kommune

Walk&talk møde med direkte booking i Outlook og ruter markeret med pæle

Udskriv case

Kontakt

Maria Albinus Rømer
Sundheds- og forebyggelsesmedarbejder
Sundhedscenter Viborg

Tlf: 22125774
maro@viborg.dk

Denne case er besøgt

gange

Type indsats

Indsatsen er i drift

Økonomi pr. år

50.000 - 100.000

Kommune/organisation

Formål

Formålet er at udvikle en mødeknap der kan integreres i Outlook -og dermed give mulighed for at nudge medarbejdere til at booke flere møder som walk&talk.
- Det skal være let at booke Walk&talk-møder med borgere, f.eks. en opfølgning med beskæftigelsesfaglig medarbejder -og korte møder mellem hinanden, f.eks. en faglig sparring på en problemstilling.
- Der sættes pæle i jorden som markere ruterne på hhv. 1 km. 2 km og 2,5 km.

Målgruppe & Arena

Målgruppen er både medarbejder til medarbejder og medarbejder til borger. Målgruppen er medarbejdere og borgere som kan gå minimum 1 km. Medarbejderne kan selv vælge om borgerne kan booke et møde som walk&talk.

Arenaer er på de arbejdspladser som ønsker at få markerede gåruter i naturen til walk&talk. Indtil videre er der lavet ruter fra Viborg Rådhuse, men der skal i fremtiden laves ruter fra Sundhedscenter Viborg og Jobigen Viborg.

Type af indsats

Indsatsen er i drift

06/10/2023

Type indsats med udgangspunkt i forebyggelses-pakkerne

  • Rammer
  • Beskrivelse af indsats

    Teamet bag projektet har udviklet en mødeknap der kan integreres i Outlook -og dermed give mulighed for at nudge medarbejdere til at booke flere møder som walk&talk.

    Medarbejderne får en hurtig påmindelse om denne mulighed for mødebooking når de skal vælge at afholde et møde. Knappen blev rullet ud hos alle medarbejdere i Viborg Kommune fredag d. 6/10 – 2023.

    Intentionen er at medarbejdere både nudges til at booke møder med borgere, f.eks. en opfølgning med beskæftigelsesfaglig medarbejder -og korte møder mellem hinanden, f.eks. en faglig sparring på en problemstilling.

    Man går ca. 4 km/t til et gående møde. Der er lavet markerede walk&talk-ruter på 1, 2 og 2,5 km. fra rådhuset. Der arbejdes med yderligere udbygning af markerede ruter ved andre centrale arbejdspladser i kommunen.

    Projektgruppen har udarbejdet en lille opskrift på det gode walk&talk møde. Findes på medarbejdernes webside. Blandt andet hvilke møder der egne sig - og hvilke der ikke gør.

    Det anbefales at bruge diktafonen i telefonens notesystem. Diktér hvad der aftales undervejs og du får det automatisk skrevet om til tekst. Lige til at sende videre til mødedeltagerne.

    Materiale

    Beskrivelse af walk&talkDownload

    1. Oppezzo, M., Schwartz, D.L. Give your ideas some legs: The positive effect of walking on creative thinking (2014) Journal of Experimental Psychology: Learning Memory and Cognition, 40(4), pp. 1142-1152.Download

    Organisering og samarbejdspartnere
    Et samarbejde mellem IT og Digitalisering, Teknik og Miljø (herunder Park og Vej), Personale og Organisation, Beskæftigelse, Jobigen og Sundhedscenteret.

    Rekruttering

    Walk&talk projektet er rullet ud som en del af uge 41 - Hele Danmarks Motionsuge.
    Der vil løbende laves reklame for at denne mødeform er en mulighed fx o ugerne med "tæl skridt". Samtidig vil ledelsen gør opmærksom på at der er ledelsesmæssig opbakning til at bruge mødeformen når det giver mening. Fx til afholdelse af MUS-samtaler.

    Økonomi pr. år

    50.000 - 100.000

    Kan rekvireres ved at skrive til projektleder.

    Vidste du at walk&talk møder nu er blevet endnu nemmere at booke som mødeform?

    Maria Albinus Rømer, Sundheds- og forebyggelsesmedarbejder, Sundhedscenter Viborg

    Virkning

    Gåture er ikke kun for en bestemt gruppe borgere på søndagstur. Gåture kan mere end de fleste tror, og det gode ved dem er, at vi alle kan være med – uanset kondition, køn og alder. Undersøgelser har vist, at gående møder kan have positive effekter på sundhed, trivsel, humør, kollegiale relationer, idéudvikling og kreativitet

    Hjernen
    Når du går, dannes der nye hjerneceller, og områderne i hjernen bliver bedre til at kommunikere med hinanden. Kreativiteten får også et løft. Faktisk viser forskning, at kreativiteten stiger med op til 60 %, mens man går, sammenlignet med at sidde ned – og det gælder både gang inde og ude.

    Hjertet
    Ved regelmæssige gåture stimuleres kredsløbet og musklerne. Blodtrykket og kolesteroltallet falder, hjertet bliver stærkere og kan dermed bedre modstod hjerte-kar-syg-domme. Derudover tyder det på, at vi er mere fysisk aktive, når vi er ude i forhold til inde, hvilket er positivt for vores kondition og kredsløb.

    Psyke
    Gåturen er god for vores psyke. Ved gang ændres hjernens kemi – du bliver gladere og bedre rustet til dagens udfordringer. Forskningen peger på, at gåture i det fri kan beskytte mod depression, og at ophold i naturen har positiv betydning for humøret, følelsen af overskud, velværet og selvtilliden. Naturen er lige udenfor døren, den er altid åben og der er plads til os alle året rundt.

    Knogler
    Gåture i rask tempo og i kuperet terræn er fordelagtig for knoglestyrken. Især når du går ned ad bakke, bliver der sendt kraftige stød gennem benene, hvilket har vist sig at stimulere styrken i knoglerne ekstra meget. Forskning viser bl.a., at risikoen for knogleskørhed i hoften daler med op til 40 %, hvis du går flittigt.

    Led
    Når du går i stedet for at løbe, belaster du kroppen mindre. Når du går, har du altid en fod i jorden, så du slipper helt for, at fødderne ‘svæver’ over jorden og lander hårdt på underlaget, hvilket er stærkt belastende for kroppen

    Evalueret

    Nej, Ikke evalueret

    Vurdering

    Er formålet opfyldt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Er indsatsen blevet implementeret som planlagt?

    I nogen gradSlet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad

    Yderligere kommentarer

    Det vil løbende blive evalueret på baggrund af hvor mange gange walk&talk bookes som mødelokale i Outlook. Det er ment som et langsigtet projekt der skal udvikles over tid.

    Opmærksomhedspunkter for implementering af indsatsen

    Man går ca. 4 km/t til et gående møde.
    Det er en god ide at gøre deltagerne opmærksomme på mødeformen så man kan tage tøj på efter vejret.
    Aftal på forhånd mødets formål. Hvad skal deltagerne opnå sammen, og har de behov for en kort dagsorden med tidsangivelse til hvert punkt
    Lad dig ikke begrænse af papir og blyant – brug diktafonen i telefonens notesystem. Diktér hvad I aftaler undervejs og du får det automatisk skrevet om til tekst. Lige til at sende videre til mødedeltagerne

    Barrierer for gennemførelsen af indsatsen

    Møder der ikke er velegnet til walk&talk

    • Formelle møder med lang dagsorden og referat
    • Møder med mange deltagere
    • Møder om personlige, etiske, fortrolige og andre arbejdsmæssige problemstillinger, der ikke egner sig til et åbent offentligt rum
    • Møder med formelle præsentationer
    • Budgetmøder og lign. med gennemsyn af dokumenter

    Fremmende tiltag for gennemførelsen af indsatsen

    Møder velegnet til walk&talk
    Møder med:
    • få deltagere (2-3 deltagere)
    • begrænset notatskrivning
    • afklaring af konkrete svar
    • fokus på ide- og projektudvikling
    • fokus på debriefing og/eller problemløsning
    • fokus på refleksion over egen eller andres virke
    • henblik på at lære nye borgere, kollegaer eller samarbejdspartnere at kende

    Følg denne case
    Informér
    guest
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Relaterede cases

    Ikke fundet nogle ;-(

    Tilføj en case fra din kommune

    Har du en case fra din kommune, som andre kunne drage nytte af?
    Bidrag til fællesskabet og tilføj din case her!

     

     

    0
    Would love your thoughts, please comment.x